Hvor tit køber jeg selv en færdigret? Det gør jeg aldrig. Og det skyldes først og fremmest, at jeg, uanset hvor tidspresset eller ugidelig jeg måtte føle mig, altid lige kan lave en hurtig ret på den samme tid, det tager at sætte en færdigret til opvarmning. Skal det virkelig gå hurtigt i mit køkken, og skal det være varm mad, så laver jeg typisk en fuldstændig enkel pastaret.
En anden grund til, at jeg ikke køber færdigretter, er prisen, som måske ikke nødvendigvis er voldsom høj, men jeg kan alligevel ikke lade være med at regne på, hvor meget billigere det typisk ville være at lave retten selv.
Og så er der endelig smagen. Hvis det drejer sig om retter, jeg under normale omstændigheder ikke er bleg for selv at lave, lasagne eksempelvis, så har jeg uendeligt svært ved at forlige mig med andres versioner.
Men derfor kan der stadig være mange gode grunde til den hurtige løsning, og er man for eksempel alene i husstanden, kan det være fristende med den færdigkøbte fremfor selv at skulle i køkkenet og ende med en kæmpe portion af noget, man kun har lyst til lige netop på dagen.
Engang var færdigretter synonymt med dybfrost og konserves og et kvalitetsniveau, der var til at overse. Sådan er det ikke længere. Men spørgsmålet er, om selve smagen har fulgt med?
Om testen
Formålet med testen er at afprøve færdigretter, hvis ambition er at komme så tæt som muligt på et frisk- og hjemmelavet måltid. Der er derfor ikke medtaget frostprodukter eller helkonserves, men udelukkende vakuumerede færdigretter med en relativ kort holdbarhed. Decideret takeaway og frisklavede serveringer fra lokale delikatesseforretninger el.lign. er heller ikke medtaget.
Lasagne fra Løgismose
Et ret vellykket bud på en ærkeklassisk lasagne med intens smag af kød og tomat, og konsistensen er dejlig lind takket være bechamelsaucen. Færdiglasagne kan være en noget tør og flad affære, men altså ikke her. Portionen rækker rigeligt til mere end en portion.
Løgismose laver også en grøntsagslasagne (økologisk). Skal man være flink, så er den meget ren i smagen, og skal man være mindre flink, så er den lige lovlig neutral og grænsende til det intetsigende. Jeg havde gerne set en lidt skarpere krydring, men den er slet ikke dårlig og vil sikkert tiltale manges smag.
59,95 kr. (350 g)
Nudelsalat med oksekød fra Lê Lê
En ganske dejlig og frisk anretning, der på ingen måde bærer præg af at have været ’undervejs’, selvom det rent faktisk er et vilkår for færdigretter. En god lille frokostret eller lille måltid i en snæver vending.
Dog er jeg ikke glad for, at man ikke ved noget om kødets oprindelse, for det betyder jo utvivlsomt, at man nok ikke har lyst til at vide noget om det; altså at det er noget kød, man nok aldrig ville købe, hvis det ikke var gemt i en tilberedning som her!
49,00 kr. (325 g)
Coq au riesling fra Løgismose Toldboden - testvinder!
En virkelig delikat servering, der fremstår fuldstændig som hjemmelavet og uden den ’træthed’, færdigretter ofte kan have. Der er fire kødfulde og saftige halve bryststykker i en dejlig lind og cremet sauce, svampe, selleri og tykke stykker af bacon, og det hele giver smag til saucen.
Glasset rækker til to personer, især hvis man supplerer med lidt brød til at suge saucen med. Prismæssigt er vi i den dyre ende for færdigretter, men kvaliteten taget i betragtning er prisen absolut rimelig.
225 kr. (900 g)
Boller i karry fra Mattsson Nielsen No. 23
En god solid portion, der med ris burde række fint til en lille familie. Sovsen smager virkelig dejlig igennem af en god karry, men man kan lidt savne kødsmagen fra ens egen hjemmelavede version, hvor sovsen er lavet på kogevandet fra bollerne. Selve kødbollerne er meget faste og bastante i det og faktisk meget smagsneutrale for at sige det mildt. Lidt mere salt og peber i farsen havde været dejligt.
