Det skal du se på Netflix i oktober
Månelanding, David Attenborough, Trump-comedy og masser af musik. Streamingtjenesten er klar med en ny pakke af film, serier og dokumentarer til efteråret.
Foto: Netflix The Forty-Year-Old Version
The Forty-Year-Old Version, film
Dramatikeren Radha bor i New York, og som hendes 40-års fødselsdag nærmer sig, bliver hun desperat for at slå igennem – og hun genopfinder derfor sig selv som rapperen RadhaMUSPrime. ’The Forty-Year-Old Version’ er instruktøren Radha Blanks delvist selvbiografiske debutfilm. Blanks er også at finde foran kameraet i titelrollen.
Kan ses fra 9. oktober
Apollo 11, dokumentar
Nye film- og lydoptagelser danner basis for ’Apollo 11’, der går bag om månelandingen i 1969. Dokumentaren giver et blik bag kulisserne på den historiske begivenhed, der gjorde Neil Armstrong og Buzz Aldrin til de første mennesker på månen.
Kan ses fra 27. oktober
Social Distance, serie
Netflix og Jenji Kohan, kvinden bag hitserien ’Orange is the New Black’, har skabt en karantæne-serie i foråret, der fortæller historien om, hvordan mennesket reagerer, når det bliver udsat for uvished og isolation. Castet, der blandt andet andet tæller Danielle Brooks (Orange is the New Black), Oscar Nunez (The Office) og Mike Colter (Luke Cage) har filmet sig selv til serien, der udspiller sig i de første måneder af coronapandemien.
Kan ses fra 15. oktober
Song Exploder, serie
’Song Exploder’ er baseret på en podcast af samme navn og tager udgangspunkt i, hvad der inspirerer forskellige kunstneres musik, og hvordan deres musik bliver til. Med i serien er blandt andre R.E.M, der dykker ned i hittet ’Losing My Religion’, Ty Dolla $ign, der fortæller om åbningsnummeret ’LA’ fra debutalbummet ’Free TC’ og albumaktuelle Alicia Keys, der taler om sangen ’3 Hour Drive’.
Kan ses fra 2. oktober
Somebody Feed Phil (sæson fire), serie
Phil Rosenthal er manden bag tv-serien ’Alle elsker Raymond’, men i de seneste år har han gebærdet sig foran kameraet i forskellige rejse- og madprogrammer. I ’Somebody Feed Phil’ rejser Rosenthal rundt i verden og oplever nye lokale retter og kulturer – i tidligere sæsoner af serien har han fx spist sig igennem byer som Marrakesh, Seoul, Buenos Aires og København.
Kan ses fra 30. oktober
Sarah Cooper: Everything’s Fine, comedy
Du har muligvis allerede stiftet bekendtskab med amerikanske komiker Sarah Coopers videoer, hvor hun lip-syncer til forskellige lydbidder af Donald Trump. De korte klip har gået sin sejrgang på internettet, og nu er Cooper altså klar med en times Netflix Special med videoer, der behandler emner som politik, race, køn og klasse.
Kan ses fra 27. oktober
David Attenborough: A Life on Our Planet, dokumentar
Legendariske David Attenborough er stemmen og hjernen bag utallige programmer om verden og naturen. I ’A Life on Our Planet’ beretter han om de ødelæggende klimaforandringer, han har været vidne til og advarer om, at noget må ske, inden det er for sent.
Kan ses fra 4. oktober
Se, hvad vi ellers skriver om: Netflix, Film og Serier