Turning the dark side

Filmplakat starter fanteorier: Er Luke Skywalker skurken i Star Wars: The Last Jedi?

Skifter helten omsider til den mørke side?

Turning the dark side
Offentliggjort

Måske skal publikum indstille sig på, at Luke Skywalker er gået over til den mørke side af kraften. Præcis som faderen Darth Vader gjorde det. Eller så er den oprindelige helt i Star Wars-trilogien i hvert fald fristet af den.

Det er en ny plakat til den kommende film 'Star Wars: The Last Jedi', som indikerer Luke Skywalkers beslutning om at skifte side.

Første spor på plakaten er, at Luke Skywalker er klædt helt i sort, som er milevidt fra hans fremtoning i 'Star Wars: The Force Awakens' og i den oprindelige trilogi.

En anden - og endnu mere interessant - ting er, at hans placering på plakaten. Der er nemlig en tradition i Star Wars for, at skurken altid står placeret i baggrunden og kigger truende på filmens helte. Det går helt tilbage til de originale film, hvor Darth Vader tog den placering.

Og det er netop den position, som Luke Skywalker har fået til den kommende film.

Yderligere viser et andet display fra IMAX to plakater til 'The Last Jedi', hvor Luke både repræsenterer den lyse og mørke side. På den lyse side står han sammen med Rey, Finn, Chewie og Leia, mens han også er en del af den mørke plakat med kaptajn Phasma og Ren. "Hell the what?!!". Det ville en Yoda måske have sagt til det.

Det er forventningen, at Mark Hamills Luke påtager sig trænerrollen for den unge heltinde Rey i 'The Last Jedi', men spørgsmålet er så, om han også er den rette til opgaven, hvilket vil gentage mønstret fra den originale trilogi, hvori både Obi-Wan Kenobi og Yoda ikke formåede at fuldføre deres lærlings oplæring i den ædle Jedi-kunst.

Vi må vente med at få svaret til den 15. december, når filmen får premiere i biograferne.

LÆS OGSÅ: Nu kan du tage Darth Vaders hoved i dødløft: Star Wars bliver til træningsudstyr

LÆS OGSÅ: Star Wars: The Last Jedi trailer

Se, hvad vi ellers skriver om: Star Wars og Film