Tunkonserves går fra det kattemadsagtige til dyre delikatesser. Hvad får man egentlig for at betale noget ekstra, og hvor meget får man reelt at vide om et produkt, miljøforkæmpere og fortalere for dyrevelfærd i den grad har fokus på? Magasinet Gastro har undersøgt sagen.
Før sushien for alvor gjorde sit indtog i Danmark, var det de færreste, der nogensinde havde spist frisk tun eller tilberedt frisk tun, endsige havde set tun uden for en dåse.
Det har ændret sig i dag, hvor tunfisk ligger side og side med sild, torsk, rødspætter etc. hos fiskehandleren. Japanerne er verdens mest tunspisende folkefærd, og i mange lande er tun hovedkilden til protein. I vores del af verden er tunkonserves den hyppigste tilgang til tun, og i tunglade lande som Italien, Spanien og Portugal er tun på dåse og glas gerne højt forædlede produkter. Fiskekonserves i det hele taget betragtes i middelhavsområdet, når det er bedst, som højt estimerede delikatesser og er på ingen måde billig ’erstatningsmad’.
Tun på dåse er ikke blot et konserveret produkt, men tillige et tilberedt produkt, idet tunen er kogt eller dampet, før den kommes på dåse eller glas i olie eller vand og tilsættes salt. Der er således så stor forskel på frisk og konserveret tun, at det kan være svært at forstå, at det er to sider af samme sag.
Annonse
Det er altid svært at være kritisk forbruger, og det er i særdeleshed svært at være det i forhold til tunkonserves, i al fald hvis man vil være en nidkær en af slagsen. Det er faktisk noget nær umuligt at stå i supermarkedet og afgøre, om et givet produkt kan puttes i indkøbskurven med god samvittighed. Man skal på forhånd vide, hvilke tunarter der anbefales og fra hvilke områder, og hvem kender lige koderne for alverdens fangstområder?
Skal man være nogenlunde på den sikre side, så skal man sikre sig på bagkant, dvs. købe et produkt og undersøge det nærmere, og så ved man til en anden gang, hvorvidt man bør købe produktet eller ej.
Måske … for mange produkter er endog meget sparsomme med oplysninger, og så må man jo gøre op med sig selv, om man vil fravælge produkter, der holder kortene tæt ind til kroppen.
Tunfilet i olivenolie
Orpagu
Store lidt ’frønnede’ stykker i en bleg olivenolie, der smagsmæssigt ikke kommer med ret meget. Et lidt uelegant produkt, der ikke helt lever op til prisen. Og den begrænsede mærkning skuffer.
Annonse
Tunart: Ej oplyst
Fangstmetode: Langline
Fangststed angivet: Nej
Mærkning i øvrigt: Ingen
Spanien | Vægt/drænet vægt:
185 g/120 g | 59,95 kr.
Kilopris, drænet vægt: 499 kr.
Annonse
sanmartins.dk
Lys tun i økologisk olivenolie
Pan do Mar
Meget smukke, faste stykker, der er rigtig gode at arbejde med i salater m.m. Smager rigtig godt, gerne helt enkelt på et leje af nye kartofler og så bare lidt salt og lidt eddikestænk. Tæt på at være en favorit.
Tunart: Albacore
Fangstmetode: Fanget med stang
Fangststed angivet: Ja
Mærkning i øvrigt: Delfinmærket
Spanien | Vægt/drænet vægt:
120 g/90 g | 49,50 kr.
Kilopris, drænet vægt: 555 kr.
økotaste.dk
Ventresca i olivenolie
Callippo
Fine, bidefaste stykker i god olivenolie. Som udgangspunkt et godt produkt, men til prisen måtte der gerne være mere information til den kritiske forbruger, udover delfinmærket, som jo er udmærket, men slet, slet ikke nok.
Tunart: Yellowfin
Fangstmetode: Ej oplyst
Fangststed angivet: Nej
Mærkning i øvrigt: Delfinmærket
Italien | Vægt/drænet vægt:
125 g/85 g | 65 kr.
Kilopris, drænet vægt: 765 kr.
supermarco.dk
Tunfiletter i olivenolie
Callipo
God olivenolie og fin smag, men ikke en ekstraordinær kvalitet til den ret høje pris. Og mærkningen måtte gerne have været mere uddybende.
Tunart: Yellowfin
Fangstmetode: Ej oplyst
Fangsted angivet: Ja
Mærkning i øvrigt: Ingen
Italien | Vægt/drænet vægt:
150 g/98 g | 65 kr.
Kilopris, drænet vægt: 663 kr.
supermarco.dk
Tunfilet i økologisk olivenolie
Santa Catarina
Kan man smage god samvittighed? Tja, der er i hvert fald intet at have dårlig samvittighed over ved dette gennemcertificerede produkt, hvor intet skjules for forbrugeren. Læg dertil, at smagen er i top, gode,
’bidefaste’ stykker i en tilpas saltet, mild, men markant olivenolie. Og så er det til og med testens billigste produkt. Vinder på samtlige parametre.
Tunart: Skipjack
Fangstmetode: Stangfisket
Fangststed angivet: Ja
Mærkning i øvrigt: Friend of the Sea samt Delfinmærket
Azorerne (Portugal) | Vægt/drænet vægt: 120 g/84 g | 39,50 kr.
Kilopris, drænet vægt: 470 kr.
grondals.dk
Hvid tun i økologisk olivenolie
Pan do Mar
Store stykker, faktisk for store forstået på den måde, at de er lidt upraktiske at arbejde med, omend der er større problemer i verden. Fin smag hjulpet godt på vej af den virkelig gode olie. Den danske etiket er ikke særlig meddelsom om oprindelse, fangstmetoder etc., men så er der hjælp at hente i originaletiketten – hvis man kan tysk. Og skråskrift! Men under alle omstændig godt, at info findes, på tysk eller ej.
Tunart: Albacore
Fangstmetode: Line
Fangststed angivet: Ja
Mærkning i øvrigt: Delfinmærket
Spanien | Vægt/drænet vægt:
220 g/154 g | 99,95 kr.
Kilopris, drænet vægt: 649 kr.
økotaste.dk
Om testen
Vi har udelukkende testet tun i olivenolie, ikke tun i vand eller tun i andre former for olie. Med ’luksustun’ skal forstås produkter i prislejet 40 kr. og opefter, typisk i glas/dåser a 120-200 g, altså ikke supermarkedets billige dåser til 15-20 kr.
Det er udelukkende en test i forhold til, hvad man får for en højere pris og ikke en test af dyr kontra billig tun.
Testens største overraskelse er naturligvis, at det billigste produkt viste sig at være det bedste. Grøndals vandt på smag, isoleret set, og det vandt i endnu højere grad på smag i forhold til pris, og så var produktet et produkt, man som forbruger kunne få vished omkring og købe med god samvittighed.
Påfaldende var det også, hvorledes halvdelen af produkterne ikke oplyste om fangstmetode og fangstområde – oplysninger, der er afgørende for den kritiske forbruger.
Ingen af produkterne havde det af Forbrugerrådet Tænk anbefalede MSC-mærke – et mærke, der efterhånden er udbredt blandt de billige produkter på supermarkedshylderne.
