Du hedder Juhl til efternavn. Hvilke jokes kan man lave om det?
”Jeg er blevet mobbet meget med mit efternavn. Som barn var jeg en ret doven fodboldspiller, så min træner råbte ’løbehjul, løbehjul’ efter mig, og så var det som om, alle mine holdkammerater stoppede op på banen og tænkte: ’Gud, der er jo masser af jokes, vi kan lave her’. Og så startede det ellers bare. ’Tandhjul, baghjul’. Til julefrokoster kommer denne altid: ’Glædelig jul! Nej, fandme ikke, hvis Juhl kommer’. Jeg plejer altid at sige: ’Hold din fede kæft.'"
Findes der overhovedet nogen julevittigheder, som er sjove?
”Man skal starte med at indse, at vittigheder ikke er sjove, før man kan blive sjov. Min kone hedder Falch til efternavn, og jeg har lige været til en julefrokost, hvor en af de andre gæster ville imponere med en vittighed og sagde: ’Hvis der går noget galt, kan du altid sige, at du har et Falck-abonnement’. Jeg smilte høfligt og fortalte, at vi komikere har den fagskade, at vi ikke griner af gode jokes.
Hvis du gerne vil have det sjovt til en julefrokost, skal du holde dig ædru og skrive alt ned, hvad de andre gør og vise det til sidemanden senere. Jeg var engang ansat på Scandic Hotel i Kolding, hvor chefen kom op og slås med underchefen. Det meste, der sker til julefrokoster, er så ydmygende. Derfor anbefaler jeg, at man skal være ham, der trækker grinene ved at viderefortælle de pinlige historier.”
Hvad har du ellers af råd?
”Hvis du har tænkt dig at tage vielsesringen af, skal du huske ikke at gå i solarie i dagene op til julefrokosten.”
Hvordan ser man som komiker frem til at optræde til en julefrokost?
”Der er julefrokosterne, og så er der alle de andre jobs. Folk er bare mere stive ved julefrokoster, men så længe de ikke er så fulde, at de falder i søvn, plejer det at gå ok. Jeg optrådte engang for et IT-firma i Aarhus, hvor 10 af de i alt 15 ansatte lå og sov midt på bordet.
Når man har kontrakt, skal man gå på. Bagefter showet spurgte en kollega, om jeg fik mange grin. Jeg svarede: ’Nej, men der var en del, der snorkede’. Det var et rigtigt hårdt job, men jeg håbede faktisk, at de ikke vågnede, for selvom man ikke tænker, at it-folk er aggressive, ved man sgu aldrig med stive mænd.”
Hvad mener du?
”For en del af år tiden lavede jeg et julefrokostjob for FC Midtjyllands fanklub ’Ulvene’. Der sad en stor, skaldet og aggressiv mand bagerst i lokalet, som blev ved med at råbe af mig.
Til sidst prikkede jeg til ham og sagde noget i retning med: ’Så vidt jeg kan forstå på dem, jeg har snakket med, er det ikke kun julemanden, som har givet din kone en julegave, der har været en del mænd forbi med en lille ting til hende’.
Alle de andre begyndte at skraldgrine, fordi de var imponeret over, at jeg turde gå efter ham. Men så rejste han sig op og løb gennem rummet, og da han var tre meter fra mig, løftede han knytnæven.
Da han var én meter fra mig, fløj der en dørmand ind fra siden og tacklede ham. De ramte ind i mig, og mikrofonen væltede. Da dørmændene begyndte at trække ham ud, kiggede de på mig og sagde, at jeg bare skulle fortsætte showet.
Jeg fik rejst mikrofonen, men jeg er en pivskid, så mine ben rystede og efter tre minutters forsøg, takkede jeg af. Jeg måtte vente et par timer i baglokalet, inden jeg kunne gå ud til min bil. Dørmændene var sikre på, at han stod og ventede på mig derude. Lidt senere luntede jeg ud til bilen, men selv derinde var jeg bange for, at han pludselig sprang frem fra bagsædet.”
Hvad er din mest pinlige oplevelse ved en julefrokost?
”Jeg arbejdede engang i frugt- og grøntafdelingen i Metro i Aarhus. Jeg kunne ikke bunde en fadøl i én køre, og det var pinligt for os få ansatte i Metro, der ikke var dybt alkoholiserede. Jeg blev mobbet i et helt år efterfølgende.
Alle mænd, der har prøvet at sige nej til et shot, ved, at det er et klassisk sted, hvor ordet ’bøsse’ bliver sagt om en. Jeg optrådte på et tidspunkt for nogle stive håndværkere i Brøndby, hvor jeg sagde til en blandt publikum: ’Henning, du har en lyserød skjorte på. Det er det, jeg plejer at sige. Der er altid én homoseksuel mand i alle virksomheder’.
Den dårlige joke fik jeg næsten stående applaus på, og bagefter kom mange op og roste mig for at improvisere. I sådan situation er man bare rød i hovedet af flovhed.
Man krydser altid fingre for, at ens kollegaer ikke er til stede i lokalet, for det er så ydmygende, og nogle gange beder man også folk i salen om ikke at filme showet. Som komiker er de mest pinlige episoder dem, hvor man laver de jokes, man er nødt til for at overleve.”
LÆS OGSÅ: Her er Signe Moldes 4 jobs før hun blev populært vært
LÆS OGSÅ: Kvinder og komik - Ditte & Louise: "Rigtig mange sjove mennesker er depressive typer"
LÆS OGSÅ: Julie Rudbæk: "Jeg er en person, der roder sig ud i pinlige ting"
