Stor guide: Vertikalsmagning af 15 årgange fra det legendariske Chave-vinhus

Der var linet op til én af de rigtige nørdeaftenener. Vertikalsmagninger, dvs. smagning af samme vin i en række årgange, er i sig selv til den nørdede side, hvis der er mange årgange. Tre til fem årgange kan de fleste være med til. Det giver lidt perspektiv på aldringsprocessen. Men 15 forskellige årgange! Og så i et spænd fra 2015 til 1995, så det næsten var hvert eneste år – det er noget mere krævende. Og så tilmed en vintype som hvid hermitage, der ikke er mainstreamvin.

Det er i øvrigt den største vertikalsmagning af netop denne vin, som jeg har kunnet finde på nettet. Der skal nok være afholdt lignende og større vertikaler, men jeg har bare ikke kunnet finde dem. Når man kan læse mange smagenoter på vinen hos for eksempel Parker eller Rhône-eksperten Jonathan Livingstone-Dearmonth, stammer vinene fra en række forskellige smagesituationer.

Closing time

Forventningerne var høje – og de blev stort set indfriet. Ni vine stammende fra mine konsekvente indkøb af vinen og blev suppleret med ældre årgange fra medsmagerne. Én vin havde prop, så det stod ud i rummet, og flere var i en oxidativ fase, hvor de ikke performede fuldt ud. Sagen med disse vine er nemlig, at de har det med at ’lukke ned’ efter et vist antal år. Den mere friske frugt afløses af oxidative toner, som kan give associationer til oxidative sherryer som amontillado og palo cortado. Kraften er der stadig, og syren ofte også, men vinen virker tung og uelegant i denne fase. Det mærkelige er, at de fleste af disse vine på et senere tidspunkt vågner til live igen – bliver lysere, friskere og genvinder frugten og vitaliteten. Så devisen er: Drik dem unge, eller giv dem tilstrækkelig alder. Det lyder fornuftsstridigt, men er rigtigt.

Man ser det også med andre af de helt store hvide rhône-vine, for eksempel Chateau de Beaucastels eksklusive Vieilles Vignes Rousanne. Jeg har været til mindre vertikalsmagninger af både den vin og Chaves hvide hermitage tidligere, hvor dette fænomen viste sig. Det gjorde det også denne dag i april måned: de første var friske, saftige og umiddelbart tilgængelige, en række vine med moderat alder var gået i vinterhi, men nogle af de ældste var vågnet op til dåd igen.

Og nu kommer det mest tricky: Man kan ikke med sikkerhed vide, hvornår vinen lukker ned og lukker op igen. Man risikerer altså at stå med en flaske vin til mellem 1.000 og

2.000 kr., som kan være i en mindre attraktiv fase. Hvem sagde nørdet?

Legendestatus

Hvid hermitage er en kraftig vin med relativ lav syre og ofte en alkohol i den høje ende. Vinene består primært af marsanne-druen suppleret med vekslende mængder rousanne. Med tidens søgen efter friske, syrerige og lette hvidvine er det ikke så svært at forstå, at hvid hermitage ikke er så let at sælge. Omkring 25-35 % af produktionen af hermitage er hvid, hvilket mange vil overraskes over.

Vinhuset Chave har legendestatus, ikke bare i det nordlige Rhône, men i verden. Ét er, at huset stammer fra 1481 og i en ubrudt række har været i familiens eje siden. Ét er, at produktionen er så tilpas lille, at efterspørgslen af især de røde langt fra kan efterkommes og vinene sælges i afmålt allokation. Noget andet er, at vinene konsekvent bedømmes helt i top – og det gælder i næsten endnu højere grad de hvide vine hermitage end de røde.

Den røde hermitage fra Chave er storslået og kan gemmes i årtier. Det er ren syrah, og vinen har en fantastisk balance mellem kraft og elegance. Den hvide laves på druerne marsanne og rousanne, som sammen med viognier er de vigtigste hvide druer i det nordlige Rhône. Hvid rhône – fra både nord og syd – er lidt af en acquired taste. Vinene har ikke chardonnays indlysende kombination af intensitet og friskhed, rieslings syrefaste, kølige rankhed eller sauvignon blancs aromatiske og friske charme. Det er de færreste, som vil kalde hvid rhône for elegant, frisk eller let tilgængelig. En del har fin syre, men netop syren kan man ofte savne i både nordlig og sydlig rhône. Så det er andre kvaliteter, der gør disse vine til noget unikt. Det er vine med fylde, power og intensitet – i de bedste tilfælde næsten urkraft.

