Iværksætter og musiker Rasmus Thude: ”Vi drak os skidefulde, da vores idé fik en investering i ’Løvens Hule’”

”Min største force har altid været, at jeg sår mange frø, men det er også det, der har bidt mig mest i røven. Vi kunne få en idé nu, og så om en time kunne vi stifte CVR-nummeret, og så først senere finde ud af, at vi egentlig ikke har tid til det”.

Selvom dåbsattesten kun skriver 29 år, strækker Rasmus Thudes CV sig over popstjernestatus, diplomingeniør fra DTU og iværksætter med prominente investorer i ryggen.

Opmærksomme seere vil huske ham fra DR-programmet ’Løvens Hule’, hvor han med sine to mediværksættere sikrede sig en investering på 200.000 kroner fra Christian Stadil og Birgit Aaby. De allerskarpeste vil også kunne genkende Rasmus Thude fra et lynvisit i ’X Factor’ tilbage i 2010.

Vi har mødt den unge aarhusianer til en snak om årene som popstjerne på godt og ondt, de nye ambitioner om at skabe en verdensomspændende gratisøkonomi og perspektiverne i at spille på flere heste.

Efter flere år som soveværelsesmusiker med afviste demoer hos pladeselskaberne blev din karriere kickstartet på alternativ vis i 2011. Hvordan gik det til?

”Et par dage efter nytårsaften ringer én af mine venner til mig og siger: ”Dit navn står på Justin Timberlakes officielle fanside på Facebook”. Den havde 10 millioner følgere på det tidspunkt. Der var sket dét, at én af mine sange, som lå på YouTube, var blevet forvekslet med Justin Timberlakes musik. Det var en sang, jeg havde lagt på YouTube i mit navn, men som var blevet rippet af en eller anden og omdøbt til ’Justin Timberlake – Take You Down’. På 5 dage spredte det sig til det punkt, hvor Justin Timberlake selv måtte gå ud og slå fast, at det ikke var hans sang.

Og så ringede Sony endelig, for de havde jo mit nummer efter alle de demoer, jeg havde sendt deres vej. Jeg gik i studiet med et producerteam, der hedder Pitchshifters, og så skrev vi et sommerhit første gang. Vi udgav det – og det var ”Til Månen og Tilbage”. Det var vigtigt, at jeg havde øvet mig så længe, og det var vigtigt, at der kom et hit den første gang”.

Hvordan var de år, hvor det peakede rent musikalsk?

”Det var skidesjovt. Det var min store drøm, der gik i opfyldelse. Jeg flyttede til København, og blev lynhurtigt en guldkalv hos Sony. Fordi mit første nummer var et hit, tænkte de: ”Okay, han er en hitmaskine”. Og så var det jo et kæmpe pres, at der skulle laves pophits hele tiden”.

I 2014 stopper vi med at høre fra dig. Hvorfor?

”Der sker det, at jeg begynder at gå kold i musikbranchen. Jeg kommer mindre og mindre ud i mit studie. Jeg begynder at spille de samme venues anden og tredje gang, og så begynder jeg at tænke, om jeg egentlig ikke skal noget andet.

Jeg var begyndt at tænde lidt på tanken om at blive iværksætter. I dag er det kæmpestort, men for fire år siden var det lige begyndt at blive moderne.

Jeg laver derfor et kæmpe skift, og finder en uddannelse, som jeg kan bruge i den retning. Jeg ville gerne have en solid uddannelse, så jeg fandt én på DTU, en ingeniøruddannelse i Proces og Innovation. Dét med at få en god idé og realisere den, det var præcis det, jeg gerne ville lære. Så i sommeren 2014 udgav jeg min sidste sang, og så trak jeg stikket for at fokusere på min uddannelse.

Det var også en mørk periode. Jeg gav slip på min store drøm, og skulle fokusere på noget helt nyt”.

Er der valg, du har truffet i forbindelse med din tidlige musikkarriere, du fortryder i dag?

”Det eneste, jeg decideret fortryder, er måske min deltagelse i ’X Factor’. Men dengang var det en chance, jeg tog, og jeg er ikke typen der går og tænker over, at jeg ikke skulle have gjort dit og dat.

Der er dog mange ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst. Jeg skulle have gået knap så meget efter hittet, og så bare have lavet mere musik med hjertet og sammen med andre. Jeg er faktisk en rimelig dygtig sangskriver, så jeg skulle have lyttet mere til mig selv, og ikke så meget til top 40 trends. Med min nye musik forbyder jeg mig selv at gå efter hittet. Jeg skal bare selv kunne lide det”.

