”Så blir det ikke mere hiphop i DK”: Hvad blev der af min byhelt DJ Ugerløse?

JEG HAR ALTID kun haft to muligheder, når jeg har skullet namedroppe nogen fra min barndomsby: Jeg kunne fremhæve, at kvinden, som Peter Lundin parterede i 2000, havde været bagerjomfru i byen. Eller jeg kunne sige, den var go’ nok, og at det altså var dén Ugerløse, som lagde navn til hiphopkunstneren DJ Ugerløse. Til info ligger der på Sjælland tre forskellige byer, der hedder Ugerløse.

Som ung i 00’erne gav det dog mere pondus at gå med Peter Lundin end DJ Ugerløse, så jeg valgte for det meste den første mulighed.

Ugerløse er en by, de fleste blot kører igennem, og det tager ikke mere end tre minutter, før man er videre. Er du ikke bosat på Sjælland, men har været i sommerhus i fx Rørvig eller Sjællands Odde, har du med garanti kørt gennem byen, som ligger midt imellem Sorø og Holbæk, hvis du er kommet over via Storebæltsbroen. Byen gør udover et par faldefærdige huse på hovedgaden ikke meget væsen af sig, så du har formentlig ikke tænkt nærmere over det.

Men engang boede der altså en Danmarksmester i Ugerløse. En Danmarksmester inden for hiphop og DJ’ing. DJ Ugerløse kaldte han sig noget underspillet og lettere uopfindsomt. Han er faktisk lidt af en legende:

"Så blir det ikke mere hiphop i DK.”

Sådan skrev Cavlingvinder og dokumentarist Janus Køster-Rasmussen i en billedtekst, da han lagde et foto af byskiltet i Ugerløse ud på sin Instagram tilbage i 2018. Køster-Rasmussen, der har dækket særligt dansk hiphop i mange år i blandt andet Berlingske og Politiken, var tilfældigvis kommet forbi byen, da han skulle aflevere sin søn på en spejderlejr i naboområdet og måtte gøre et stop.

Til Instagram-postet var der flere følgere, som skrev:

"Hvad laver du i Ugerløse? Gennemkørsel eller research på tidligere DJ’s?”

”Det er det illeste hood jeg kender overhovedet...”

Der er sgu heller ikke meget hiphop over Ugerløse, skal jeg være den første til at erkende. Slet ikke Sneppevej, der er en typisk parcelhusvej, hvor der holder trailere og campingvogne i indkørslerne, mens ligusterhække omgiver hver eneste have.

På Sneppevej er både DJ Ugerløse og jeg opvokset. Da jeg kom til verden 20. august 1989, faktisk midt i vejfesten, boede DJ Ugerløse i den anden ende af Sneppevej. Han var 17-18 år og brugte al sin tid i kælderen på at scratche og øve sig bag DJ-pulten. Det er dog kun noget, som jeg er blevet fortalt af andre, for jeg har aldrig mødt ham. I hvert fald ikke, hvor jeg har været bevidst om, at det var ham.

Men jeg har bestemt stødt på folk, der blev begejstrede og nostalgiske, når jeg nævnte DJ Ugerløse for dem. Da jeg fx sidste efterår fulgte i hælene på Jim Latrache-Qvortrup – også kendt som den fiktive undercoveragent Mr. James i Mads Brüggers Nordkorea-dokumentar ’Muldvarpen’ – for at portrættere ham, udbrød han:

”Om jeg kender Ugerløse? Jo, jo. DJ Ugerløse for fa’en.”

Mr. James’ kommentar fungerede som en kærlig reminder til mig selv om at få lavet historien om DJ Ugerløse. Jeg har haft den stående som idé i notesblokken gennem flere år, men nu har jeg endelig sat mig for at undersøge, hvad der er blevet af min byhelt? Ham, som man kunne opleve blive interviewet af Hans Otto Bisgaard i bedste sendetid på DR en aften i 1991, da han stillede op for at genvinde DM i Mix. Og ham, som var det tredje medlem i hiphopgruppen Flopstarz, der gik nummer ét på hitlisten med ’Flopfeber’ i 1990.

Der har været meget stille de sidste 15 år omkring DJ Ugerløse. Laver du en Krak-søgning på Henrik Clausen, der er DJ Ugerløses borgerlige navn, vælter det frem med alverdens personer. Jeg ved kun, at han ikke bor i byen mere.

Heldigvis er Ugerløse en lille by, og min far kender alle, så ham har jeg allieret mig med. Der skulle heller ikke gå mere end et par timer, fra jeg fortalte min far om artikelidéen til, at han selvfølgelig rendte ind i DJ Ugerløses egen far oppe i Dagli’ Brugsen. De fik sig en sludder ved køledisken.

”Du kan bare ringe til Henriks forældre på dette nummer, så hjælper de dig videre.”

