En mand med mørkebrunt, tæt og veltrimmet fuldskæg sidder på sit kontor på Christianshavn med martssolen i ansigtet og en rolig positur.
Manden er 28-årige Morten Strunge. Han taler om den gæld på to millioner kroner, han sad med, da han var 18 år gammel. En gæld, der gjorde, han ikke måtte få et betalingskort af sin bank, så han var nødt til at hæve penge, hver gang han ville købe noget.
Og det forstår han jo egentlig godt.
"Jeg tabte jo en million, før jeg tjente den," siger han.
I dag er Morten Strunge stifter af og direktør for Mofibo; bøgernes Netflix, hvor du kan bladre så meget, du vil, for et fast beløb om måneden.
Mofibo er relativt nyt. Det var, da Morten Strunge solgte sit tidligere selskab Onfone til TDC, at han rettede op på sin gæld. Ja, han blev faktisk millionær.
Tabet
Mortens historie begyndte i Birkerød. Han gik i 1.g og havde en mobiltelefonbutik på hovedgaden.
I weekenderne gik han i byen, måske ikke lige så meget som sine venner, men han var ude om natten, og så sov han på gulvet i forretningen og var på den måde klar til arbejdet næste morgen. I hverdagen arbejdede han fra tidligt om morgenen, talte i telefon i frikvartererne og fortsatte sådan, når han havde fri.
"Men efter to år gik det ikke længere. Det startede egentlig som en onlinebutik hjemme i min mor og fars kælder, og det gik fint. Men det gjorde det ikke som fysisk butik," siger han.
LÆS MERE: Champagne-importøren: Sådan tjente jeg min første million
En aften i 3.g satte han sig ved middagsbordet med sine forældre. De havde fulgt med på sidelinjen og investeret i forretningen undervejs.
"De vidste godt, at det gik skidt. Jeg mistede så mange penge, at vi måtte sige stop. Og de blev nødt til at hjælpe mig," siger Morten Strunge, der dengang var 18 år gammel.
For at dække gælden på omkring to millioner solgte hans forældre deres hus i Birkerød og flyttede til et billigere i Gilleleje.
"Mine forældre var også selv med omkring forretningen, og de var klar over risikoen, men det var et slag i ansigtet i forhold til, at jeg arbejdede i døgndrift. Og helt ærligt var det sådan set også befriende at kunne give slip."
Idéen
Morten Strunge har købt en kaffe på vej på kontoret her til morgen. Den står bordet foran ham i en beige to go-kaffekop. I mange år havde han ikke råd til noget som helst to go.
Efter gymnasiet arbejdede han som telefonsælger i telemarketingsafdelingen hos Viasat. Det var egentlig meget fedt, siger han; arbejde fra klokken 8-16, løn efter hvor godt man gjorde det. Og han gjorde det glimrende som telefonsælger, siger han.
Men så fik han en idé.
Han ville lave et mobiltelefonselskab. Han kaldte det Onfone. Det var ikke fordi, han var synderligt vild med mobiltelefoner, siger han. I dag er han nok den mand med færrest apps på sin telefon. Men han så et hul i markedet og for at have råd til at starte Onfone op, boede han gratis hos sine svigerforældre.
"Dem på SU havde mange flere penge, end jeg havde. Der var lange perioder, hvor jeg slet ikke fik løn, så jeg var nødt til at få det til at hænge sammen uden," siger han.
Mobiltelefoni var dyrt, så han prøvede med noget mere simpelt med billig udlandstelefoni. Hurtigt fandt han sig selv som 21-22-årig rygende på vandpiber til forretningsmøder og på besøg i moskeer og kultursamfund, hvor han ellers ikke befærdede sig normalt. Det var her, de gerne ville ringe til Tyrkiet og Pakistan.
Han ler, da han fortæller om vandpibeseancerne..
"Jeg fik nogle gode forbindelser, og Onfone blev etableret. Det var godt nok ved at gå galt nogle gange, men sådan var det jo, overordnet voksede Onfone, men der var stadig underskud på bundlinjen," siger Morten Strunge.
Efter et år havde selskabet cirka 8.000 kunder.
Vendepunktet
I august 2010 var skuespilleren Lars Bom på danskernes tv-skærme. Han fortalte om, hvorfor de skulle vælge Onfone som mobilselskab.
"Vi skulle ligesom have banket noget troværdighed ind i brandet, så vi kunne ramme hr og fru Danmark," siger Morten Strunge.
Op til reklamerne havde han etableret en mobilpakke med en fast pris om måneden. Det var den første af sin slags.
Det var en af Morten Strunges gamle venner fra Birkerød, der meldte sig som investor. Hans penge finansierede marketingsbudgettet såvel som muligheden for de nye mobile løsninger.
Det gav Morten Strunge og Onfone 170.000 kunder på ganske kort tid. Andre selskaber prøvede sig med samme løsning, men det så ud til, at Onfone sad på toppen af markedet.
"Jo mere de andre selskaber reklamerede for faste månedspakker, jo flere kunder så jeg, at vi fik," siger Morten Strunge.
Og da de andre selskaber ikke kunne slå Onfone, måtte de prøve noget andet.
Millionær i maj
Morten Strunge sov ikke særlig godt i starten af maj 2011, han var 25 år og ventede på, der snart skulle ske noget tophemmeligt.
Tirsdag den 11. maj mødte han op klokken ni om morgenen på et kontor med store vinduer og terrasser rundt om sig i toppen af TDC's kontorbygning. Han begyndte at forklare om Onfone.
"Det var røv varmt. Det var så røv, røv varmt, da jeg stod der og præsenterede," siger Morten Strunge.
Det er første gang, han taler på en sprogligt løssluppen måde om sit arbejdsliv.
Klokken 13 var han færdig med at præsentere for TDC-cheferne og deres advokater. De ville, som mange andre telefonselskaber gerne have en bid af Onfone, som i medierne blev beskrevet som en mobilrebel, der gjorde det svært for de store drenge.
Forløsningen
Som historien er fortalt før i medierne, ville TDC faktisk ikke have en bid, de ville have det hele. Men de kunne ikke blive enige med Morten Strunge om en pris. Efter ti timers forhandlinger var han selv, hans investor og ven fra Birkerød og hans hold af advokater klar til at trække sig.
"Vi sagde tak for god behandling og var på vej ud af døren," siger Morten Strunge.
Men så kom koncerndirektøren for TDC, Henrik Poulsen.
De gik ind i et lokale uden advokater.
Syv minutter efter kom de ud.
Morten Strunge og Onfone var 300.000.000 kroner værd, var de blevet enige om. Og TDC købte. Det var første gang, Onfone skabte reelt overskud.
"Indtil da har det ikke handlet om at skabe overskud for mig. Det har handlet om at få virksomheden til at udvide sig," siger han.
Cirka en tredjedel af salget gik direkte ind på Morten Strunges egen konto. Med gode renter i banken havde han mere end sikret sin egen økonomi resten af livet. Men der var en ting, der var vigtigere.
Hans forældre var, ligesom med butikken i hovedgaden i Hillerød, også investorer i Onfone.
"Det var nok det, jeg var gladest for, nu skyldte jeg ikke noget længere."
"Det tog min far tre uger at afvikle sit eget firma, rejse til Spanien i fire måneder og ellers bare gå på pension med min mor."
LÆS MERE: Champagne-importøren: Sådan tjente jeg min første million
LÆS MERE: Euroman-klassiker: Peter Asschenfeldt '04
LÆS MERE: Dansk succes-opfinder: "Wearable technology bliver en revolution"
