Den sidste trailer til ’The Rise of Skywalker’ er landet

Den episke science fiction-fortælling nærmere sig sin afslutning med den niende og sidste film.

Den sidste trailer til ’The Rise of Skywalker’ varmer op til farvel for ’Star Wars’-fans
Offentliggjort

Enden er nær for dem, der holder af ’Star Wars’. I hvert fald i den forstand, at den sidste film i den oprindelige saga er på trapperne.

Den sidste trailer til ’Episode IX: The Rise of Skywalker’ er lige landet med en gennemgående følelse af håb og et muligt gensyn. De sidste sekunder af traileren byder på en gammel skurkekending og en ikonisk ond latter. Det tyder nemlig på, at Kejseren fra de oprindelige film vender tilbage, selvom Darth Vader angiveligt havde gjort det af med ham. Om det virkelig er Kejseren, der griner ondt i traileren, må tiden vise.

’Episode IX: The Rise of Skywalker’ bliver afslutningen på den nye ’Star Wars’-trilogi, der startede i 2015 med ’The Force Awakens’. Filmene introducerede en ny hovedperson, Rey, til universet, der tidligere havde fokuseret på Luke Skywalker.

For det hele begyndte selvfølgelig allerede i 1977 med netop Luke Skywalker og ’Episode IV: A New Hope’, der udgjorde den første del af den første ’Star Wars’-trilogi.

Den sidste del af trilogien kommer i biograferne 18. december.

Se den sidste trailer til ’Episode IX: The Rise of Skywalker'

Se, hvad vi ellers skriver om: Star Wars og Film