Hvorfor er du gået i gang med at lave musik igen?

”Jeg troede faktisk ikke, at jeg skulle udgive musik igen. Især det her med at promovere musikken, det synes jeg er røvsygt.

Men skabertrangen gjorde, at jeg ikke kunne lade være med at gå i gang igen. Jeg havde nærmest en hel plade inde i hovedet, så det handlede om at få noget af det ned på bånd. Jeg bestemte mig for, at jeg kunne udgive noget nyt, hvis jeg opstillede nogle konkrete regler for mig selv:

Du skal ikke gå efter hittet, det skal ikke lyde ligesom alt muligt andet, du skal arbejde med mennesker, som du virkelig godt kan lide og I skal drikke mere vin, end I skal lave musik.

Musikbranchen er hård, fordi du bliver et produkt for nogle mennesker og for dig selv. Den mølle er jeg virkelig glad for at være ude af, og jeg vil ikke tilbage i den”.

Hvordan var Sony at arbejde sammen med?

”Vi havde op- og nedture. Som det er med pladeselskaber, så er man hot-hot-hot, når det går godt-godt-godt. Men når man har en lidt sværere periode, hopper de lynhurtigt på en ny hest, der kan løbe hurtigere. Der kan man let blive tabt og fortabt”.

Blev du det?

”Det blev jeg nok til en vis grad. Jeg druknede lidt i maskinen. De er lidt underbemandede, og skal jo også tjene penge. Det er også bare svært at være artist i dag. Trends skifter så hurtigt og man har efterhånden kun to-tre rigtig gode år i sig. Nu vil jeg ikke nævne nogle navne, men man ser det tit, at folk er oppe og stå på toppen og derefter bliver glemt igen. Det er ubarmhjertigt, når man har brugt ti år på at nå dertil”.

Lad os vende blikket mod din iværksætterkarriere. Hvad er Freemi?

”Freemi er startet som et passion-project ved siden af vores studier på DTU. Vi gik uafhængigt af hinanden og ærgrede os over, at der ryger for mange fine ting ud til storskrald. Du har selv set bunkerne, der ligger altid brugbare ting, møbler, elektronik og alt muligt andet.

Vi ville skabe en platform, hvor det er nemt og hurtigt at give sine ting gratis videre i stedet for at smide ud. Det gør efterhånden lidt ondt på den moderne forbruger at smide brugbare ting ud.

Du er sikkert også begyndt at sortere dit affald derhjemme?"

Det kan du tro.

"Der er en stille revolution i gang. Med Freemi kan man give sine ting nyt liv, og oven i købet få tingene afhentet, så man slipper for selv at slæbe tingene ud og ned, det synes mange er fedt og nemt!

Vi kalder det Danmarks gratisøkonomi. Alt er gratis, og det vil det blive ved med at være”.

Hvor meget er det en miljøkamp?

”Det er faktisk todelt. Dels er det bedre for miljøet, hvis vi recirkulerer vores ressourcer mere. Dels er det også et socialt eksperiment. Vi vil gerne skabe flere møder på tværs af sociale grupper, på tværs af naboer og lokalsamfund, og det kan Freemi virkelig. Fire ud af fem ting på Freemi bliver givet godt videre. Hvis man på sigt også får noget ud af at give videre på Freemi, tror vi oprigtigt, at vi kan ændre forbrugskulturen og gøre det gammeldags at smide ud”.

Hvordan skal I tjene penge på det?

”Det skal altid være gratis for brugeren at bruge Freemi, men virksomheder kan nu købe skrabelodskampagner i Freemi-appen, hvor de kan skabe opmærksomhed omkring deres produkter vha. gratis præmier. Vi tager et fast beløb fra virksomheden per skrabet skrabelod”.

Har du altid haft en iværksætter i dig?

”Det tror jeg. Da jeg begyndte at lave musik, var det hele projektet, jeg købte ind på. Det var ikke kun at skrive og producere musikken. Jeg syntes også, at det var sjovt at sidde og lave hjemmeside, redigere covers, photoshoppe sportsvogne ind bag mig og så videre”.

Er Freemi dit livsprojekt, eller har du noget mere gemt i ærmet?

”Jeg har helt sikkert mere gemt i ærmet. Jeg får cirka en ny idé om ugen. Jeg rådgiver også mange nye start-ups, der forsøger at få sparket noget i gang. Freemi er et rigtig godt førstegangsprojekt, der er startet fra bunden og bygget på rugbrødskræfter, men det er ikke mit sidste projekt”.

I deltog i ’Løvens Hule’ sæson 2. Hvad var årsagen til det?

