”Jeg er ikke selv den bedste til at gå på opdagelse i nye album, så jeg værdsætter, når mine venner sender mig anbefalinger.
Annonse
For ikke så længe siden tippede en af dem mig om den amerikanske musiker Mk.gee og hans nyeste album, som bevæger sig i den alternative indie-genre. Albummet er stadig nyt for mig, og det kan bedst beskrives som en musikalsk nyforelskelse. Jeg har ikke hørt det nok endnu til at dykke ned i tekstuniverset og forstå pladen fuldt ud, men rent teknisk er den mikset på en måde, der giver lytteoplevelsen en unik vibe.
Især nummeret ’Alesis’ kan efterlade mig med gåsehud. Det er så helstøbt, og det rammer mig rent og efterlader mig med en drømmende følelse. For nylig var jeg ude og gå en tur, og uden at bemærke det havde jeg hørt det igennem to gange. Tiden gik bare, og det er en oplevelse som få album giver mig.”
Mustafa
’When Smoke Rises’ (2021)
”Selvom albummet ikke er nyt for mig, går det stadig rent ind hver gang. Produktionen er god, vokalen er stærk, og så værdsætter jeg plader, der har en rød tråd, som det er tilfældet her. Det portrætterer hverdagslivet i udsatte områder og handler om at miste nogen, man holder af, til kriminalitet og vold.
Det er en beskrivelse af Mustafas opvækst i Regent Park – et af Torontos udsatte boligområder – og det rammer noget personligt i mig, som jeg kan relatere til. Jeg er selv vokset op i bydelen Tensta i det nordvestlige Stockholm, et udsat område med meget bandekriminalitet, vold, narkotika, skyderier og drab.
Annonse
Lytteoplevelsen bliver for mig stærkere af, at jeg føler mig repræsenteret; at min egen historie bliver fortalt gennem en andens musik. Ordene betyder mere, hvis de kommer fra en, som man kan spejle sig i. Selvom Mustafa er fra Canada, er der mange paralleller at drage i vores fortællinger, og hans tekster kunne have været mine.”
Frank Ocean
’Blonde’ (2016)
”’Blonde’ er et album fuld af nostalgi, og for mig er det lyden af gode minder. Det udkom samme år, som mit første barn blev født og blev mit soundtrack til den periode. Det minder mig om den tid, hvor jeg var på barsel, og vi havde det skønt i vores lille lejlighed med udsigt ud over vandet.
Derudover maler sangene på albummet også billeder af en masse sindsstemninger; af kærlighed, af forelskelse, af lune forårs- og sommeraftener, men også af ensomhed og savn. Det dækker alle følelser og er en helstøbt lytteoplevelse. Jeg synes, det er et af de bedste album, der nogensinde er lavet, og jeg bliver aldrig træt af at høre det.”
Adam Taal
(f. 1983) Opvokset i Stockholm-bydelen Tensta. Har finske og gambiske rødder. Tidligere udgav han musik under kunstnernavnet Adam Tensta og debuterede i 2007 med det prisvindende album ’It’s A Tensta Thing’. Aktuel med albummet ’KATARINA’, som udkommer den 3. maj og er hans første udgivelse siden 2016. Bor i Stockholm.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.