Søren Poppe er gået fra at sejre i Melodi Grand Prix, lave en VM-sang og sælge 200.000 album til i dag at være skolelærer. Hvad skete der?

Mellem Birthe Kjær & Feel Good Band og aftenens store hovednavn Kandis var det blevet Søren Poppes tur til at spille op til dans foran de knap 3.000 fremmødte til Svendborgsund Dansktopfestival.

Umiddelbart lød det som en overkommelig opgave for en garvet trubadur som Søren Poppe. Alligevel var han nervøs.

Ham, som spillede os alle inde i nullerne som den ene del af duoen Rollo & King, og som fra den ene dag til den anden dukkede op, vandt danskens hjerter og solgte 130.000 debutalbum. Pludselig sang vi alle med på de joviale og smålumre tekster om at få et dyt i bamsen og om hende, der sagde ”tag bukserne af”. Ej at forglemme ’Der står et billede af dig på mit bord’, der blev nummer to ved Eurovision i 2001.

Måske vi endda var med til 'Rockshow' på Femøren i sommeren 2001. Den legendariske aften, hvor publikum sang omkvædet af ’Der står et billede af dig på mit bord’ syv gange i træk. 43.000 mennesker. Kun til trommernes rytmiske buldren. Og hvis ikke, har vi da nok sunget med på ’Danmarks Drenge’, som Søren Poppe lavede med Sofie Lassen-Kahlke i forbindelse med fodbold-VM i 2002.

Søren Poppe var på mange måder ’vi’. Han var lyden af folkelighed og fællesskab, og han var det, vi spillede og sang med på, når vi skulle være glade og i godt humør. Men pludselig var han væk. Ånden fra hans sange levede videre, men med årene blev det uden Søren Poppe.

Efter fire år med kronisk succes dalede bookingerne, færre folk tog del i festen og købte de nye plader, han udgav. Han havde svært ved at forholde sig til kontrasten, der var fra den tornado af succes, han hovedkulds blev kastet ind i i år 2000, til de mere afdæmpede vestenvinde, han nu stod i. Det føltes som et angreb på hans person, og med egne ord “knækkede han nakken på musikken”.

I 2006 blev han diagnosticeret med både stress og angst, der sidenhen kastede ham ud på en karrieremæssig rejse, der ville få selv Odysseus til at spærre øjnene op. Det tvang ham til at stoppe med musikken, og uden en reel plan b måtte Søren Poppe genopfinde sig selv.

I 2008 fik han et job i Fitness World Værløse, hvor han sidenhen blev bestyrer. I samme periode uddannede han sig til massør og drev i en årrække sin egen mobilklinik og kørte rundt til kunder på Sjælland og i København. Han havde sågar tre sæsoner som fast massør på TV 2-programmet ’Vild med dans’. Siden arbejdede han som pædagogmedhjælper på en institution for unge med et handicap. I dag er han skolelærer på Birkerød Skole.

Musikken er dog begyndt at hive i ham igen, og nu prøver han på ny at finde sit fodfæste i den branche, han slog sig hårdt på.

Derfor var han også nervøs den augustaften til Danskstopfestivalen, som var hans første store koncert i mange år. Men han følte sig glad, og han følte sig hjemme på scenen. Koncerten gik strålende, men alligevel gav oplevelsen ham en tvetydig følelse. For selvom det gav ham lyst til mere, blinker de tidligere erfaringers advarselslamper og fortæller ham, at han skal tage det med ro.

Hvad er årsagen til, at du har skiftet karrierevej så mange gange?

”Det er ikke alle mine karriereskifter, der er er lavet af lyst. De har i en vis grad båret præg af, at jeg skulle videre i livet, men også havde svært ved at give slip på musikken og den identitet, der er forbundet med at være professionel musiker. Derfor endte jeg også med at padle rundt i det hele.

Tiden i Fitness World var givende, og jeg kunne godt lide ansvaret, men organisationen omkring Fitness World voksede sig større og blev mere topstyret. Jeg med endte med at blive en nikkedukke, der tog imod ordre, og det gad jeg ikke. Med mit kendskab til kroppen virkede det på mange måder oplagt at uddanne sig til massør, så det gjorde jeg og blev selvstændig lige efter.”

Søren Poppe

Født i 1971. Uddannet lærer i 1998 og uddannet massør i 2013. Dannede i år 2000 popduoen Rollo & King sammen med Stefan Nielsen. Brød igennem samme år med sangen ’Ved du hvad hun sagde?’. Vandt det danske Melodi Grand Prix i 2001 og blev nummer to ved Eurovision samme år. Har udgivet to album med Rollo & King samt tre album i eget navn. Arbejder i dag som lærer på Birkerød Skole. Har to døtre.