800 MENNESKER HAVDE TAGET turen til Store Vega en septemberaften i 2000 for at overvære ’Titanernes kamp’, som det blev udråbt til at være i medierne. To hold med seks af de allerbedste hiphop-DJ's gennem 1990’erne var nemlig blevet samlet og skulle duellere ved holdkonkurrencen ved DM i Mix. Det var den store finale, årtiets endelige afgørelse, hvor vinderne ville kunne trække sig tilbage på toppen efterfølgende.

DJ Ugerløse, DJ Knud og DJ Jay udgjorde Copenhagen Scratchmasters, mens verdensmesteren DJ Noize havde skabt et hold med DJ Shine og europamesteren DJ Static og kaldte sig for Denmark's Finest.

Stemningen var meget dårlig mellem de to rivaliserende grupper. Særligt DJ Knud var pissesur. Der havde været en bestemt optakt til finalen i et medie, hvor DJ Noize var blevet fremhævet som den store helt, fordi han var lykkedes med at blive verdensmester nogle år forinden.

Janus Køster-Rasmussen husker tydeligt bataljen og Knuds raseri. Han var selv til stede i Store Vega den aften for at skrive en reportage, der skulle pryde forsiden på kultursektionen i Politiken dagen efter. Ifølge Køster-Rasmussen var lejrene musikalsk også delt fuldstændig op. DJ Noize stod for den nye trend i hiphop-DJ’ing og lavede teknisk blær. For ham gjaldt det om at vise, hvor mange måder han kunne scratche på, og hvor musikalsk han kunne få det til at lyde.

Modsat var DJ Ugerløse en del af den gamle skole, hvor man gik meget op i at underholde og være publikumsvenlig. DJ Ugerløse kunne scratche med ryggen til DJ-pulten eller hoppe op og både bruge arme og fødder på pladerne.

”Sådan noget gad Noize overhovedet ikke at lave. Det var alt for plat og cheesy for ham,” fortæller Køster-Rasmussen.

Til gengæld var det også DJ Ugerløses trademark at være den hurtigste til at scratche herhjemme.

At hiphop har dette sports- og konkurrenceelement over sig, kan i dag virke bedaget. Men DM og VM i Mix var i mange år en stolt DJ-tradition og udgjorde en af hiphop-kulturens oprindelige fire grundlæggende bestanddele ved siden af breakdance, graffiti og rap. Det første DM i Mix blev afholdt i 1986 på Diskotek Ambassadeur i Aalborg, hvor Cutfather, der i dag mest er kendt som musikproducer og tidligere X Factor-dommer, løb med sejren.

Konkurrencen blev ved det individuelle mesterskab udført på to pladespillere og en lille mixerpult. I holdkonkurrencen var der fire pladespillere til rådighed, og man havde seks minutter oppe på scenen til at overbevise dommerne. Udover visual art og underholdningsdelen skulle dommerpanelet vurdere, hvordan deltagerne præsterede inden for de to hoveddiscipliner; henholdsvis beat juggling og scratch. Beat juggling går ud på at skifte mellem to pladespillere som lydkilde med så stor nøjagtighed og opfindsomhed som muligt, mens scratch er at kradse nålen rytmisk i pladerillen, så det lyder som om, at pladen hakker. En skelsættende teknik, som DJ Grandmaster Flash var idémanden bag i 1970’erne.

Ifølge Køster-Rasmussen peakede hiphopkonkurrencer omkring årtusindskiftet og i årene umiddelbart efter. Det samme gjorde sig gældende for pendanten og freestyle rapkonkurrencen MC Fight Night.

”Det var jo meget oldschool hiphop, og denne sportsagtige tilgang, hvor det handlede om at være nummer ét, ser man ikke på samme måde mere. De kan ikke længere tiltrække crowds, som de kunne dengang. DM i Mix 2000 var på mange måder afslutningen på en æra,” fortæller han.

Den dårlige stemning mellem Denmark's Finest og Copenhagen Scratchmasters blev kun forstærket yderligere, da DJ Noize og co. gik op på scenen i Store Vega. Denmark's Finest lavede et millimeter tæt sæt og væltede sig gennem beat efter beat, inden de sluttede af med et dis:

”Can you guess who the faggot dj is/ Jay/ Knud/ DJ Ugerløse”, lød det opremsende fra hver sin pladespiller.

Det var gennemført og overskudsagtigt. For at kunne få pladespilleren til at sige de tre navne i Copenhagen Scratchmasters, måtte Noize, Shine, og Static have trevlet diverse tv-og radioudsendelser igennem og ført lydklippene ned på pladerne.

Salen gik amok, og oppe på scenen stod Denmark's Finest og klaskede sig på lårene af grin. DJ Knud blev kun endnu mere vred, end han var i forvejen.

Kunne DJ Ugerløse og Copenhagen Scratchmasters svare igen?

