Derfor skal du se Simon Juls nye madprogram

Det første, der møder dig, når du tænder for Simon Juls allerførste madprogram, er en velkendt stemme, der byder dig velkommen. Det er Andreas Bai Duelund, kendt som Bai-D fra Suspekt, der bag lyden af rolige strygerinstrumenter kort forklarer konceptet bag ’Oraklet fra Fondue’, som programmet hedder.

Normalt er Bai-D bedst kendt for at kaste lumre rim afsted mod din øregang, men her snakker han roligt til hjertet og maven om venskab, fællesskab og dejlig mad. Han kalder programmet for et fordøjelsestestamente.

Simon Jul kalder det selv for en samling af ”madminder”, som han og hans to venner Martin ’MJ’ Jensen og Martin Skovbjerg har lavet til resten af røvhullerne i vennekredsen.

Det er produceret af dem selv – til dem selv. Den eneste regel lader til at være, at der ikke er nogen regler, men at det bare skal handle om god mad og at spise sammen med sine nærmeste. Og selvom man ikke er en af røvhullerne i vennekredsen, må vi gerne ”være med på en kigger”, som Bai-D slutter introen af.

Oraklet fra Fondue er delt op i otte afsnit og udkommer inde på hjemmesiden af samme navn. Udenom store tv-kanaler med regler, deadlines og perfekt lyssætning.

Første afsnit i serien hedder ’Thailand’ og handler naturligvis om vennegruppens fælles kærlighed til det thailandske køkken og landets generelle finurligheder og hjertevarme. Noget som vi firkantede skandinavere kunne lære noget af, bliver Simon Jul og vennerne Martin og Martin hurtigt enige om.

De sidder ude i haven på Simons gård på Djursland, og der er fuldt blus på de interne jokes og udtryk fra første minut af programmet. Anekdoter fra ture til Thailand om skøre taxachauffører bliver blandet med beretninger om skiture til alperne og om, hvor hårdt en ét-liters thailandsk Breezer rammer, når man ikke har drukket alkohol i halvandet år. Det er internt, og man forstår ikke halvdelen af, hvad der bliver snakket om. Men det er helt perfekt. For man er i fortrinligt selskab, og det er det, det handler om.

Men det handler selvfølgelig også om maden. Efter en introduktion til dagens menu og en kort tur i drivhuset, hvor der bliver samlet thaibasilikum, bladkål og leget ’Kender du Typen’, indfinder Simon Jul sig foran komfuret og kameraet med en medfødt naturlighed.

Der skal laves henholdsvis Moh Krob (friturestegt flæskesteg), Fried rice (asiatisk biksemad), Ahjaad (agurkesalat), Pak Choi (dampet kål) og Sum Tam (kålsalat med et twist). Simon Jul svæver rundt mellem nørdede fortællinger om hver enkelt ingrediens og små skjulte hilsner til medlemmer af vennegruppen, alt imens han smelter det hele sammen til noget, der ligner umanerlig velsmag.

Der er lige dele dillerjokes og mesterlig kogekunst, og man finder ud af, at det er en kombination, man ikke anede, man manglede. Simon Jul tager seeren med på en kulinarisk færd til Djursland, Thailand og tilbage igen, og det næsten umuligt ikke at fornemme ingrediensernes friskhed gennem skærmen, mens hyggen og kærligheden til madlavning i den grad også er til at tage og føle på. Selvom man sidder langt fra både det østlige Asien og østlige Jylland.

Efter en hvirvelvind af kål, svin og fiskesauce ender det hele smukt anrettet på forskelligt porcelæn og store glasfade. De tre venner - inklusive vedhæng - samles rundt om spisestuens lange bord og sætter det thailandske festmåltid til livs.

Programmet kulminerer i det smukke ved at dele et veltilberedt måltid med sine nærmeste, og hvis man skal bruge Simon Juls eget udtryk, så er det ret ’genialos’ bare at få lov at være med på en kigger.