Bedst sælgende biograffilm

Her er de film der har solgt flest biografbilletter nogensinde

Vi taler biografbilletter for flere milliarder dollars.

Bedst sælgende biograffilm
Offentliggjort

Det koster efterhånden det samme at gå i biografen som et få guldfælge på sin bil, og der findes så mange streamingtjenester, at du kan se lige den film, du vil, når du vil.

Men selvom man måske ikke skulle tro det, så kan biografbilletter stadigvæk være en indbringende forretning.

Der er hvert fald intet mindre end 27 film, der gennem de seneste 25 år, har formået at tjene over en milliard dollars på biografbilletter alene.

På baggrund af data fra Box Office Mojo har Business Insider lavet en liste over de film, der har indbragt allerflest penge i biografsalget siden 1992, og her bringer vi top 10:

10. Iron Man 3 (2013) 1.214.800.000

Robert Downey Jr. har hovedrollen i Marvels Iron Man-film, og man kan vist godt tillade sig at kalde filmatiseringen af Marvels jernmand for en succes, hvis man måler den i biografbilletsalg. Det blev hvert fald manifesteret med 3’eren, hvor billetsalget ramte en milliard dollars i løbet af 23 dage.

9. Frozen (2013) 1.276.500.000 dollars

Alle med små børn eller mindre søskende kan som minimum én sang fra Disneys kæmpesucces ’Frost’. Faktisk er det så godt som umuligt at kigge på billeder af Elsa uden få ’Let it go’ på hjernen.

Men kæmpesuccesen bunder naturligvis ikke kun i et storslået biografbilletsalg. Foruden to Oscar-priser, er ’Frost’ også den animationsfilm med den højeste indtjening nogensinde.

8. Harry Potter and the Deathly Hallows: Part Two (2011) 1.341.500.000 dollars

Den ottende og sidste film i det magiske Harry Potter-univers er også den eneste, der har hentet flere end en milliard kroner hjem i biografbilletter. Den allerførste film ’De Vises Sten’ var ellers tæt på med et billetsalg på 975 millioner dollars.

7. Avengers: Age of Ultron (2015) 1.405.400.000 dollars

Efterfølgeren til Marvels milliardsucces endte også selv med at indskrive sig i milliardkategorien. Det tog ’Age of Ultron’ bare 24 dage at nå milliarden, hvilket altså er fem dage langsommere end 1’eren.

Og ’Age of Ultron’ er ikke den eneste efterfølger, der er at finde på listen. Både ’Pirates of the Carribean’, ’Transformers’ og ’Batman’ har flere end én film på milliardlisten.

6. Furious 7 (2015) 1.516.000.000 dollars

Hovedrolleindehaveren Paul Walker i ’Furious 7’ har nok sin andel i at lokke folk til det store lærred. På 17 dage havde ’Furious 7’ tjent mere end en milliard dollars på biografgængere. På det tidspunkt var det en rekord – lige indtil Jurassic World kom i biografen og overtog førstepladsen fra Walker og co.

5. The Avengers (2012) 1.518.800.000 dollars

I ‘The Avengers’ samlede man så godt som alle Marvels superhelte i den samme film, og det skulle vise sig at være en yderst indbringende idé. Ud over at tjene et godt stykke over en milliard på billetsalg i biografer verden over, så var superheltefilmen også den tredjehurtigste film til at nå den famøse milliard. Det tog kun 19 dage.

4. Jurassic World (2015) 1.670.400.000 dollars

Det tog kun 13 dage for Jurassic World at ramme en milliard dollars i biografbilletsalg. Og det er rent faktisk en rekord. Jurassic World er den film, der hurtigst har lavet en milliard dollars.

3. Star Wars: The Force Awakens (2015) 2.068.200.000 dollars

Den syvende Star Wars-spillefilm er også den bedst sælgende Star Wars-film nogensinde af sin slags, når det kommer til biografbilletter. Det tog kun 12 dage, førend der var så mange, der havde været inde og se BB-8 og Reys galaktiske eventyr, at der var solgt biografbilletter for mere end en milliard dollars.

2. Titanic (1997) 2.186.800.000 dollars

I 1997 stod folk verden over i kø for at se den ultimative tåreperser og kærlighedshistorie. De ivrige biografgængere betød 1.8 milliarder dollars i billetsalg.

Men det stopper ikke her. For da den synkende luksusflyder Titanic kunne fejre 100 års-jubilæum på sit forlis, øjnede folkene bag den oscarvindende filmsucces en mulighed for at trække flere penge ud af foretagendet. Titanic røg igen på filmplakaterne, men nu med Kate og Leo i 3D, og den finte fik filmen til at komme op på den anden side af to milliarder dollars.

1. Avatar (2009) 2.788.000.000 dollars

James Cameron havde et gedigent 3D-plaster at trække på, da der skulle sælges billetter til storfilmen Avatar med de blå væsener i et fjernt univers. Måske var det netop de på tidspunktet banebrydende effekter, der fik billetsalget til at ramme taget og dermed førstepladsen på denne liste.

Se den fulde liste på Business Insider her.

LÆS OGSÅ: 12 fremragende serier der fik alt for få sæsoner

LÆS OGSÅ: Her er 12 film, vi glæder os til i 2017

LÆS OGSÅ: Her er de mest sete serier på HBO Nordic i 2016