JEG ER HOPPET på toget til Lyngby. Det er her, at Henrik Clausen nu bor. I husets døråbning står min byhelt og tager imod mig. Han ser ud som en klassisk dansk familiefar i starten af 50’erne, og det er kun Wood Wood-T-shirten, der signalerer noget street.

Henrik Clausen er heller ikke længere en del af hiphopmiljøet. I stedet arbejder han som butikschef i en Flying Tiger-forretning på Østerbrogade i København og er udlært i en radioforhandler.

Vi griner over, at han kan huske, at min far blev kaldt ’Bat-Ole’ i Ugerløse, fordi han var byens bedste bordtennisspiller. Alle har jo øgenavne ude på landet. Selv bliver Henrik Clausen stadig kaldt for ’Uger’ af sine gamle hiphopvenner. Og så siger han noget, der rører mig:

”Din far havde faktisk en stor betydning for mig. Han var god til sport og var jo min fodboldtræner. I en lille by som Ugerløse er der ikke så meget, at man kan foretage sig. Men din far var én af dem, jeg så op til som ung. Du må virkelig hilse ham mange gange.”

At der ikke er så meget at foretage sig i Ugerløse, kan jeg sagtens også skrive under på. Der er en naturlig årsag til, hvorfor folk tuner knallerter og hænger ud ved busterminalen på landet. Jeg havde heldigvis min tennis og musikundervisning, der gjorde, at jeg aldrig endte ved busterminalen.

For Henrik Clausen var det hiphop-miljøet, han blev grebet af. Men han måtte søge 75 kilometer væk og helt til Indre København for at finde det.

Som teenager i midten af 80’erne havde han gennem nogle venner i nabobyen Tølløse fået nys om, at der fandtes en ungdomsklub ved Nørreport, hvor hiphoppen pulserede. Ungdomsklubben ’Thomas P. Hejle’ var omdrejningspunktet for hele hiphopbevægelsen i Danmark, som kun lige var kommet til landet. Du kunne møde graffitiskriverne, breakdanserne og den første bølge af DJ's herhjemme.

På Thomas P. Hejle, hvor man kun serverede sodavand, var der et diskotek i stuen og en gymnastiksal oppe på 2. sal, hvor der blev danset break. Det var især dansen, som fik Henrik Clausen til at tage 4-toget helt til København, når det blev fredag. Folk kom fra nær og fjern, men alligevel stak man ud, når man var fra provinsen, hvor de rigtige hiphopmærker ikke kunne opdrives i nogen tøjbutikker.

Der var dog en lokal Holbæk-breakdancegruppe, som var ved at skabe sig et anerkendt navn inde på Thomas P. Hejle. Gruppen bestod af blandt andre Cutfather, der rigtigt hedder Mich Hedin Hansen, og Olafur Eliasson. Ja, dén Olafur Eliasson. Ham, som i dag har fået verdensstjernestatus som kunstner.

”I min vennegruppe så vi især op til Cutfathers og Eliassons breakdancegruppe, fordi de var fra nabobyen Holbæk, hvilket vi syntes var rigtig fedt,” fortæller Henrik Clausen.

Men en aften i 1987 ændrede hans fokus og kærlighed sig drastisk fra breakdance mod DJ’ing. Ken The Duke gav koncert på Thomas P. Hejle, og han var netop blevet nummer tre ved VM i Mix. Duke opfandt både at scratche uden høretelefoner og brugen af tape på pladerne som markører.

Ved koncerten på Thomas P. Hejle startede Duke sit show med at lave skyggedans omme bag noget papir på scenen. Hvad foregik der? Pludselig gik han ud igennem papiret og hen til pladespilleren og lavede sit VM-mix.

”Dér var jeg helt solgt. Jeg tænkte med det samme: Det der, det skal jeg også være. Oplevelsen gik lige i maven.”

AT ANSKAFFE SIG en pladespiller og mixer var en dyr fornøjelse i 80’erne. Henrik Clausen måtte tage alle mulige jobs på fabrikker for at få råd. Han fik også samlet fem-seks vinyler sammen, blandt andet et mix af Grandmaster Flash & The Furious Fives ’Pump Me Up’. Effekterne og tekststykket gjorde, at det var godt at scratche på: ’Pump, pump, pump, pump, pump me up’.

Trods sin nyerhvervede DJ-pult og nøjsomme pladesamling var han stadig helt grøn og havde brug for sparring. Derfor tog Henrik Clausen kontakt til netop Cutfather på Thomas P. Hejle en dag, for sideløbende med breakdancegruppen havde han udviklet sig til at være en af landets bedste DJ’s.

Henrik Clausen blev en slags lærling hos Cutfather. Han kom i personlig hiphop-skoling på Cutfathers ungdomsværelse i Holbæk, hvor der blev luret en masse tricks, og de stod tit og øvede sig sammen, når de fik fri fra skole og arbejde.

”Jeg så ret hurtigt et talent i Henrik,” husker Cutfather det her over 30 år senere.

