Når solen står højt på himlen, er der brug for læskende øl, og ingen øltyper er mere friske end den lette, lyse lagerøl, som kendetegner de asiatiske varianter, da de afspejler klimaet. Det er nuancernes øl, hvor bitterheden fra humle altid er nedtonet.
Friskheden er altafgørende, ikke den rige smag. De går også godt til Østens eksotiske, krydrede retter, hvor den lette bitterhed og den forfriskende karakter netop er med til at rense ganen og forstærke madoplevelsen.
Hvis du kan lide en Tuborg, Carlsberg eller Heineken, glider de asiatiske øl også let ned. Europæiske pilsnere kan have en utiltalende svaghed for sødme, som gør dem ubalancerede.
Annonse
Det er heldigvis ikke tilfældet for de asiatiske øl, der faktisk generelt er bedre end mange industripilsnere fra europæiske og amerikanske bryggerier. Her er særligt Asahi Super Dry, der er favoritten i denne test, og Premium Beer fra Sapporo gode eksempler og gode kandidater til enhver pilsnerelskers go-to-øl, når der skal asiatisk på bordet.
Asiatiske øl benytter sig ikke af dashi, miso, tangen konbo eller andre af de mange sensoriske værktøjer fra Østens køkken. Umami er heller ikke en del af asiaternes bryggekunst.
Traditionelt set bruger de asiatiske bryggerier ris for at gøre øllene endnu lettere, sprøde og friske, og den tænkning appellerer til flere og flere europæiske og amerikanske craft beer-bryggerier, for eksempel To Øl i Danmark, som netop har lanceret en 45 Days Rice Lager.
I Danmark kan øl fra Asien dog være svære at opdrive. I et almindeligt supermarked fås de ikke, mens de større velassorterede supermarkeder får flere varianter på hylderne.
Ellers må man til sushibarer, kinesiske, indiske og thailandske restauranter, der ofte tilbyder hjemlandets øl, asiatiske supermarkeder eller handle online.
4,5 procent. Oriental Brewery. 21 kr., 330 ml
Annonse
(Sydkorea)
En supertynd og tør øl med noter af bergamot og honningmelon – måske også en tone af majs. Citrus er der også, men den går mest i næsen. Den er balanceret, fejlfri og godt karboneret.
I finish er der aroma af skræl af grønne æbler. Eftersmagen klinger hurtigt af. Det er dens friskhed, der er øllens væsentligste attraktion. Strågul og klar.
4/6
5,0 procent. Asahi. 21 kr., 330 ml
(Japan)
En øl med en tillokkende duft af honning. Søde citroner og stikkelsbær kigger også frem. Ikke specielt super dry sammenlignet med andre asiatiske pilsnere, bortset fra i finish. Sprød er mere præcist.
Annonse
I munden føles den mere som en europæisk pilsner, for eksempel en Carlsberg, altså mere fylde- og maltorienteret.
Generelt dog en finhed og tørhed, som ligger langt fra gruppen af europæiske pilsnere. Skummet er superfint, medium holdbart og tillokkende. Strågul, klar.
5/6
4,7 procent. Sapporo. 20 kr., 330 ml
(Japan)
I næsen er der kornmark og gærkælder. En mørk karameltone ulig alle andre øl i testen, men stadig let og sprød. Let udtørrende og meget behagelig og insisterende krydret bitterhed fra humlen. Den mest bitre blandt de 12 asiatiske øl i denne test. Den har kridhvidt skum, fint og vedholdende. Lys ravgylden, klar.
4/6
4,7 procent. Cheerday Brewery. 32 kr. 330 ml
(Kina)
En let udtørrende øl med en antydning af svovl. Godt med græs og lidt Marie-kiks i en ellers maltfokuseret øl. På grænsen til shampoo-agtig frugtaroma i duften. Vi er i retning af æble, melon og hyldeblomst. Grynet krop. Let æblesødme og marengsnote i finish. Tyndt, fint, fast og stort skum, og strågul og klar i farven.