Bedste anvendelse er til lagrede oste, gerne komælk fra de alpenære områder, for eksempel comté, gruyère og emmentaler eller faste fåreoste fra Pyrenæerne. Men i princippet kan de anvendes til en lang række kraftige retter af både fjerkræ og fisk/skaldyr. Men jo mere oxidative de er, des mere indlysende er det at servere dem til ost.

Chaves portefølje

Tilbage til Chave. Fra egne marker laves foruden de to hermitage også St. Joseph fra naboområdet, der hvor Chave faktisk stammer fra. Mere tilgængelig og hurtigere moden, men også en flot vin. I helt specielle årgange laves en rød special-cuvée, Cuvée St. Cathelin, som jeg faktisk aldrig har smagt. Den er en særlig koncentreret udgave af den normale hermitage, og det er en pointe, at den kun laves i år, hvor man kan lave normal hermitage af vanlig kvalitet, så der ikke fratages noget af ’almindelig’ hermitage på bekostning af cuvéen.

Der produceres rundt regnet 1.200 kasser hvid og knap 2.500 kasser rød hermitage hos Chave om året fra henholdsvis 4 og 10 ha. Den hvide har ca. 80 % marsanne, resten rousanne. Stokkene er i snit 50 år gamle. Stokkene til hvid endda lidt ældre, og i mange årgange er produktionen pr. ha under 25 hl, altså meget lav.

Chave har 14 forskellige parceller fra ni forskellige lieu dits. Til den hvide indgår normalt tre eller fire lieu dits, hvor Rocoules nok er den mest kendte og rummer stokke på mere end 80 år. De øvrige til hvid hermitage hedder Péléat, L’Hermite og Les Mûrier (sidstnævnte egentlig en del af Rocoules).

Vejret i Rhone

Nordrhône er noget påvirkelig af vejrliget, og der er år, som er til den kølige side, hvor modningen af druerne er en udfordring. I syd er udfordringen efterhånden næsten den modsatte: Vinene får overmodenhed. Det er lidt en smagssag, om man fra nord foretrækker de mere slanke, syrerige, næsten burgundiske årgange eller de rigere, kraftigere og lidt mere fyldige årgange, ofte kølige vs. varme år.

Minimum brug af kemi

Chave er med Chapoutier den nok vigtigste producent i Hermitage, både hvad angår mængde og kvalitet. Man dyrker ikke økologisk eller biodynamisk, men dog med mindst mulig brug af kemi.

Chave har, som anført, en række enkeltmarker, der ligger forskellige steder på den dramatiske og stejle Hermitage-mark, som befinder sig lige over byen Tain l’Hermitage. Disse marker vinificeres separat og blandes først til sidst, anhængigt af årgangens karakter.

Når man smager i kælderen, er det disse enkelte brikker i puslespillet, som til sidst lægges sammen til det endelige billede – og et år er det en procentuel fordeling, et andet ganske anderledes. Findes dele ikke helt at have den ønskede kvalitet, trækkes det ud til husets negociant-vin, hvori også indgår opkøbte druer, eller sælges fra.

Chaves blandingspolitik

Ved smagning i kælderen smages de enkelte cuvéer ofte over for hinanden. Chave fastholder med sin blandingspolititik, at den optimale hermitage er et mix af de enkelte markers kvalitet og karakter og går dermed i nogen grad mod den trend, hvor man laver og sælger vinen som enkeltmarksvine, som man for eksempel kender det i Bourgogne. Men også en tendens, som har bredt sig til andre distrikter. Vinen gæres i et mix af egefade (ca. 80 %) og stål og lagrer efterfølgende 18 måneder i egefade – nye eller let brugte fade.

Ny generation har taget over

Chaves domicil er beskedent, og man modtager ikke gæster fra gaden. Man lever stille og skjult og gør stort set tingene, som gennem årtier, for ikke at sige århundreder.

Lidt nyt sker der dog, og den nuværende hovedansvarlige hos Chave, Jean-Louis Chave, har studeret i USA på Davis University i Californien og har introduceret mindre ændringer i produktionen, bl.a. temperaturstyring i kælderen og ståltanke til gæringen af den hvide vin.