Hvor Cutfather gjorde sig mere i fx at sætte ’Re-sepp-ten’ ind i et Run-D.M.C.-nummer og få det til at passe sammen, havde Henrik Clausen den præcision og hurtighed, det krævede, for at scratche og lave cutback.

”Henrik var superskarp på det tekniske, og jeg tænkte: ’Der går nok ikke lang tid, før jeg bliver overhalet.’ Han var helt uerfaren, men vi startede jo alle sammen fra bunden og var første generation. Man voksede ikke op med en far eller onkel, som var dygtig til at scratche. Der var nogle få obskure VHS-videoer fra USA, som man kunne være heldig at få adgang til, men det var det. Der var ikke sådan en ’how to-guide’. Overhovedet ikke,” siger Cutfather.

Når Cutfather tog ind på ungdomsklubben Thomas P. Hejle, handlede det mere om vidensdeling, end det var sjov og ballade. Hvis folk havde udviklet en ny teknik eller fået fat i en fed mixtape, skulle det deles med de andre omgående og spilles over, selvom man jo egentlig konkurrerede mod hinanden.

DJ’ing var ved at blive en cool ting, men det var også nørdet og for de få, forklarer Cutfather.

”Mit og Henriks venskab bestod i, at vi havde en fælles interesse. Vi stod også ekstra sammen, fordi vi kom fra provinsen. Vi var jo outsiderne på Thomas P. Hejle. De andre fra Amager og Indre By havde en sejhed og anden attitude over sig.”

Cutfather deltog flittigt ved DJ-konkurrencerne og havde vundet DM i Mix i både 1986 og 1988. Henrik Clausen havde ikke engang spillet i et halvt år, da Cutfather mente, at han var klar til at stille op til sin første konkurrence, fordi det ville være godt for hans udvikling. Det uofficielle Danmarksmesterskab skulle snart til at finde sted i Fredericia.

”Jamen, jeg har jo kun 10 plader, Mich,” udbrød Henrik Clausen.

Han blev dog overbevist til at stille op. Men han havde brug for et kunstnernavn. Carsten Willer, der senere sørgede for, at danske drenge kom til at producere for Eazy-E og Ice Cube, fandt på, hvad Henrik Clausen skulle kalde sig.

”Du skal da hedde DJ Ugerløse, fordi du kommer fra Ugerløse. Sådan er det bare,” sagde Willer, som Henrik Clausen også kendte fra Thomas P. Hejle.

Det var lige på det tidspunkt, at rapgruppen N.W.A dominerede, og at man skiltede med på kasketterne, hvor man kom fra. Det kunne Willer se noget i, og så syntes han, at det var totalt grineren med Ugerløse.

Trods sine kun 10 plader endte debutanten DJ Ugerløse med at vinde det uofficielle Danmarksmesterskab efter en omkamp mod DJ Shine i finalen.

”Det var helt sindssygt, at jeg kom og vandt det hele. Jeg var hurtig på fingrene, så min force var helt klart, at jeg kunne gøre det lidt hurtigere, end de andre.”

Soulshock aka Carsten Højer Schack fra Aalborg stod i 1989 som favoritten til at blive den næste Danmarksmester i Mix og tage over efter Cutfather. Soulshock blev ligesom Cutfather senere kendt som både musikproducer og X Factor-dommer. Forinden DM, der skulle foregå på Soulshocks hjemmebane i Aalborg, var der Sjællandsmesterskaber.

Her kunne Soulshock få dispensation til at deltage, fordi han boede på sofaen hos Cutfather i Holbæk i den periode. De to var så småt begyndt at producere musik sammen. Alligevel løb DJ Ugerløse med Sjællandsmesterskabet.

”Soulshock var et langt større navn end mig, og alle tænkte, at det skulle være hans år. Men så kom jeg lige indenom,” siger Henrik Clausen.

Der var også en akavet stemning på vej hjem i bilen til Holbæk. DJ Ugerløse, Soulshock og Cutfather fulgtes ad. Cutfather kørte bilen, Soulshock sad på passagersædet foran og DJ Ugerløse bagi.

”Soulshock talte konsekvent ikke til mig hele turen hjem. Jo, én gang vendte han sig om mod mig for at spørge, om jeg også havde tænkt mig at bruge 'Beats To The Rhyme’-nummeret af Run-D.M.C. til DM-finalen?”

Soulshock brugte nemlig også det nummer i sit sæt, og man skulle helst ikke spille det samme som de andre.

”’For fa’en, Soulshock. Det bliver jeg sgu nødt til. Jeg har ikke så mange plader.’”

Dermed endte begge to med at bruge 'Beats To The Rhyme’ i deres sæt ved DM nogle uger senere, og Soulshock levede her op til favoritværdigheden og tog titlen.

”Så gad han godt snakke til mig igen,” griner DJ Ugerløse.