3/6
5,0 procent. To Øl. 25 kr., 440 ml
(Danmark)
Masser af citrus og humle i næsen. Citrus er en gennemgående aroma og i mere udpræget grad end i andre lyse asiatiske lagerøl. 45 Days Rice Lager er frisk, men ikke mere end de maltfokuserede asiatiske brødre.
Alle craft beer-parader er nede hos To Øl, som historisk mest er til IPA-ekstremer, syrlige og fadlagrede øl. Den er klar og lys strågul med medium, kridhvidt skum.
4/6
5,0 procent. Kirin. 24 kr., 330 ml
(Japan)
Flottere og bedre skum fås ikke. Det er fint, vedholdende og kridhvidt. Den er forførende, og det er et kvalitetstegn. Den er mere tør end Asahi Super Dry, nærmest talkumtør.
Den har noter af kvæde, æble- eller måske pæreskræl. Den er tæt på at være en øl med kant på grund af tørheden og bitterheden, som ukarakteristisk stikker ud. Teknisk høj standard. Strågul, krystalklar.
4/6
5,0 procent. Thai Beverage. 22 kr., 320 ml
(Thailand)
En enkel, men god øl med smag stort set kun fra malt. Noter af skræl fra pære og bergamot. Frisk kornmark. En anelse mere mørk malttone i smagen sammenlignet med andre hurtige, asiatiske øl.
Nærmer sig en europæisk pilsner i smagsprofilen. Lys ravgylden, klar. Medium og kridhvidt skum.
3/6
4,9 procent. Sabeco. 21 kr., 355 ml
(Vietnam)
Mere smagstyngde og krop end mange andre hurtige asiatiske lagerøl, dog uden at kunne prale af at være rig på karakter. Den malt-intense smag klinger dog hurtigt af, og vi er igen tilbage i den superlette og friske kategori.
Skøn duft af malt og gærkælder. Lige før, at humlebitterheden for alvor træder frem, hvilket igen er usædvanligt for en asiatisk, lys lagerøl. Klar og lys ravgylden.
5/6
5,0 procent. Heineken Asia Pacific. 20 kr. 330 ml
(Singapore)
Denne øl er først og fremmest perlende og sommerfrisk og påkalder sig nærmest solen og swimmingpool. Den har en udpræget smag af malt, letvægtermalt, måske med en tone af majs og derudover lime, citron, carambolefrugt.
Den er let udtørrende på en måde, der minder om det hvide fra en citronskal. Strågul og krystalklar med medium skum.
3/6
4,8 procent. United Breweries. 34 kr., 330 ml
(Indien)
Igen en superfrisk øl, som også er blandt de bedste i klassen. Den er underspillet på alle parametre. Fine nuancer af æble og stjernefrugt kæmper for at blande sig i den altovervejende smag af malt, som afrundes med et hurtigt hug bitterhed fra humlen.
Det er en øl, man sagtens kan drikke to af ved poolen. Voluminøs og vedholdende skum. Strågul, klar.
5/6
5,0 procent. Boon Rawd Brewery. 21 kr. 330 ml
(Thailand)
Denne thailandske øl er tæt på at være lig med en europæisk pilsner. Den er sprød og får kant fra humle og malt. Ligetil. Den flirter med ægte pilsnerkvalitet, men er i høj grad igen en frisk og perlende solfyldt pilsner.
Den har dråber af essens af limeskal med en antydning af bolsje. Strågul, krystalklar. Perfekt skum, kridhvidt og vedholdende.
4/6
4,7 procent. PT Multi Bintang Indodesia. 20 kr., 330 ml
(Indonesien)
Denne superenkle og velbryggede øl fra Indonesien har sarte aromaer af rød æble og æblekerner som de eneste, hvis man ser bort fra den altdominerende malt. Den er ligetil, perlende og frisk.
Det er en øl, der nærmest ikke har antydning af humle. Kun nok med bitterheden fra humlen til at balancere den superfine maltprofil. Strågul og klar med medium, kridhvidt og vedholdende skum.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.