Bjarne Henriksens stamsted ligger på Frederiksberg: ”Her er virkelig en hyggelig, hjemlig atmosfære, som jeg sætter pris på”

Hvad var dit første møde med Sans Souci?

”Tilbage i 2014 flyttede jeg fra Gasværksvej på Vesterbro til Frederiksberg, nærmere bestemt Paludan Müllers Vej, lige ved Frederiksberg Allé.

Jeg kan huske, at jeg allerede i starten af min tid på Frederiksberg havde et godt øje til stedet, når jeg gik forbi: Det så hyggeligt og indbydende ud.

En sommerdag, hvor jeg igen gik forbi, mødte jeg nogle gamle kolleger, jeg ikke havde set i lang tid. De sad udenfor, og jeg besluttede mig for at gøre dem selskab. Det var sgu meget fedt.

Snakken gik virkelig, som den jo gør, når man ikke har set hinanden længe. Siden da er jeg kommet her regelmæssigt.”

Hvor meget dækker ”regelmæssigt” over?

”Nok én gang hver anden måned gennem årene. Selvom der faktisk har været en lidt længere pause den seneste tid, fordi jeg har haft travlt. Heldigvis er sommeren på vej, så jeg kan tage revanche.”

Du måtte også undvære det i et halvt år, da det i oktober 2022 blev meldt ud, at det lukkede.

”Ja, det var meget vemodigt. Det er jo i mine øjne en helt fast del af Frederiksberg, ligesom fx Promenaden og Psykopaten (Alléenberg, red.) er det. Så jeg var da omvendt også meget glad, da jeg så, at det heldigvis blev overtaget og drevet videre af nogle andre dygtige folk.”

Hvad er årsagerne til, at det er blevet dit stamsted?

”Jeg tror, at det især omkring 2018 bare blev et sted – sammen med Frederik VI og Bjørnekælderen – hvor jeg tog hen helt automatisk, fordi jeg efterhånden havde opbygget en relation til stedet.

Det er vigtigt at føle sig hjemme, og her er virkelig en hyggelig, hjemlig atmosfære, som jeg sætter pris på: Jeg kan godt lide at være her, det er blevet til en del af min verden, et åndehul … eller kalder man det et vandhul?

Det er derudover også blevet stedet, hvor jeg går hen, hvis jeg trænger til at forkæle mig selv, fordi de har noget virkelig dejlig mad og nogle gode vine.

Jeg kan godt lide at komme et sted hen, hvor jeg ved, hvad jeg kan få og forvente, men hvor jeg samtidig også kan læne mig tilbage og blive overrasket. Især når det kommer til vinen, hvor jeg foretrækker at lægge det i hænderne på de dygtige tjenere.

Så sidder jeg der og passer mig selv, læser måske en avis, mens der bliver taget hånd om mig. Og så er det jo meget rart, at de efterhånden ved, hvem jeg er, så vi også kan få os en hyggelig, uformel snak. Sådan at man føler, at det er lidt ligesom at gå ned på ’Sam’s Bar’ (amerikansk tv-serie, red.).

Af og til kan jeg godt tænke, at jeg måske skulle udvide min horisont lidt, men det kommer jeg hurtigt fra. Jeg er åbenbart lidt konservativ, når det kommer til stykket.”

Hvad definerer mere generelt et stamsted for dig?

”For mig er det meget enkelt: Det, der skal til, er, at man bliver godt behandlet, man spiser godt, og man har det godt. For så kan man slappe af, og det er, hvad der definerer et stamsted for mig. Det gør jo, at man automatisk kommer tilbage.”

Har du en fast ordre?

”Jeg kan rigtig godt lide østers og tatar. Og særligt østers bestiller jeg næsten altid. Seks-syv stykker kan jeg godt spise. Jeg kan også godt lide en god fiskeret. Jeg fik pighvarren med en kammerat, da jeg viste ham stedet, og den var fantastisk.

Når det kommer til vin, vil jeg gerne have et glas hvid til mine østers, mens jeg til tataren foretrækker en krydret rødvin, gerne fra Côtes de Rhône. Men jeg lader det nu mest af alt være op til tjenerne og deres anbefaling … en pinot noir er nu heller ikke værst.”

Planlægger du din uge sådan, at du ved, at du kan nå forbi dit stamsted?

”Nej, jeg er ikke en kontrolfreak, der skemastyrer min dag. Jeg kan godt lide bare at gå rundt og se, hvad dagen bringer. Det handler igen om, at jeg gerne vil overraskes. Jeg holder også stadigvæk fast i flow-tv og radio.

Selvom jeg mest af alt bruger det om aftenen til at spise, kan jeg sagtens gå forbi og få en hurtig bid mad, hvis jeg ved et tilfælde ser, at de har noget nyt og spændende på kortet.”

Har du haft stamsteder før?

”Ja, bestemt. Og jeg har også andre steder, hvor jeg kommer meget. Fx kan jeg godt lide at slå et smut forbi Frederik VI og spise et stykke smørrebrød eller dagens ret.”

Du foretrækker at gå ud at spise?

”Ja. Selvfølgelig er det nemt at blive sådan et luksusdyr, men jeg har altså ikke noget imod at forkæle mig selv en gang imellem. Jeg synes faktisk, at det er vigtigt at gøre af og til. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal stå og bikse noget mad sammen derhjemme, når jeg bor sådan et sted, som jeg gør, og når jeg har råd til at bruge byen. Penge skal bruges, hvis du spørger mig. Man kan blive rigtig, rigtig glad af at få et godt måltid og en god vin.”

Er der sted, som du gerne vil have som stamsted?

”Jeg gad egentlig godt at komme mere på Fasangården, som ligger inde i Frederiksberg Have. Det er et spændende sted, synes jeg. Men igen: Det ville nok først kunne blive til et stamsted, hvis jeg boede tættere på.

Derudover er jeg blevet lidt lun på Carlsberg Byen. Mine børn bor i Humleby, der ligger op ad Carlsberg Byen, og mit indtryk er, at den er begyndt at bloome. Det virker i hvert fald til, at der er kommet nogle spændende steder derinde.”

Kender du andre personer med stærk tilknytning til deres stamsted?

”Nu nævnte jeg jo, at jeg godt kan lide at komme på Frederik VI, og det kunne Dan Turéll også. Så sad han der og drak øl med krans. Han har stadigvæk et bord med et fint skilt derinde.”

Er der nogen, du gerne vil vise dit stamsted til?

”Mine børn har aldrig været her. De er begge i 30’erne og har selv børn, så måske jeg skulle invitere dem alle med herned. Så kunne mine venner også komme forbi. Det kunne måske ligefrem blive en fødselsdagsfejring.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Mad og Restauranter