Opskrift: Sådan laver du minestronesuppe på ægte 'cucina povera'-maner
Minestrone er noget nær verdens letteste ret at lave. Den daterer sig helt tilbage til Romerriget, hvor folket kogte rester i køkkenet op sammen med sæsonens grøntsager. I dag serveres Minestrone-suppen på et utal af måder. Her får du den i en rustik, klassisk version, som vi kender det fra ’cucina povera’ – det fattige, italienske køkken.
Minestrone er den slags suppe, der kan varieres i det uendelige. Den er derfor helt genial til en hverdagsaften, hvor du skal have ryddet ud i grøntsags-skuffen. Kernen i den italienske klassiker er at bruge lidt ekstra tid på at skære dine grøntsager lækkert og ensartet ud, samt ikke at være bange for at smage suppen godt til med rigeligt god olivenolie og friskkværnet peber. På den måde får du en mere delikat Minestrone, hvor selv de kedeligste gulerødder, linser og bladselleri skaber fundamentet i en tyk, velsmagende suppe.
Tip:
Du kan tage din Minestrone i alle retninger – hold den vegansk, vegetarisk eller tilføj kød eller fisk. Top den med en hjemmelavet grøn pesto, din yndlingschilisauce, små kødboller, bacon, plukket kylling, dampet hvid fisk eller alternaivt et blødkogt æg.
Annonse
Minestronesuppe med grønt, Cannellini-bønner, pisket creme fraiche og ristet brød
200 g hvide Cannellini-bønner fra dåse (eller udblødt og kogt)
2 store kartofler
2-3 gulerødder
3 stængler bladselleri
100 g gode flåede tomater eller cherrytomater fra dåse
2 løg
3 fed hvidløg
1 lille håndfuld frisk salvie og timian
1 håndfuld bredbladet persille
1 tsk. god paprika
1 liter grøntsags- eller kyllingebouillon
1 stor håndfuld frisk grønkål eller palmekål
150 g pasta (vælg en i en lille udformning)
Olivenolie
Neutral olie
Æblecidereddike eller hvidvinseddike
1 citron
Havsalt og friskkværnet peber
Topping:
250 g creme fraiche 38%
En lille klods parmesan eller anden tør ost
Surdejsbrød
Sådan gør du:
1. Start med at rense og skære og hakke løg, hvidløg, kartofler, gulerødder og bladselleri i mindre mundrette stykker. Steg det hele af i en smule olivenolie i en større gryde på middelvarme i cirka 10 minutter, til det er blevet let tilberedt og har fået en let gylden farve.
Annonse
2. Rens og hak salvie og timian. Tilsæt det til gryden, efterfulgt af de flåede tomater, paprika og bouillonen. Lad det simre i 30-40 minutter.
3. Rens den kål, du har valgt, og pluk den op i lidt større stykker. Det er lækkert, hvis kålen er lidt grovere end de andre grøntsager.
4. Varm en pande op på høj varme, tilsæt en smule neutral olie. Når den er brandvarm, steger du kålen lidt ad gangen. Den skal have farve, men kun kort tid. Arbejd derfor hurtigt. Kålen er færdig, så snart den er ’faldet’ lidt sammen. Tag kålen af panden og tilsæt den til suppen i gryden. Tilsæt også bønnerne, og lad det simre i 10 minutter mere.
5. Put creme fraiche i en mellemstor skål, og pisk til det er ‘luftigt’. Det tager et minut eller to med en elpisker.
6. Riv parmesanosten fint på et rivejern, så den er klar til servering. Skær brødet i fornuftige skiver og rist det af på en pande, i ovnen eller hvordan du bedst foretrækker at lave ristet brød.
7. Smag suppen til med lidt eddike, havsalt og masser af friskkværnet sort peber. Top af med fintrevet citronskal, god olivenolie, en skefuld pisket creme fraiche, revet ost og grofthakket, bredbladet persille – og det ristede brød på siden.
Parmesan
Osten – som også går under det mere elegante navn Parmigiano-Reggiano – er fremstillet udelukkende af komælk. Den er opfundet og udviklet i provinsen Reggio Emilia, og den var allerede udbredt i Italien helt tilbage i 900-tallet. Parmesan bredte sig siden hastigt til byerne Parma og Modena og fik sit navn, Parmigiano-Reggiano, i 1951. Den har fået tildelt DOP- betegnelsen Denominazione di Origina Protetta, en geografisk beskyttelse, der gør, at ægte parmesan udelukkende må produceres af en sammenslutning af osterier i Emilia-Romagna. De bedste parmesanoste lagres i over to år, og et minimumskrav for lagring af osten er 12 måneder.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