Hvordan havde du med at skifte jobbet som professionel musiker ud med et mere ’almindeligt’ job?

”Det var voldsomt at gå fra at leve af musikken til at arbejde i fitnesscenteret, og jeg skulle bruge mange år på at arbejde med mit indre maskinrum og min selvforståelse. Det kunne ikke være rigtigt, at jeg skulle stå og massere folk eller være i et fitnesscenter.

Jeg brugte flere år på at omstille mig, og jeg var enormt utilfreds, irriteret, vred og skuffet. Dengang vi fik pladekontrakten, og jobsene væltede ind, lovede jeg mig selv, at jeg skulle leve af det resten af mit liv. Går man med én bestemt idé i hovedet, og det modsatte sker, bliver det et nederlag. Det gjorde det også for mig.

Selvom min massørforretning kørte godt, og jeg havde masser af kunder, blev jeg ramt af ensomheden. Når kunderne ligger på briksen, er det med hovedet nedad, og de fleste vil helst ligge stille uden at snakke. Jeg talte ikke særligt meget med mennesker i løbet af en arbejdsdag, hvilket føltes unaturligt. Jeg fik dog også gode oplevelser, og det var spændende at prøve at være en del af setuppet omkring ’Vild med dans’.”

Hvordan landede du jobbet som massør i 'Vild med dans'?

”Ved et tilfælde faldt jeg i snak med tryllekunstneren Joachim Solberg, da han underholdt til min mors fødselsdag. ’Hvad laver du nu, Søren?’ spurgte han mig, hvortil jeg svarede, at jeg lige var startet op som massør. Han var venner med Anders Birchow, som på daværende tidspunkt medvirkede i underholdningsprogrammet 'Stjerner på vippen', hvor kendte mennesker skulle lære at lave udspring.

Kort tid efter kontaktede Anders Birchow mig, da Joachim Solberg havde fortalt ham, at jeg var massør. Han havde slået sig i forbindelse med et udspring, og det havde danseren Claudia Rex også. Derfor havde de brug for en massør, og jeg lavede en aftale med produktionsselskabet om, at jeg kunne massere dem, der havde brug for det. Claudia Rex roste efterfølgende min massage, og jeg sagde henkastet, at hun bare kunne sige på 'Vild med dans'-produktionen, at jeg var klar, hvis de manglede en massør. Lidt tid efter blev jeg ringet op af produktionen, og derfra kom jobbet i stand.

Det er Danmarks største tv-program, og jeg blev godt betalt, men alligevel havde jeg det forfærdeligt. Jeg stod bare i et baglokale og masserede danserne, mens jeg kunne høre The Antonelli Orchestra spille nedenunder. Jeg følte, at jeg var i det helt forkerte rum. Det var ikke en fed følelse, og jeg kunne bare stå og slå mig selv i hovedet.

Efter 2.500 timers massage var jeg godt træt i hænderne, og jeg begyndte derfor at melde fra. Nu skulle der ske noget andet, og jeg havde brug for at skifte spor.”

Hvad var det, som du havde brug for?

”Jeg blev nødt til at gå ind i mig selv og mærke efter på ny. For hvordan kunne jeg være god ved mig selv? Jeg kom frem til, at jeg havde brug for kolleger, jeg havde brug for at være en del af nogle fællesskaber igen og have nogle at sparre med.

Efterfølgende endte jeg som pædagog på en institution for unge med et handicap i Hillerød. Det var meget livsbekræftende at komme der. Jeg havde selv ondt i sindet og havde det svært, men det satte tingene i relief at hjælpe mennesker med et multihandicap, som skulle have hjælp til alt.

Det var, som om at det for alvor gik op for mig, at der faktisk var mennesker, der havde det langt sværere end mig selv. Jeg var selvmedlidende og var lidt i en offerrolle, men pludselig fik jeg en anden følelse i kroppen. Jeg skulle til at tage mig sammen og hanke lidt op i mig selv. Det var meget livsbekræftende at nå dertil.

De seneste fire år har jeg været folkeskolelærer, og det er jeg vildt glad for. Børn er så livsbekræftende, og jeg har flere muligheder for at få brugt mine musikalske evner på skolen. Jeg står blandt andet for morgensang og har flere klasser i musik.”

