Mikael Bertelsen forsøgte som vært på DR2’s ’Talkshow’ i slutningen af 90’erne at overtale Kim Larsen til at stille op som gæst i programmet. Forgæves. Den slags gad Larsen ikke medvirke i. Men der kom et håndskrevet brev – med en røffel til tv-værten.
I 2010 lavede vi et stort portræt af Kim Larsen, og i den forbindelse viste Mikael Bertelsen dette brev, han havde modtaget af den folkekære sanger. Nu har vi valgt at bringe det igen, fordi det elegant viser begge mænds vid - og bid.
Oppe på loftet står der en gammel trækasse, som jeg har arvet fra min bedstefar. Jeg synes, det er et godt sted at starte, når der skal skrives om Kim Larsen. Jeg gemmer alt muligt i trækassen deroppe på loftet.
Ting, som skal gemmes, fordi jeg tror, de har en betydning: avisudklip, gamle videobånd og fotos. Der er bl.a. en serie Kodak-fotografier, hvor jeg står helt oppe foran scenen til en Gasolin’-koncert, lige efter udgivelsen af ’Stakkels Jim’, i 1974.
Annonse
Der ligger også et håndskrevet brev fra Kim Larsen, sendt mange år senere med posten fra Odense. I forbindelse med et tv-program forsøgte jeg gentagne gange at få den gamle forsanger fra Gasolin’ til at optræde, sammen med Wili Jönsson, Franz Beckerlee og Søren Berlev.
Jeg arbejdede med Oliver Zahle og Jens Korse dengang, og vi var optændt af at skrive tv-historie – ved enten at gendanne Gasolin’ eller få Shu-Bi-Dua til at gå i opløsning. Brevet var en klar afvisning, men alligevel gemte jeg det, fordi det havde en betydning:
Odense Okt. 99
Kære Bertelsen
Jeg må tage hatten af for din ihærdighed. Men altså – jeg orker det ikke. Gasolin’ er slut og passé og lad det bare være sådan. Minderne har vi da lov at have. Lad mig derimod komme med et andet forslag til dig: at gå mere i dybden! Jeg siger det, fordi jeg har på fornemmelsen, at du godt kunne. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er en gammel ged, men jeg synes ikke, at overfladiskhed og pjat er særlig underholdende. Måske fordi der er så meget af det i tiden. Det er nede i andet lag, at det blir spændende. Guderne skal vide, at jeg elsker pop, men med indhold – bitte. Så vidt så godt. Hav det vel, unge mand.
Venlig hilsen
Annonse
Kim Larsen
Jeg fik aldrig svaret (og det tror jeg heller ikke lå i kortene), men det vil jeg så benytte lejligheden til nu.
Kære Kim Larsen
Jeg vil gerne beklage, at jeg var så ivrig og insisterende dengang. Og jeg skriver kun tilbage nu for at fortælle dig, at du ikke længere skylder nogen noget. At du efterhånden har givet så meget, at du ikke skal forstyrres længere. Jeg hørte for nylig, at du har skrevet et nyt nummer, der går sådan her: ”Mænd med måner – kvinderne de dåner.”
Og selv om det ikke lige rammer mig, så sad jeg en sommeraften på en stejleplads ved Lynæs Havn. Der var et sølvbryllup i et selskabslokale, og det var din musik, der blev spillet igen og igen. Og det fungerede. Både for mig, for sejlerne i havnen og for sølvbrylluppet.
Du er på en måde lidt som den gamle trækasse oppe på loftet, der gemmer på ting af betydning. Du er blevet et møbel i vores stuer. Det må være mærkeligt at være i live til at opleve det. At se sig selv ind-gå som et grundstof i det periodiske system.
Annonse
På linje med brint, helium og ædelgasser. Det må du leve med. Tak, fordi du gav dig tid til at skrive tilbage, og til lykke med fødselsdagen. Hav det nu vel, gamle mand. Du har jo livet foran dig.