Cutfather medgiver gerne, at hans gode ven Soulshock ikke altid kunne styre sit temperament ved konkurrencerne.

”Carsten er jo pissesød, men han er virkelig også en dårlig taber. Det var lidt liv og død for os alle. Da jeg selv vandt DM i Mix foran Soulshock, langede han en af de andre dommere en lussing, fordi han ikke havde dømt ham højere oppe pointmæssigt,” fortæller han.

NÆSTE ÅR I 1990 lå det dog i kortene, at det skulle blive DJ Ugerløses tur til at blive Danmarksmester for første gang. Han havde skippet alt optil og var droppet ud af handelsskolen for at kunne bruge al sin tid nede i kælderen på Sneppevej i Ugerløse. Han øvede og øvede og øvede sig. Hver eneste dag.

”Jeg helligede mig fuldstændig mix. Jeg ville se, hvor langt jeg kunne tage det til.”

DM i Mix var nu begyndt også at tiltrække fjernsynets opmærksomhed, og Lotte Larzens og Jesper Kisums populære musikprogram 'Hallo Hallo' på den nystartede TV2 sendte reporter Dan Rachlin ud for udelukkende at følge DJ Ugerløse ved konkurrencen i 1990.

Tv-reportagen startede med, at de to værter havde en globus stående foran sig, så pegede de og sagde: ’Her har vi hele verden, her er Danmark, og her er så en by, der hedder Ugerløse, og nu stiller vi om til Dan Rachlin.’ Værterne syntes også, at det var sjovt med Ugerløse-navnet.

På scenen brugte DJ Ugerløse adskillige bodytricks, og han lavede sit splinternye finalesæt helt fejlfrit, så taget løftede sig. Dommerne pegede også på DJ Ugerløse som ny Danmarksmester, hvilket seerne på TV2 kunne følge med i.

Efter kameraet var slukket, gik Dan Rachlin hen til DJ Ugerløse og spurgte ham helt seriøst, om han havde taget speed, fordi han havde optrådt så energisk på scenen.

”Jeg anede slet ikke, hvad speed var for noget på det tidspunkt. Jeg var jo fra Ugerløse for helvede og sagde til ham: ’Hvad fanden snakker du om? Jeg har altså kun drukket nogle sodavand.’”

At det kom i fjernsynet, betød, at bookingbureauerne nu begyndte at ringe til DJ Ugerløse, og han kunne derfor tjene penge på at tage ud og spille på diskoteker, biblioteker og ungdomsklubber rundt i landet. Som DM-vinder skulle DJ Ugerløse også repræsentere Danmark ved VM i Mix i London i England samme år.

Disco Mix Club i London, der arrangerede VM, havde en medarbejder udsendt til hvert land for at se, om de nationale mesterskaber gik rigtigt til, og at der ikke foregik snyd. Efter den udsendte englænder havde oplevet DJ Ugerløse ved DM i Mix i 1990, meldte han tilbage, at danskeren virkelig var god.

”Så jeg blev udråbt som en af de helt store favoritter til at vinde verdensmesterskabet det år.”

Men DJ Ugerløse tog en stor chance ved VM. Og det var, at han til indledende runde slet ikke lavede noget af det, som han skulle bruge til finalen. Den taktik havde jo virket ved DM, hvor han fik taget til at løfte sig. Taktikken kostede ham dog nu finalepladsen.

”Jeg var helt i kulkælderen. Nu havde Danmark endelig haft en favorit til VM-titlen, og så kom Danmark for første gang ikke engang videre til finalen, fordi jeg sgu nok havde lidt for meget storhedsvanvid. Jeg skulle bare have lavet noget fra mit finalemix til de indledende runder, så var jeg også kommet i finalen. Jeg kunne bare så godt lide at overraske publikum og dommerne og komme med noget helt nyt i finalerne,” siger han.

Det næsten mest irriterende for DJ Ugerløse var dog, at Tyskland vandt VM med DJ David. Han var hurtig og teknisk dygtig, men musikalsk havde han ikke noget at byde på. Netop DJ David skulle DJ Ugerløse vise sig at få et voldsomt møde med igen bare et halvt år senere ved EM i Tyskland.

Her havde DJ Ugerløse og vennen DJ Pogo siddet på en restaurant på det store spillested og svinet to af DJ Davids nye plader til. Nogle plader, som DJ Ugerløse samme aften havde fået i gave af den tyske verdensmester.

”Jeg siger dig, at vi var totalt i chok over, hvor dårlige de lød. DJ David var verdensmester, man han kunne ikke scratche. Det er noget af det sværeste, fordi du her faktisk behandler en pladespiller som et instrument.”

En ven til DJ David havde overhørt tilsviningen på restauranten, og han var hurtig om at fortælle det videre til DJ Davids crew. Pogo skulle på toilettet, så DJ Ugerløse sad alene tilbage, da DJ Davids far, der var manager for The Beatles, pludselig stod omkring danskerens bord med et helt crew.