”Vi ville bruge det som PR. Vi troede ikke, at de ville investere os, fordi det var så tidligt. Vi havde en naiv idé om, at når man laver en fed app, så flyver den af sig selv.

Sådan gik det bare ikke. Vi opererer med en tosidet platform med en hønen-og-ægget problematik. Der er folk der giver væk, og folk der tager ting. Det var fandme svært at få i gang og i balance. Vi havde et meget lille marketingsbudget, og det var simpelthen ikke nok.

Vi kunne se, at vi blev nødt til at lave et kæmpe stunt. Vi tilmeldte os derfor ’Løvens Hule’, og det er altså en rimelig tung sag at komme igennem. Vi kom heldigvis med i programmet.

Jeg kan tale for min syge moster, og stod derfor for at pitche vores koncept, og det gik godt. Fire ud og fem af ”løverne” ville til sidst investere i vores app, men vi kunne mærke, at Christian Stadil og Birgit Aaby havde fanget visionen bag”.

Var I overraskede over at få den investering?

”Helt vildt. Vi drak os skidefulde den aften og fejrede det. Og vi fik også den PR, vi skulle bruge med hele 14 minutter på nationalt tv, selvom vi stod inde foran ”løverne” i halvanden time.

Man kan se, hvor nervøse vi er. De sidder og skyder løs på én, og som det jo er med tv, så klipper de en spændingskurve. Derfor viser de primært de steder, hvor filmen knækkede for os. Men det gik overordnet fint derinde. Vi havde forberedt os rigtig meget for ikke at falde igennem.

Jeg har ikke lyst til at gøre det igen. Det er noget af det mest skræmmende, jeg nogensinde har gjort. Men som med alle mulige andre oplevelser giver det hår på brystet”.

I tog imod et tilbud på 200.000 kroner fra Christian Stadil og Birgit Aaby. Hvorfor dem?

”Christian er jo nok den mest prominente karma-business-personlighed i Danmark, og et idol for mange, inklusive mig selv. Birgit kendte jeg ikke lige så meget til, men hun er et fantastisk menneske, der har arbejdet sig op fra bunden.

De to sammen er en stærk kombination. Selvom det er noget tid siden, de kom med, er de stadig enormt engagerede. De er fede at arbejde sammen med, og man går høj derfra, når man har været til møde med dem. De er jo rollemodeller for os som unge iværksættere”.

De har begge mange bolde i luften. Hvordan kan man mærke deres passion for jeres projekt?

”Man kan mærke, at de motiveres af idéen om at skabe en større forandring. Jeg tror, det er en fordel, at projektet ikke kun handler om at tjene penge, men at der også er en større vision med Freemi. Det er først nu, halvandet år efter de indtrådte, at der begynder at være indtjening i virksomheden”.

I er alle tre gået fra at være deltid til at være fuldtid. Hvad var overvejelserne omkring det?

”Vi ønskede at færdiggøre vores studier først. Nu er vi specialister på hvert vores område, så vi kan levere 100%, når vi kaster os ud i det. Det prøvede jeg at forklare Jesper Buch i ’Løvens Hule’. Han mener altid, at man skal gå all-in med det samme. Vi arbejder efter en tanke, der hedder nail it before you scale it. Vi ville først have styr på produktet, og nu skal vi så til at skalere det ud på et større marked.

Vi er i gang med en ny runde, hvor vi søger én til halvanden million kroner i investering. Vi vil gerne nå 150.000 brugere herhjemme så hurtigt som muligt, og så er planen at lancere Freemi i Amsterdam.

Vi har tidligere talt om Tyskland, men det er et juridisk tungt land at træde ind i. Holland er nemmere og minder mere om Danmark. Det er også tætbefolket og folk er meget miljøbevidste.

Hvis Holland bliver en succes, er Storbritannien vores næste mål. Christian (Stadil, red.) har nogle gode forbindelser i Holland, og nogle af vores andre samarbejdspartnere har et godt netværk i Storbritannien”.

Christian Stadil har sagt om jer: ”Freemi kan blive verdens førende service inden for alting der er gratis”. Har han ret i det?

”Det tror jeg. Vi er first-movers. Det er os, der har opfundet og markedsført begrebet ”en gratis økonomi”. Det hedder ”freeconomy” på engelsk, og hvis du googler det, finder du ganske lidt. Det tænder mig helt vildt at være nogle af de første til at skabe en ny slags oplevelse og platform.

