Der er godt nyt til alle ølelskere på Nørrebro, for der er gang i et helt nyt øleksperiment på stenbroen.
I samarbejde med designstudiet Barkas står Nørrebro Bryghus bag det nye øleksperiment BRAW. Barkas har leveret designet, mens det er nørrebrobryggerne, der har eksperimenteret med ingredienser, opskrifter og øltyper.
De talrige eksperimenter er imidlertid kogt ned til to forskellige slags øl. ”What would Black Jesus do?” og ”Rye so serious” er titlerne på de to nye lokale humler, der kan købes fra på torsdag. Der er tale om henholdsvis en sort IPA brygget på amerikansk humle og en mere frisk og bitter IPA.
Annonse
”Vi har skabt et univers, som er uprætentiøst og ligetil. Vi ville fra start gerne skabe en vibe, der minder om at træde ind på en bodega og få serveret en Michelin-middag,” siger Bjørn Klubien, der er marketing manager hos Nørrebro Bryghus.
Og i ægte Nørrebroånd er øllene naturligvis 100 procent økologiske, og der bliver ikke produceret i overflod. De to øl kommer på flad og flaske, og de kan købes, så længe der er flasker i kassen og dråber tilbage i fadølsankeret.
Hvis de to nye øl ikke behager nørrebrogenserne, så bliver der ikke brygget flere af deres slags. Det gør der til gengæld, hvis folk ønsker flere af slagsen til at slukke deres øltørst med. Tanken er, at BRAW skal introducere nye øltyper på flaske hver eneste måned.
”Det er den ukomplicerede tilgang, Braw skal stå for – vi prøver os frem,” siger Bjørn Klubien.
BRAW holder lanceringsfest på Depanneur i Griffenfeldsgade på torsdag d. 8. december.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.