’Træls’ er et jysk ord, der efterhånden har slået igennem som et landsdækkende udtryk. Men den nordjyske dialekt emmer af ukendte, men ikke desto mindre gode ord, der slår ’træls’ med mange meter.
Som eksilaalborggenser i København er jeg blevet opmærksom på min modertunges særpræg, og derfor har jeg samlet en liste over nordjyske ord og fraser, der unægtelig vil berige dine sætninger i fremtiden. Lad dig inspirere.
Generelt kan du hurtigt spotte den nordjyske dialekt på nogle få karakteristika. Nordjyder siger konsekvent 'dav' i stedet for 'hej', og så har de en tendens til at udskifte ’g’ med ’j’, hvorfor de siger: ”Vil du have et blødkogt æææj?”, eller: ”Du trænger til at barbere dit skæææj.” Desuden klipper de konsekvent endelserne af de fleste ord og siger derfor: ”Min kærst’ kommer i aften”, og: ”Har du set min jak’?” Ligesom de også beder dig om at fuck’ a’.
Desuden er nordjyder glade for at trække på vokalerne, så nok mangler endelsen på de fleste ord, men det bliver der til gengæld kompenseret for i midten af ordet, når de eksempelvis siger: ’Vi ses på løøørdag,’ eller ’det er forfææærdeligt!’
1. ’Ork satme’ er et udtryk, der er forbeholdt Aalborgegnen. Ikke desto mindre er det en flittigt brugt talemåde, der udtrykker ren forbløffelse over en given situation. Det kan for eksempel være i køen til en buffet, hvor man overraskes eller får et chok over det tårn af mad, som personen foran en har placeret på tallerkenen. ”Ork satme, der er en, der er sulten!”
Giv Euroman i gave – til dig selv eller en du holder af
2. ’At kvæbbes’. Her er tale om et verbum, der er vendelbomål for ’at hoste op, hvad der er kommet i den gale hals’. Skarpe (københavnske) tunger ville måske spørge, hvorfor vi ikke bare sagde ’kløjes’, men det er ikke det samme. Når man kvæbbes, så er det følelsen af, at sodavanden bruser en smule over i dit halsrør, mens du hoster. Ingen kvalme eller kvælningsfornemmelser, som når man direkte er ved at kløjes i noget.
3. ’Kavt’. Dette ord kan helt og aldeles tilskrives det aalborgensiske vokabularium. Et ord som aalborggensere ynder at fremhæve med stolthed, når deres dialekt bliver kommenteret. Der er tale om et meget særligt tillægsord, der bruges om både situationer, personer eller handlinger, hvor noget er uforholdsmæssigt åndssvagt. Hvis noget virkelig er kavt, vil man i stedet for stemple det som værende ’åndekavt’.
4. ’Grat’ er et seriøst svineri. Det bruges gerne ved middagsbordet om en person, der har formået både at spilde på dugen, have sovs ned ad hagen, pletter på skjorten, krummer i skødet og smør på fingrene. Det er simpelthen noget grat. Grat udkommer i et væld af varianter. Eksempelvis kan man både sige ’gratværk’ og ’gratpong’, hvor ’gratpong’ dog er benævnelsen for en person, der ’gratter’. Man kan også bruge ’gras’ i stedet for ’grat’. Det er for eksempel helt legitimt at sige ’grasværk’, og det betyder præcis det samme som gratværk.
5. ’Fløs’ bruges om en ung mand, der ganske simpelt er uopdragen. Det vil oftest vise sig ved, at fløsen er flabet eller direkte storsnudet over for de mennesker, han omgås. Vi har vel alle mødt en fløs i ny og næ. Og det lyder jo bare bedre at kalde nogen for en fløs end for pikhoved. Jeg har fået at vide på redaktionen, at det er et almindeligt dansk udtryk, men jeg har nu aldrig hørt nogen uden for Nordjylland under 80 år tage det i munden.
6. ’Splinter i sprækken’. Der er ikke tale om, træsplinter i en eller anden kropsåbning. Splinter er derimod bajere, og sprækken er naturligvis munden. Så når nogen i Nordjylland spørger dig, om I skal ud og ’have nogle splinter i sprækken’, så spørger han altså bare, om I skal ud og drikke jer midtover (læs: drikke så mange øl som overhovedet muligt).