Vores drøm er at skabe en freeconomy i hele Europa, først og fremmest. I så fald håber vi da også på en økonomisk gevinst ved det. Men vi har arbejdet gratis i snart tre år, og lige nu får vi en meget, meget lav løn. Men det er ikke pengene, der driver det.

Det vigtigste er, at man er forelsket i idéen og sit produkt eller i hvert fald det, man mener produktet kan blive til, ellers går man hurtigt død i det. Jeg har da ambitioner om at få en Porsche 912 på et tidspunkt, men jeg ved ikke, om det er Freemi, der køber mig den Porsche”.

Du kører to meget ambitiøse projekter, der ikke rigtig er beslægtede, samtidig. Hvordan hænger det sammen?

”Min største force har altid været, at jeg sår mange frø, men det er også det, der har bidt mig mest i røven. Vi kunne få en idé nu, og så om en time kunne vi stifte CVR-nummeret, og så først senere finde ud af, at vi egentlig ikke har tid til det.

Jeg tror på, at man som iværksætter skal så mange frø. Man skal lade være med at brænde broer, man skal hjælpe, hvor man kan hjælpe og sparre med alle, man møder på sin vej. Man kan og skal næsten have to-tre projekter i støbeskeen hele tiden, men lige nu satser jeg på Freemi – 100 procent.”

Så musikkarrieren kommer i anden række?

”Jeg har altid været god til at håndtere flere bolde i luften samtidig. Så jeg vil ikke sige, at musikkarrieren kommer i anden række, for jeg satser stadig på at skabe og udgive musik professionelt. Eksekveringshastigheden er bare ikke sådan, at vi kan udgive en plade om en måned.

Vi udgiver en sang, når vi har den færdig. Med Freemi bliver der nødt til at være en struktureret plan og strategi. Vi har momentum nu”.

Er musikkarrieren og iværksætterkarrieren måske lidt beslægtede alligevel?

”Helt klart. Der er tusind ting, jeg kan tage med fra min tid som musiker og performer, og bruge i min nye karriere som iværksætter. Man skal kunne håndtere pres og kontrollere situationen, når man pitcher sin idé eller står foran et publikum. Det er sindssygt vigtigt.

Men jeg må indrømme, at i ’Løvens Hule’ kom det bag på mig, hvor nervøs jeg faktisk blev. Det var også mine helt tidlige iværksætter år, jeg vidste ikke ret meget om det hele. Det var sgu lidt af en ilddåb”.

Hvordan har du kunne bruge det at deltage i forskellige tv-programmer til at fremme din egen karriere – også når kameraerne er slukkede?

”Jeg har aldrig været bange for at prøve forskellige tv-formater med forskellig succes. Der var nogle, jeg brændte mig på, og andre kom der noget rigtig godt ud af. Jeg tænker det som en dør, man kan vælge at åbne uden at vide, hvad der er på den anden side. Man bliver nødt til at være modig”.

Både musiker- og iværksættertilværelsen forbinder mange med noget, der koster blod, sved og tårer. Er du bange for, at du ender med at være en halvgod musiker og en halvgod iværksætter?

”Ja, det kan jeg sagtens have nogle tanker om. Generelt er der mange bekymringer forbundet med min iværksætterkarriere. Burde jeg få et job i et konsulentfirma i stedet? Hvorfor tjener mine venner 50.000 kroner om måneden, når jeg ikke gør?

I sidste ende skal man bare huske at følge sine egne drømme og ambitioner.

Man bliver en glad og positiv person af at følge sine drømme. Jeg gjorde det først med musikken, og nu er jeg ved at gøre det med mit iværksætteri. Hvad min næste drøm bliver, ved jeg ikke, men jeg har også tænkt mig at gribe den”.

Kan det være en fordel for din iværksætterkarriere, at du også kan udleve andre drømme ved siden af?

”Ja, det sparker kreativiteten i gang og aktiverer nogle hjerneceller at skrive og spille musik. Jeg går altid fra musikstudiet som et lykkeligere menneske, og så bliver det sværere for mig at gå død i iværksættertilværelsen, som unægtelig ikke er nogen dans på roser, og hvor lønnen er elendig.

Jeg tror bare, man skal huske at gøre det, der glæder én. Man behøver ikke tænke på det som om, man spiller på flere heste. At have flere projekter stjæler ikke mit fokus. Tværtimod. Det skærper mit fokus”.

LÆS MERE: Kinas rigeste mand var gladere som fattig end som milliardær

LÆS MERE: 22-årige Martin er succesfuld iværksætter på Grønland: “Væksten er helt vild her lige nu”

LÆS MERE: 26-årige Christian Jantzen er Danmarks yngste VC-investor