Har du fundet din musiske ro i det?

”Jeg er ikke landet helt endnu. Jeg er begyndt at lege en del med tanken om selv at komme ud og optræde lidt mere igen. Det er noget, jeg virkelig savner. Jeg prøver stadig at finde min endelige vej og finde balancen mellem musikken og mit nuværende liv, hvor jeg har det godt. Jeg prøver mig lidt frem og siger ja til småjobs i ny og næ, men jeg har endnu ikke fundet frem til facittet på, hvordan jeg skal bruge musikken.”

Hvad drømte du om at blive som barn?

”Det har altid været musikken og lysten til at optræde. Min mor har en videobåndoptagelse af mig som treårig, der siger, at jeg vil være skuespiller. Det har vi altid grinet meget af. For siden jeg var en helt lille dreng, har jeg haft en lyst til at optræde foran andre.

Da jeg blev ældre og begyndte at uddanne mig som lærer, var jeg altid dybt involveret i festudvalget, i big bands og alt andet, der havde med musik at gøre. Jeg spillede, sang og underholdt. Det lå bare i mig. Det var også her, at jeg mødte Stefan Nielsen, som jeg startede Rollo & King med. I dag er jeg glad for, at jeg også tog læreruddannelsen, så jeg havde noget at falde tilbage på.”

Har du affundet dig med din karriere i dag?

”Ja, det har jeg. Det tog lang tid, men der har været en kæmpe læring i det. I dag er jeg en 50-årig, voksen og afbalanceret mand, der har givet slip på en masse ting, jeg ikke har brug for.

Jeg stortrives i mit nuværende liv, selvom jeg mangler at finde formlen på, hvordan og hvor meget musikken skal fylde. Jeg ved, at jeg ikke skal leve af musikken, men jeg vil gerne have det som en pendant i mit liv. Det er ikke, fordi jeg mistrives i det, for jeg er bevidst om, at jeg nok skal finde min vej over tid.”

Er der noget, du har fortrudt, når du kigger tilbage på din karriere?

”Der er mange ting, jeg har fortrudt, og jeg har haft meget at lære, fordi succesen kom for let til mig i starten af livet.

Hvis jeg skal kigge konkret på min karriere og én ting, jeg fortryder, vil jeg fremhæve, at jeg sagde ja til nogle sangjobs, som jeg inderst inde ikke havde det godt med. Det var jobs, der ikke var gode for mig, men jeg vidst ikke, hvad alternativet var.

Jeg klamrede mig til min musikalske identitet og overbevisningen om, at det var det, jeg skulle. Så jeg sagde ja til revl og krat af jobs, for jeg skulle jo tjene nogle penge.

Det endte med at knække mig i 2006, hvilket tvang mig til at gøre noget helt andet. Hvis jeg kunne gøre det om, skulle jeg have stoppet op, taget en pause og givet plads til overvejelserne om, hvad jeg skulle med mit liv. Det gjorde jeg ikke. I stedet buldrede jeg rundt på med de samme seks sange på alle mulige beværtninger. Jeg skulle være stoppet længe før.”

Kunne du finde på at skifte karriere igen?

”Det kunne jeg umiddelbart ikke forestille mig. Jeg er landet godt i mit lærerjob og føler mig komfortabel og glad med både kolleger og børn. Det er afgjort min rette hylde, når det ikke skal være musik på fuld tid. Noget inden i mig bliver ved med at ville musikken, og jeg skal bare finde ud af, hvordan det skal være.”

Har du et råd, som du vil give til andre, der står over for et karriereskifte?

”Hvis man står i en situation, hvor man kan mærke, at man er nødt til at flytte sig fra det, man er i, eller acceptere, at tingene ikke længere er, som man ønsker, kan det være et svært spring at tage.

Der findes desværre ingen endegyldig manual på det, men ud fra mine oplevelser har ordet 'accept' været en vigtig faktor. Man er nødt til at acceptere, at man ikke kan styre sine omgivelserne. Du kan have både ambitioner, mål og en tro, men aldrig vide dig sikker på, at det går.

Det, jeg gjorde rigtigt, var, at jeg huskede at fortælle mig selv, at det ikke var en bindende beslutning, i stedet for at tale situationen ned. Det gør det nemmere at gå ind i noget, som man på papiret ikke har lyst til. Hvis man taler det ned fra starten, bliver det et helvede at være i.

Vi mennesker er så forbandet gode til at stavnsbinde os selv i tanker, og det skal vi lade være med.”