Hvilket råd ville du give, hvis du mødte dig selv som dreng?
”’Hej Ole, du skal lige passe på, for du har noget i generne. Noget, der gør, at du skal passe på med alkoholen. Men der er hjælp at hente, og jo før du får hjælp, jo hurtigere får du et pragtfuldt liv bagefter.’”
Hvilken begivenhed ændrede dit liv?
”I oktober 1997 var min tredje familie ved at smuldre for mig. Det gik meget kraftigt ned ad bakke. Jeg boede til leje på Nørrebro i København, og en aften tog jeg min bil og kørte rundt på må og få. Det regnede lidt. Jeg kiggede i sidespejlene og i bakspejlet. Der var ingen trafik. Så lukkede jeg øjnene og slap rattet. Bilen ramte en mur, men jeg slap med blå mærker. Jeg blev bare siddende, og efter 3-4 minutter kom politiet. Det kom jo i aviserne, og to dage senere ringede der en mand fra Grenå, der spurgte, om jeg ville i behandling. Vi alkoholikere taler om, at man skal nå sin bund. Det har noget at gøre med at miste, hvad man har, og jeg var ved at miste min tredje familie. Det satte prikken over i’et, og jeg sagde ja til behandlingen med det samme. I 80’erne drak jeg mellem en og halvanden flaske Gammel Dansk og 20-30 bajere om dagen. Oveni kom 50 kodimagnyler og fem stesolider. Nok til at slå en hest ihjel. Men mit liv var fyldt med arbejde, hvor jeg var tvunget på antabus, det blev simpelthen skrevet ind i kontrakterne. Så hvis jeg ser på de 27 år, hvor jeg var drikkende alkoholiker, drak jeg nok sammenlagt i 10-12 år. Nu har jeg ikke rørt noget i 13 år. En dag kom jeg til at spise en chokolade med noget likør i. Jeg løb ud på toilettet og spyttede ud og kastede op. Jeg ved, at hvis jeg tager den første genstand, så dør jeg, og den er efterhånden feset ind på lystavlen.”
Hvad har motiveret dig mest?
”Publikum. At få folk til at grine og give dem en oplevelse. Det er i bund og grund skuespillerens arbejde at underholde andre mennesker. Det er lige så dejligt at underholde 25 mennesker som 1.200 mennesker i en fyldt sal.”
Hvordan opdagede du, at du havde et talent?
”Jeg begyndte i en landsbyskole som treårig, for der var ingen vuggestue eller børnehave i nærheden. Vi var to drenge på den alder, der fik lov til at sidde på bageste række. Derfor kunne jeg både læse og skrive, da jeg begyndte i første klasse. Som seksårig fik jeg en bog med vittigheder, og jeg fandt ud af, at jeg var god til at fortælle de vittigheder. Jeg spillede også trompet, så det lå i luften, at jeg skulle lave noget med at optræde.”
Hvad gør berømmelse ved en mand?
”Det med at være berømt kommer af sig selv, for du kan ikke have succes med at underholde folk, uden at berømmelsen kommer. Men i mit fag skal man passe på, man ikke bliver bange. Man kan komme til at sige til sig selv: ’Hvordan skal du gøre det lige så godt som sidst, hvor det gik så godt?’ Men det er jo sådan, det er. Nogen vil altid sige: ’Jeg kunne nu bedre lide ham dengang, han lavede det der andet.’ Berømmelsen kan også gå folk til hovedet. De opfører sig, som om de er paven selv. Men for mit vedkommende kan man sige, at jeg startede mere som berygtet end berømt. Så jeg har en fornemmelse af, at jeg slipper for at tage skade af berømmelse.”
Hvad er din kæreste ejendel?
”Et gammelt skrivebord, som har været min fars. Det trænger til at blive skiftet, men det bliver nok ikke i min tid. Det er et stort nøddebrunt bord. Da jeg var dreng, sad jeg nogle gange og tegnede ved bordet. Når jeg åbner midterskuffen i dag, ser jeg stadig min far lyslevende foran mig. Dengang lå der bl.a. flere millioner D-mark i skuffen. Min far var taget til Nordtyskland i 30’erne for at arbejde som skovarbejder, men han tog hjem, da det blev lidt for hedt dernede. Han havde en masse penge med hjem, som han ikke kunne bruge, for de havde pengeombytninger ustandselig, og der var inflation, så pludselig var de penge ikke noget værd. Der er noget med skuffer og mine barndomsminder. I en køkkenbordsskuffe lå der et sæt forlorne tænder. Min far fik sit første tandsæt i konfirmationsgave. Dengang børstede man ikke rigtig tænder. Det var sjovt, når jeg måtte låne tænderne, når jeg spillede teater hjemme i stuerne.”
Hvad er det mest markante ved din personlighed?
”Jeg har efterhånden, fx når jeg har holdt foredrag, fået mange tilkendegivelser om, at jeg er ærlig omkring mit liv. Det hjælper ikke at være ædru alkoholiker, hvis man gemmer det. Så kan man også risikere at gemme det for sig selv. Hvis ingen ved det, er det næsten det samme som at sige: ’Så gør det da ikke noget at tage en lille en en gang imellem.’”
Hvad er hemmeligheden bag et godt liv?
”Hvis man ikke er ærlig og accepterer sin utilstrækkelighed, bliver man et utilfreds menneske. Det nytter ikke, at man tror, man kan blive verdensmester i latinamerikanske danse, hvis man ikke ejer rytme i kroppen. Man kan bruge en kvart ungdom på ting, der er dømt til at gå galt. Vores talent og vores evner er forskellige. Man skal fokusere på at ændre de ting, man kan gøre noget ved, så bliver man også et tilfreds menneske. Jeg accepterede, at jeg var alkoholiker, og gjorde noget ved det og fik et skidegodt liv fra 1997 og fremefter.”