”Jeg fik lige rejst mig op fra stolen, da faren først sagde noget til mig på tysk, som jeg ikke kunne forstå, og så fik jeg ellers den største knytnæve lige i ansigtet. Jeg røg i gulvet.

Da jeg lå dernede, overvejede jeg, om jeg skulle hoppe på dem. Jeg var helt tændt. Arh, det var nok bedst at blive liggende. Der var folk, der begyndte at skrige, og der kom nogle mennesker over for at se til mig. Jeg var blevet helt rød og blå i siden. Han havde virkelig slået hårdt.”

Overfaldet skete kun en time før, at DJ Ugerløse selv skulle op på scenen og spille til EM-finalen. Spørgsmålet var, om han overhovedet kunne nå at blive klar igen? Han var rystet og ked af det. Et andet problem var, at DJ David som verdensmester ikke selv måtte stille op til EM, men at han i stedet var en del af dommerpanelet. Og det var jo ikke skidesmart at have været i slåskamp med en af dem, som skal bestemme, om du skal vinde.

Men DJ Ugerløse blev så trodsig og insisterede på at deltage i finalen. Han var fyr og flamme oppe på scenen. Og til allersidst i sit mix sprang han op på bordet uden nogen hjælpemidler. Hælen fik akkurat fat i det yderste af pladespilleren, og han var lige ved at miste balancen.

”Jeg kom op og pegede direkte på DJ David blandt dommerne. Jeg var pisseligeglad. Folk var ellevilde. Han trak ikke en mine og sad bare med sine korslagte arme.”

Men DJ Ugerløse imponerede til gengæld de resterende dommere og blev sammenlagt nummer to ved EM. Aftenen sluttede af med, at han forslåede sad og kyssede med en smuk, udenlandsk kvinde på spillestedet. Kvinden så han igen mange år senere, mens han var på arbejde i Fona. På butikkens mange tv-skærme havde man MTV kørende, hvor hun pludselig dukkede op i billedet. Kvinden fra EM-finalen var nu medlem i pigegruppen All Saints og medvirkede i en musikvideo.

Jeg kan tydeligt mærke, at DJ Ugerløse synes, det er sjovt at genfortælle og blive mindet om de gamle hiphop-minder. Det sker indimellem, at han bliver genkendt. Ikke ved sit udseende, men når han fx sidder til en konfirmation og fortæller sidedamen eller sidemanden, hvilken by han kommer fra, reagerer nogen med et:

”Ugerløse? Jeg har engang været til koncert med én, der kaldte sig for DJ Ugerløse.”

”Det er faktisk mig,” fortæller Henrik Clausen så tilbage.

VED DM I MIX 1991 stillede DJ Ugerløse op for at vinde titlen for andet år i streg, hvilket på det tidspunkt aldrig var lykkedes før. Konkurrencen var nu blevet så stor en publikumssucces, at det blev rykket til Saga i København. Mens TV2 fulgte konkurrencen året forinden, var det nu DR1’s tur.

Hans Otto Bisgaard var vært på programmet, der havde den finurlige titel 'Grammofonjonglører – og pladeakrobater’. Reportagen blev vist en skærtorsdag i primetime klokken 19. Senere samme aften på DR1 blev der i øvrigt vist både ’Mr. Bean’ og ’Twin Peaks’.

DJ Ugerløse nappede titlen igen. Til dette show havde han forberedt et nyt trick, hvor han stillede sig op på bordet og akrobatisk både brugte arme og ben til at spille med. Hænderne på pladerne, mens den ene fod drejede mixeren op og ned.

Efter sejren blev DJ Ugerløse spurgt af Hans Otto Bisgaard i fjernsynsudsendelsen, om det hele bare var en leg? Eller om det skulle være et erhverv?

DJ Ugerløse svarede, at han ville bruge sin erfaring med at mixe til at lave plader. Og det var han faktisk allerede så småt gået i gang med. I 1990 var han blevet en del af hiphopgruppen Flopstarz, som Bossy Bo og Skipper havde dannet. De opdagede ’Uger’ til DM i Mix-konkurrencerne og udså ham til at blive deres DJ, når de skulle optræde. DJ Ugerløse brød sig egentlig ikke om dansk rap, men han kunne alligevel se et rapteknisk talent i de to fra Flopstarz, så han sagde ja tak til tilbuddet.

Flopstarz fik øvelokaler ude i Klub 47 på Amager, hvor Rockers By Choice fx blev skabt. MC Einar øvede også derude. Klub 47 var en form for ungdomsklub, men også et sted for typer, som havde haft det svært og havde brug for et fællesskab.

De fik sig en pladekontrakt og sendte deres første maxi ’Flopfeber’ ud i 1990, hvor de havde samplet Bee Gees. ’Flopfeber’ gik ind som nummer ét og blev den anden mest solgte maxisingle det år. Det var kun Lis Sørensen, som havde solgt mere.

