’Fisseronni’ klar til at indtage hele landet med ny single og turné

’Fisseronni’ klar til at indtage hele landet med ny single og turné
Offentliggjort

Det startede selvfølgelig som en joke. Men nu er der virkelig ved at komme penge og berømmelse i det – for alvor.

Mathias Obdrup Jakobsen havde aldrig forestillet sig, at hans karakter ’Fisseronni’ fra Hundige med sin urene hud og endnu mere beskidte mund skulle blive et så stort fænomen, som det er. Et fænomen med 100.000 følgere, endnu flere visninger på YouTube og nu med en single, der skal turneres på landets diskoteker.

”Det, at det ser så hjemmelavet ud, gør, at folk meget nemmere kan identificere sig med det. Jeg tror ikke, at Ronni havde ramt så godt, hvis jeg havde lavet det som en traditionel satire på DR. Det er noget dejligt uformelt ved, at man kan se, at det er lavet med min egen telefon. Det, at det ligeså godt kunne være naboen, som er fucket i hovedet og har lavet en blog.”