124,95 kr. økologisk (710 g)
Gazpacho-suppe fra Naturens Køkken
Så bliver det ikke meget lettere – af med låget, direkte fra køleskabet og ned i løgnhalsen. Det er en meget udmærket version af den spanske sommerklassiker, masser af syrlighed, friskhed og fin smag af især grøn peber og agurk. Personligt kan jeg godt lide lidt mere bid fra hvidløg og eddike, men det er en smagssag, og man kunne evt. selv lige efterjustere lidt.
39,95 kr. (715 g)
Butterchicken fra Gris lam & co.
Den klassiske indiske gryderet, her krydret med henblik på danske ganer, og det er nok meget klogt, selvom nogle nok ville savne lidt mere kapow på smagen. Alt i alt et glimrende måltid til to, og dejligt at vide, at kyllingen har levet et anstændigt liv.
138,95 kr. økologisk (715 g)
Braiserede Grisekæber i ølsovs fra Naturens Køkken
En ganske velsmagende og rustik servering, der med lidt brød til udgør et glimrende måltid for to personer. Takket været den indkogte øl, så er det en ret sød servering. Hvordan grisen har haft det i levende live, det melder historien ikke noget om. Jeg ville aldrig frivilligt købe svinekød i nogen former uden at være sikker på, at der har været styr på dyrevelfærden, så på det parameter dumper produktet.
119,95 kr. (800 g)
Chili con carne fra Wooden Spoon
Chili con carne er en af de klassikere, der sikkert er rigtig mange meninger om, hvordan skal være for at være rigtig, så det er et spørgsmål om smag. Versionen her er i min mund lidt en forsigtig kompromisløsning, der er en fin smag af spidskommen, men jeg savner lidt chilismæk, og jeg synes også, at den er ret tør i det. Men igen, det er smag og behag, og hvis man har det fint med, at smagen er noget afdæmpet i det, så er det et glimrende måltid.
119 kr. økologisk (730 g)
Klassisk lasagne i samarbejde med Coop fra Meyers
Et okay måltid, men smagen er meget neutral og mestendels af tomat. Man savner bechamelsaucen, hvilket tillige gør lasagnen til en lidt tør oplevelse. Lidt salt og peber hjælper på det, men det er og bliver et lidt karakterforladt produkt.
Meyers lasagne fås også i en økologisk grøntsagsversion, der er udmærket, om end noget domineret af smagen af selleri.
55,95 kr. økologisk (375 g)
Konklusion
Hvis man er villig til at betale, så kan man sagtens få sig et glimrende måltid, som andre har lavet til en, men som ikke desto mindre bærer præg af at være hjemmelavet. Man skal dog være sig bevidst, at det koster at spare tid. Det er stort set altid billigere selv at gå i køkkenet – og ofte tilmed meget billigere.
Det generelle smagsindtryk er, at retterne er lavet til at ramme en bred smag, og det er formodentlig derfor, at der synes at være lagt en dæmper på smagene. Det er næsten den højeste pris, man betaler for færdigmad; man giver afkald på smag og karakter. Kun et mindretal af produkterne trådte for alvor i karakter smagsmæssigt.
Er man hyppig forbruger af færdigretter, så er faren, at man hurtigt kører træt i sammenkogte retter, som dominerer markedet – naturligvis fordi sammenkogte retter er det letteste at have med at gøre, både i produktionen med henblik på genopvarmning og hjemme hos forbrugeren.
De respektive produkter er ikke smagt op mod hinanden, da det ikke giver mening eksempelvis at sammenligne en suppe med en lasagne. Når produktet fra Løgismose Toldboden ikke desto mindre fremstår som testvinder, er det ud fra, hvordan retten præsterer på egne præmisser og uden sammenligning med andre.
Se, hvad vi ellers skriver om: Test og Mad
