'Breaking Bad's to antihelte dropper stofferne og starter lovlig produktion af mezcal

Bryan Cranston og Aaron Paul fra hitserien 'Breaking Bad' er gået sammen om at brygge mezcal, og det er ikke en joke eller en del af en ny film.

'Breaking Bad's to antihelte dropper stofferne og starter lovlig produktion af mezcal
Offentliggjort

De to venner fra 'Breaking Bad', Bryan Cranston og Aaron Paul, der i serien spiller det umage par Walter White og Jesse Pinkman, har lagt kogebogen for de blå krystaller på hylden. I stedet er de gået deres nemesis Gustavo Fring i skoene og startet en lovlig virksomhed.

For tre år siden sad Bryan Cranston og Aaron Paul på en sushibar i New York, hvor de blot talte om livet, og hvad fremtiden skulle bringe dem. 'Breaking Bad' var slut, og de to havde bygget et enormt tæt bånd op under skydningen af successerien. Derfor ville de gerne arbejde sammen igen, og selv om de fleste fans nok helst havde set et samarbejde i 'Breaking Bad'-universet, får de nu det næstbedste.

For de to har valgt at tage på eventyr i ukendt farvande, og det lancerer det nu i form af en mezcal, de har kaldt ’Dos Hombres’ – efter dem selv, selvfølgelig. Så selv om det ikke er en ny serie, man kan nyde derhjemme, er der stadig udsigt til at deres samarbejde kan nydes.

Se, hvad vi ellers skriver om: Alkohol og Serier