7. ’Pangel’ kan med lidt god vilje oversættes til ’billigt lort’. Pangel er skrøbelige genstande, der går i stykker første gang, du bruger dem. I det øjeblik de nyerhvervede solbriller fra Hjallerup Marked knækker midtover, så råber nordjyden: ”Så’ nåe’ pangel!” Ligesom tilfældet var det med fløs, så lyder pangel bare lidt pænere end lort.
8. ’Høk’. Hvis man høkker sig, så rykker man sig en lille smule. ’Høk en tak’ er en frase, der tit høres i børnehaver eller skoler, hvor man skal klemme sig sammen på en lillebitte bænk for at få taget et klassebillede eller noget i den dur.
9. ’At skide en snemand’. Hvis du er ved at skide en snemand, så er du virkelig rædselsslagen eller nervøs. Jeg har hørt flere af mine veninder sige, at de var ved at skide en snemand, da de ventede på svaret på en graviditetstest.
10. ’Tovlig’ er det ord, en nordjyde vil bruge til at beskrive noget, der er helt sindssygt og blæst ud af proportioner. Jyder er glade for at spare og derfor særlig glade for tilbud, så i mange jyske byer kan du nyde ’Tovlig Torsdag’ på diverse barer og diskoteker, hvor en fadøl og ti shots virkelig er til at betale. Der er altså tale om utroligt gode tilbud. Men tovlig er et alsidigt ord, der også kan bruges som synonym for tåbelig. De fleste nordjyder har som børn fået smidt truslen: ’Er du da helt tovlig, din møgunge!’. Det råbte min far for eksempel af mig, da jeg rutsjede ned af kølerhjelmen på hans bil i træsko.
11. ’Kålhøgen’ bruges om en person, der har det med lige at komme for godt i gang. Særligt når samtalen handler om dem selv. Det er typen, der kan alt, om så vi taler bjergbestigning, regneark eller saksespark. Han har prøvet – og mestrer – det hele. Vi har for eksempel alle den overstadige ven, der siger, at han væltede i kvindelige tilbud hele natten, når alle ved, at han faktisk stod og spyttede i en jägerbomb, mens han dansede med sig selv til Rollo og King det meste af natten (ja, Rollo og King bliver spillet på de fleste barer i Nordjylland en lørdag aften). Janteloven lever i bedste velgående i Nordjylland, og hvis nordjyder skal rangere noget, er det altid bare 'maje godt'. ’Kålhøgen’ er derfor den direkte modsætning til alle nordjyske dyder såsom beskedenhed, besindighed og ydmyghed.
12. ’Tålle’ er et tillægsord, der bruges om en person, der er lige dele tålmodig og godmodig. Det er umuligt at hade en person, der er tålle. De kan ikke hidses op og vil dig det aldrig ondt.
13. ’Pullerværk’. De fleste af os har været udsat for irriterende pullerværk, da vi havde håndarbejde i folkeskolen. Det er eksempelvis noget fandens til pullerværk at skulle tråde en nål eller sy en lillebitte knap i, som konstant bliver væk mellem fingrene, så man ender med at stikke sig selv. Det er virkelig noget værre pullerværk.
14. ’Skave’. Nye sko skaver tit helt afsindigt og giver vabler på hæle og tæer som følge deraf. Jeg har hørt, at sko ’gnaver’ i København. Det troede jeg umiddelbart, var noget marsvin gjorde.
15. ’Måwe’. Hvis ’då er hel’ måwe tæ’, så er du slet og ret møgbeskidt. For eksempel som man ser ud efter en fodboldkamp med glidende tacklinger i regnvejr. Det er en vending, som mødre i høj grad ynder at bruge, når deres børn kommer ’måwede’ hjem i flyverdragter, der er fulde af jord.
LÆS OGSÅ: 9 spørgsmål du altid får, når du er fra Nordjylland
LÆS OGSÅ: 30 tegn på at du er københavner i Jylland
LÆS OGSÅ: 11 geniale jyske vendinger alle burde bruge