DJ Ugerløse og Flopstarz fik travlt med at optræde i hele landet, blandt andet var de en del af programmet til Grøn-koncerterne. Pladeselskabet havde store forventninger til deres næste plade, men fordi de havde samplet noget fra ’Den lyserøde panda’ og ikke havde clearet det rettighedsmæssigt, lå pladen længe i dvale.

”Og da den så endelig kom ud, var det bare ikke det, som man havde forventet. Selvom teksterne, rappen og alt det tekniske var fuldstændig i orden, så var der ikke nogen hits på pladen. Lp’en kunne slet ikke følge op på succesen fra ’Flopfeber’.”

DJ Ugerløse havde dog idéen til et nyt Flopstarz-nummer, og ’Nul Grammy’ blev næsten et lige så stort hit i radioen som ’Flopfeber’.

”Det var en kæmpesucces for mig, at jeg havde lavet og produceret det hit. Men der skete så det, at Bo og Skipper blev uvenner, og Skipper gad ikke mere. Han forlod gruppen, og Jazzy Hash kom ind i stedet for og rappede Skippers tekster.”

Et hit har dog kun en levetid på et par måneder, så du skal hurtigt diske op med noget nyt igen. Flopstarz' næste EP solgte dårligt, og da Bossy Bo og DJ Ugerløse musikalsk ville hver deres retning, gik de i opløsning.

”Bo ville have mere trommer på sangene, mens jeg ville have det i en mere discoretning og up tempo med beats, så man kunne danse til det på diskoteker.”

Flopstarz uden DJ Ugerløse udviklede sig senere hen til Østkyst Hustlers, hvor Nikolaj Peyk, der havde skrevet tekster til MC Einar, gjorde Bossy Bo og Jazzy Hash selskab.

Har du ærgret dig over, at du ikke blev en del af succesen med Østkyst Hustlers?

”Nej, nej, Østkyst Hustlers var superfint, men det var bare slet ikke mig og min stil. Jeg har altid syntes, at Peyk har skrevet gode tekster, men jeg var ikke helt til musikken. Jeg kunne slet ikke lave sådan noget musik.”

DJ Ugerløse besluttede sig for at tage en pause fra musikken i et par år.

DJ NOIZE OG RESTEN AF Denmark's Finest var blevet færdige med at klaske sig selv på lårene efter at have disset Copenhagen Scratchmasters ved ’Titanernes kamp’ i Store Vega denne septemberaften i 2000. Nu var det Ugerløses, Knuds og Jays tur til at svare tilbage på scenen, og der skulle lidt af et mirakel til for, at de kunne levere overraskelsen.

De havde dog forberedt nogle electrolyde, technolyde og mange andre gode idéer.

”Vi kører ikke på det sikre,” fortalte DJ Ugerløse til Janus Køster-Rasmussen og Politiken i timerne op til showet.

”Og så har vi fundet på noget, der ikke er set før: I stedet for bare at disse de andre, disser vi også hinanden på scenen. Plus at vi har en sektion, hvor vi bevæger os og spiller i slowmotion, rent teater,” fortsatte han til avisen.

DJ Ugerløse og DJ Knud havde lært hinanden at kende i 1992 og fik præcis den samme læremester- og lærlingrelation, som DJ Ugerløse havde haft med Cutfather tidligere. Nu var det DJ Ugerløse, som var læremesteren, og han lærte blandt andet Knud et trick, hvor man via pickuppen kunne få pladespilleren til at lyde som en flue, der sværmede. På scenen kunne man så stå med en fluesmækker og få det visuelt til at se fedt ud, når man slukkede for lyden og hamrede med fluesmækkeren. DJ Ugerløses trick var medvirkende til, at DJ Knud vandt DM i Mix i 1992.

DJ Ugerløse og DJ Knud vandt også sammen som duo DM i Mix i 1997, og nu ville de slutte æraen af med at vinde den absolut vigtigste battle mod Denmark's Finest i 2000.

Salen brusede af jubel på Store Vega, da Copenhagen Scratchmasters gjorde sin entré. Nu gjaldt det. DJ Ugerløse lagde ud med sit berømte hurtige scratch på nogle hårde electrobeats, men så skete det, som bare ikke måtte ske. Pickuppen rutschede af Ugerløses plade. Salen fornemmede med det samme fejlen og blev nervøse.

Der opstod en pinlig pause. Først prøvede Uger at redde det med noget improviseret scratch, inden Knud så som lovet kom med et dis fra grammofonen mod sin egen makker:

”Is that really the best you can do?”

Ugers pickup svarede prompte tilbage:

“Fuck you!”

Nu fik Copenhagen Scratchmasters for alvor salen med sig. Var det alligevel ved at tippe over til deres fordel?

