Sådan laver den VM-vindende dessertkok sin citroncreme

Elisabeth Madsen er til daglig at finde i dessertkøkkenet på Svinkløv Badeholdet, og så har hun i en alder af 22 år været en del af Danmarks guldvindende Bocuse d’Or-hold. Vi har lokket en nem og skudsikker dessertopskrift ud af hende.

Sådan laver den VM-vindende dessertkok sin citroncreme
Offentliggjort

Ingredienser

  • 850 g fløde
  • 150 g sukker
  • Revet citronskal fra 1 citron
  • 165 g citronsaft

Grej

  • Skål
  • Lille gryde
  • Termometer
  • Dejskraber
  • Glas til servering

Fremgangsmåde

  1. Riv citronskal i en skål og pres citronsaften i samme skål
  2. Kom fløde og sukker i en ren gryde og sæt den på middel varme med et termometer i gryden. Under opvarmning røres der med en dejskraber for at opløse sukkeret.
  3. Når flødemassen rammer 70 grader, tages gryden af varmen, og temperaturen sænkes til 65 grader under omrøring. 
  4. Ved 65 grader tilsættes citronskal og saft, og der røres i gryden en sidste gang.
  5. Viskositeten sænker sig nu, og cremen hældes i martini-glas og stilles på køl i mindst otte timer, inden desserten serveres.
  6. Desserten serveres kold og gerne med en lille kage (evt. friskbagte Madeleines) ved siden af.