Hans far, Gérard, er trådt i baggrunden, men far og søn samarbejder om produktionen.

Smagningen beviste, at hvid chave er noget ganske unikt. Et monument. Nørderne fik, hvad de kom efter og fik bekræftet deres svedigste drømme og måske også nogle af deres skrækscenarier. Den hvide hermitage kan faktisk købes i flere årgange (aktuelt årgangene 2011-2015 – pris mellem 1.200 og 1.500 kr.), mens de røde sælges i allokation. Men man kan jo forsøge at kontakte importøren.

15 x hvid hermitage fra Chave

Vinene er vurderet på en 100-pointskala

2015: 97 point

Lys-gul. Fin næse, bivoks, modne, men dog syrlige frugter. Fersken og græskar. En del fad. God friskhed – og dog rig. Meget intens smag, stor fylde. Moderat syre, men pæn friskhed. Med 2010 den største, langt liv.

2014: 93 point

En anelse dybere farve. Knap så frisk, mere voks og fernis. Men også frugtige tone, mindre syrlige. Til gengæld bedre syre her, mere rank ned 2015 og mindre fylde. Mere normalt vinøs, knap så koncentreret.

2013: 91 point

Klart dybere farve. Her er det vinøse klart mindre udtalt. Rig, voks, ingefær, orangeskal, let oxidative toner. Også let oxidativ i smagen, intens som 15, men rigtig god syre.

2012: 92 point

Farve som 93. Igen oxidative tone, en anelse amontillado. Aromatisk, rig, fernis, tørret mango. Meget fin syre, rigtig frisk smag trods de oxidative toner. Middel fylde. Og altså lettere end foregående.

2011: 93 point

Dybere end 12. Kompleks, oxidativ, ja, men på champagnevis med ingefær, brød, ristede nødder og tørret frugt. Moderat syre, fremstår en smule tung. Men frisker næsten op i glasset. Middel fylde.

2010: 97 point

En anelse lysere og mindre brun. Wow! Fin friskhed, frisk mango, vanilje, næsten som stor og frisk sauternes i næsen. Klart friskere næse end foregående. Også frisk smag, meget fin syre og middel fylde, men stor koncentration. Virkelig stor vin! Bedst med 2015.

2009: 93 point

Lidt dybere farve end 2010. Igen flot frugt. Banan, orangeskal og igen vanilje. Atter flot syre, igen friskere end 11-14. Rank, lang smag, fin balance mellem koncentration og nerve. Men udvikler sig ikke så godt over to dage.

2007: 91 point

Klart dybere og mere brun farve. Mest oxideret af alle de yngre, bliver næsten for meget! Amontillado, træ, tørret frugt. Men betragtet som sherry: flot og kompleks næse! Og i smagen; syreskarp som sherry, rank, knastør, streng. Interessant vin …

2006: 94 point

Ca. samme farve, måske lidt lysere. Klart mindre oxideret. Men mere oxideret end 15 og 10. Flødekaramel, træ og semi dried frugt, altså med indslag af frisk frugt. Mere generøs end 07 – mere frugt, fylde og saft – mindre streng.

2004: 95 point

Klart lysere. Frisk. Bourgogneagtig næse. Mineralsk, rank. Mindre kompleks end 09, 10 og 15, men mere stringent og syrerig. Ung, frisk smag – næsten puligny-agtig. Meget fin og velbevaret vin.

2001: 92 point

Ret dyb farve. Frugtig næse, mandarin, orange etc. Klart friskere i smagen, forbløffende frugtig. Relativt let stil. Savner intensitet i forhold til 15, 10 og 09. Tørrer lidt ud. Lidt kedelig på et højt niveau. Interessante karrytoner i næsen.

2000: 88 point

Mørk farve. Oxideret, flødechokolade, tørret frugt. Ret træt, savner frugt og syre. En af de kedeligste. Næsten skindød...

1999: 90 point

Meget dyb farve. Lidt friskere næse. Meget udviklet – igen karry – og nordafrikanske krydderier. Savner fylde og intensitet, lidt mager, men ikke så tosset.

1995: 95 point

Lysere end de fleste. Fantastisk næse! Både oxidative toner og meget mineralsk karakter. Stringent og karakterfuld smag. Intens, men alligevel luftig og elegant. En af de bedste tre-fire vine.

Forhandles af jysk vin, jyskvin.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Vin