Copenhagen Scratchmasters’ showmands gen betalte sig altså. Selv dommerne tog sig til hovederne, da trioen begyndte at spille pladerne baglæns og ekstremt langsomt, så de tre DJ’s bevægede sig i slowmotion til musikken.

Publikum kom helt på Copenhagen Scratchmasters’ side, da DJ Knud som det sidste i sættet sprang op på bordet og satte sin ene fod direkte på pladespilleren til lyden af 'We Are The Champions' med Queen og rakte armene i vejret.

”Det var totalt King Kong-agtigt, ”fortæller Janus Køster-Rasmussen og kalder finalen for legendarisk.

DJ Ugerløse og co. nappede sejren i 'Titanernes kamp’.

På grund af rivaliseringen og den dårlige stemning mellem Copenhagen Scratchmasters og Denmark's Finest betød sejren ekstra meget for DJ Knud. Der opstod også kontroverser ved prisoverrækkelsen, hvor Noize trak ned i bukserne og viste sin bare røv, da det blev meddelt, at Denmark's Finest havde tabt.

Selvom man havde vundet, var DJ Knud stadig rasende over den avisartikel, der havde været som optakt, hvor Noize blev fremstillet som en helt. Da publikum var ved at gå ud af salen, og lyset blev tændt, kunne Knud ikke holde det tilbage og fik råbt:

”Noize får fandeme så meget opmærksomhed. Aviserne lefler for ham. Det er dårlig journalistik. Hvem ville du holde med, hvis du havde læst alt det om ham og var en 15-årig knægt?”

Noize kom gående forbi i samme øjeblik og hørte Knuds raseri:

”Du er vel ikke sur?”, spurgte Noize.

”Vi disser jer, men I disser sgu da os lige så meget. Sådan er det. Konkurrence,” fortsatte han.

”Ja, men ...” fik Knud fremstammet, inden han tøede op igen.

”Kom her. I love you, man”, sagde Knud og tog Noizes hånd og kyssede den.

Sejren til Copenhagen Scratchmasters betød også meget for DJ Ugerløse:

”Det var sgu fedt at vinde over Noize. Nu kunne jeg trække mig tilbage, for der var ikke noget at diskutere. Vi havde vundet det år, hvor alle de bedste DJ’s stillede op. Så jeg trak stikket, efter vi havde deltaget ved VM i Mix som hold senere på året. Jeg kunne ikke mere,” fortæller DJ Ugerløse, der dog i en lille periode i midten af 00’erne genoptog DJ-gerningen på natklubber som Rust og Vega i København.

Det lykkedes aldrig for DJ Ugerløse at blive verdensmester i Mix, men alligevel er han meget respekteret internationalt. Det fortæller hiphop-skribent Peter Trier Aagaard, også kendt som PTA.

”Uger er anerkendt som ét af de bedste kort, som Danmark har haft til hastighed på pladespilleren. For 25-året for DM i Mix kom DJ Q-Bert, der er det største DJ-navn, der findes, til København og skulle dømme konkurrencen. Han var specifikt kommet for at opleve DJ Ugerløse, som han selv havde set på VHS-bånd, da han ikke var så gammel,” lyder det fra PTA.

”Det svarer jo stort set til, at Bruce Lee kom til København udelukkende for at se en eller anden læremester, han havde haft, og som kunne et spark, der var vildere end Bruce Lees egen spark. Det kan godt være, at Uger ikke har vundet VM som Noize, til gengæld er han blandt sine jævnaldrende modstandere anerkendt som en af de allerbedste scratchere, vi nogensinde har haft,” fortsætter han.

Som det sidste, inden jeg forlader Henrik Clausens hus i Lyngby, spørger jeg ham, om han savner at optræde som DJ Ugerløse?

”Ja, det gør jeg. Jeg savner succesoplevelserne, hvor det bare gik op i en højere enhed, og man kunne mærke, at folk syntes, at det var det fedeste. Den kontakt til publikum er så gensidig og vanedannende.”

Hvor tit spiller du nede i øverummet?

”Ikke så meget. Måske et par gange om måneden. Jeg bliver dog ofte spurgt, om jeg vil spille til bryllupper og andre lignende fester, men jeg siger for det meste nej tak. Jeg spiller kun koncerter, hvis jeg kan se noget ved at gøre det.”

Nogle måneder efter interviewet lå der en dag pludselig en kuvert i min postkasse. Afsenderen var Henrik Clausen. I kuverten lå et helt nyudgivet kassettebånd af DJ Ugerløse. Der var tale om en mixtape, som Uger har taget fra alle sine yndlingsplader. Optagelserne har han haft liggende længe.

På kassettebåndet havde Uger til anledningen klistret et gult notespapir udenpå, hvor der var tegnet en båndafspiller og skrevet en hilsen til mig: ’God sommer’.

Min byhelt DJ Ugerløse er back in business.