Uformel – Højt til loftet og frie rammer
Restaurant Palægade – Bygger bro mellem tradition og innovation
formel B – En stjerne i guiden siden 2004
Det Glade Vanvid – Social dining i Læderstræde
Restaurant Klokken – Var det noget med smørrebrød ad libitum?
Seaside Toldboden – Perfekt kombination af gourmet og den afslappede stemning på havnekajen
Nærvær – Gourmetmiddag med byens bedste udsigt
PUBLIC – Autentisk italiensk mad og stemning
Tranquilo – Cocktails og sydlandske fristelser i Kødbyen
Uformel – Højt til loftet og frie rammer
I 2014 slog Uformel dørene op – i den mindre glamourøse ende af Studiestræde. Der var ikke mange andre restauranter i den ende af gaden og der var langt fra de trygge rammer på formel B.
Ambitionen var at skabe en restaurant der, som formel B, lagde vægt på den gode og enkle spiseoplevelse med fokus på kvalitet og gode råvarer, men i rammer der var mere afslappede og ja – uformelle, end på formel B.
Over årene har Uformel etableret sig som en af de klassiske spillere på den københavnske restaurantscene. Alt sammen med øje for prisen på både menu og vine, hvor alle kan være med.
Hos Uformel er der højt til loftet og frie rammer. Som navnet antyder, er her ingen fine fornemmelser.
Restaurant Palægade – Bygger bro mellem tradition og innovation
I centrum af det historiske København ligger Restaurant Palægade.
Restauranten slog dørene op i 2016 og blev hurtigt til den frokostbastion, som den er i dag.
Til frokost hyldes smørrebrødet. Målet for restauranten er at vise, hvad det klassiske smørrebrød kan rumme, når det kombineres med års erfaringer fra toprestauranter, de bedste råvarer, godt håndværk og moderne teknikker.
Til aften drages inspirationen fra det klassiske køkken med stor respekt for det gode håndværk og de stolte traditioner, der ligger heri. Her serveres aftensmad som man forstår og har lyst til at spise mere af.
Udover et kvalitetsudvalg af øl og akvavit, er Palægade også stedet for vinentusiaster med et omfangsrigt og velvalgt vinkort – alt sammen overkommeligt prissat.
formel B – En stjerne i guiden siden 2004
Siden åbningen i 2003 har Restaurant formel B været en sikker hjørnesten på den danske restaurantscene. Allerede i 2004 blev restauranten tildelt en stjerne i Michelin-guiden.
Restaurant formel B er i dag den restaurant i Danmark, der har haft stjernestatus i Michelin-guiden i længst tid.
Køkkenet på formel B arbejder med ét mål for øje; retter, der excellerer i både smag og visuelt udtryk.
Restaurant formel B´s eneste dogme er kvalitet.
Et dogme, der tydeligt skinner igennem både i køkkenet, restauranten og ikke mindst i vinkælderen, som over årene er blevet fyldt med nogle af de mest eksklusive vine i verden.
Det Glade Vanvid – Social dining i Læderstræde
Bag den nye restaurant Det Glade Vanvid i Læderstræde står Kokkebrødrene Michael og Lasse Koch, der tilsammen har over 25 års erfaring fra toprestauranter i ind- og udland.
Hos Det Glade Vanvid er der tænkt på det hele. Du bliver altid mødt af bobler og appetizer til velkomst. Herefter byder brødrene på tre smagfulde serveringer. Der er et udvalg af afstemte vine at vælge iblandt. De byder også på øl, sodavand og perlende saft. Sødt og avec til kaffen er der ligeledes, selvfølgelig.
Spis med, når de slår dørene op til gastronomiske oplevelser – altid inspireret af sæsonens råvarer.
Restaurant Klokken – Var det noget med smørrebrød ad libitum?
Restaurant Klokken kan snige sig ind som dit nye go-to sted, når du hungrer efter ikoniske danske retter. Klokken er nemlig garant for en traditionel, dansk madoplevelse i særklasse – i skønne omgivelser og med nærværende værtskab til følge.
Klokken er eksperter på smørrebrød, der er højtbelagt med både pålæg og kærlighed. Som de eneste i København tilbyder restauranten sit varierede udvalg af smørrebrød som ad libitum for 265,- pr. snude. Du går med garanti ikke sulten derfra.
Klokken er placeret i den ikoniske glasbygning Industriens Hus, som du finder i smørhullet mellem Rådhuspladsen og Tivoli.
Seaside Toldboden – Perfekt kombination af gourmet og den afslappede stemning på havnekajen
Seaside Toldboden er Københavns nye gastronomiske destination med aftensol på terrassen, smuk udsigt udover havnen, smagfulde cocktails og dj’s, der sørger for den gode stemning.
Maden er et kapitel for sig selv. Seaside Toldboden har nemlig allieret sig med syv dygtige kokke. Alle kokkene arbejder i åbne køkkener, så du kan komme helt tæt på dér, hvor den gode gastronomi bliver skabt – gastronomi, der orienterer sig mod verdens køkkener.
Smag kokkenes unikke retter skabt af det bedste fra havet, sæsonens grønt og mørt kød af den allerbedste kvalitet.
Du er garanteret den afslappede stemning, inspiration og gode smagsoplevelser.
Nærvær – Gourmetmiddag med byens bedste udsigt
Nærvær serverer mad og drikke af kompromisløs kvalitet med inspiration fra Middelhavsområdet og et særligt fokus på fisk og grønt i sæson.
Derudover byder restauranten på byens bedste udsigt over Inderhavnen i omgivelser, der lægger op til en pause fra hverdagen og tid til masser af nærvær.
Nærvær tager både imod gæster til både frokost og middag og dig, der gerne vil nyde et enkelt glas vin eller en cocktail.
Se mere om Nærvær på Instagram, hvor du kan blive inspireret, møde personalet og se mere om events eller konkurrencer.
PUBLIC – Autentisk italiensk mad og stemning
Hvis der er noget, italienere er gode til, så er det at samles omkring maden og vinen.
Helst skal store fade med lækkerier deles med familien eller vennerne. Det er præcis den tankegang, der ligger bag PUBLIC på Halmtorvet, der bærer undertitlen ”the Italian social dining bar”, og hvor du får autentisk italiensk mad og service.
På PUBLIC's Instagram finder du billeder af stedets mange vine og altid glade personale.
Gå på opdagelse i stedets nye regionale italienske retter.
Tranquilo – Cocktails og sydlandske fristelser i Kødbyen
Tranquilo er Kødbyens nye hotspot. Med hele tre barer, tre forskelligt indrettede rum og plads i solen, er det her, du læner dig tilbage, tager den med ro og nyder en cocktail eller en bikini-toast. Det er her, du samler vennerne fredag aften til drinks.
Maden på Tranquilo er sydlandsk inspireret med små lækre retter og spanske bikini-toasts. Om torsdagen er der altid østers. Tranquilo laver alt fra bunden og har fokus på smag og enkelthed.
På Tranquilos Instagram kan du blive inspireret, møde personalet og se mere om events eller konkurrencer.
Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Guide til København, Instagram, Restauranter og Restauranter i København