’Klovn’ var svært at definere, da Frank Hvam og Casper Christensen troppede op med en ny form for humor i 2005. Efter den dadaistiske galskab i ’Casper & Mandrilaftalen’ og dåselatteren i sitcom-succesen ’Langt fra Las Vegas’ var det svært at få greb om, hvad denne nye leg med virkelighed og fiktion var for noget.
Var det en slags mockumentary, hvor vi fik de to komikeres semi-sande jeg for fuld udblæsning? Eller var det hele blot gak og løjer?
Her 15 år senere er svaret, at Hvam og Christensen har redefineret den måde, vi griner på. Man krummer tæer og aner ikke, om man skal more sig, før man pludselig bryder ud i en frisættende latter, der nærmest overrasker én selv. For ’Klovn’ går over stregen, men holder stadig fast i genkendeligheden.
Med ’Klovn The Final’, som er den tredje film udvundet af seriens univers, afrunder de to komikere nu fortællingen om de autofiktive Frank og Casper, der i eget selvbillede er nogle fandens karle, men som de fleste andre nok ser på med noget større skepsis.
For Frank Hvam selv har det været lidt af en humoristisk rutsjebanetur i halvandet årti. Her er hans yndlingsscener fra ’Klovn’.
Frank skider i en kattebakke i afsnittet ’London Kashmir’ fra sæson 3
”Det her var vores folkelige gennembrud med ’Klovn’. Indtil da havde serien været en nicheting, som blev sendt på TV2 Zulu, men at lade Frank skide i en kattebakke gjorde, at vi kom helt ud i krogene af Danmark,” siger Hvam og slår en latter op hen over en anekdote:
”Min egen far – der ellers altid havde ment, at jeg burde have gjort min dyrlægeuddannelse færdig frem for at satse på comedy – ringede mig faktisk op og sagde, at den scene beviste, at jeg havde fat i noget af det rigtige.
Så scenen var om noget et nyt kapitel, men det var jo egentlig en meget simpel idé. Hvis du ikke kan finde et toilet, men bare skal på toilettet, bliver du nødt til at gøre det, hvor du kan. Det er egentlig også helt ind til benet af, hvad ’Klovn’ handler om.
Casper og jeg har altid blandet noget fint med noget plat. Afsnittet hedder ’London kashmir’, fordi en kashmir-sweater spiller en central rolle, men det skal selvfølgelig ligge lige op ad, at Frank skider i en kattebakke.
Det er ligesom, når vi i ’Klovn The Movie’ har en læseklub, hvor litteratursnakken træder i baggrunden til fordel for tanker om, hvorfor man bør give sin kæreste en ’Pearl necklace’.”
En H.C. Andersen-taxa med Nelson Mandela i afsnittet ’Aben Ditmark’ fra sæson 4
”Frank har noget med ærlighed og ytringsfrihed, og han klarer sig ikke godt i sociale sammenhænge, fordi han siger sandheden og ikke lyver. Det, synes jeg, er en stærk pointe i ’Klovn’. Vi opdrager vores børn til at være ærlige, men vi ved jo godt, at de ikke kan lykkes med det, hvis de skal have et nogenlunde anstændigt liv.
I den her scene kan jeg personligt følge Frank helt til dørtærsklen, for det er ufint, at chaufføren ikke slår taxameteret fra, og jeg ville instinktivt tænkte, at jeg blev hustlet. Alligevel ville de fleste af os jo nok lade det passere, men Casper og jeg har altid syntes, det var sjovt, at lade Frank gøre de ting, vi måske sommetider har lyst til i virkeligheden, men som er så tåkrummende pinlige, at vi aldrig ville udsætte os selv eller andre for det.”
Frank har svært ved at tackle et møde i elevatoren i ’Klovn Forever’
”Generelt er ’Klovn’-universet fyldt med kendte mennesker, der spiller usympatiske versioner af sig selv. Tænk for eksempel på Peter Gantzler som martial arts-træner eller Bent Fabricius-Bjerre som luksusbordelejer, men det er nu ikke, fordi Nikolaj Coster-Waldau er med, at jeg har valgt den her scene,” siger Frank Hvam og forklarer, at det er Mia Lyhne, der gør scenen unik:
”Mia er Danmarks bedste comedienne. Hun er virkelig, virkelig sjov, og hun er suveræn til at spille benovet. De øjne, hun sender Coster-Waldau, mens hun står med en tebirkes, der krummer, er noget, jeg kan se på i mange timer. Hun er en uundværlig del af ’Klovn’ af netop den grund. Oprindeligt havde vi en idé om, at det skulle være Claire fra de første sæsoner, der skulle være Franks kæreste, men Frank blev ligesom lidt for cool, hvis han havde en engelsk kæreste.
Derfor kaldte vi Mia ind til en casting, og det var som at finde sin soulmate. Hun leverer simpelthen så tørt og med en sjælden evne til at finde ud af, hvor det sjove i en scene ligger gemt. Mia lytter og er en kvinde, der ikke er bange for at være grim og udstille sig selv. Man kommer ikke langt med forfængelighed, når man skal lave comedy.”
Casper som grillmester i afsnittet ’Franks fede ferie’ fra sæson 1
”Den her kan jeg godt lide, fordi den viser, hvad de fire hovedpersoner i de første sæsoner kan, når de er sammen. Alle folder sig ud her. Frank er en tøffelhelt, Casper er en egomanisk galning, som til det sidste tror, at han kan slippe af sted med hvad som helst. Iben kalder straks Caspers bluff, men hun er så stærk, at hun aldrig bliver et offer, og så er der Mia, som med fornemt underspil viser at hun har hånd i hanke med Frank.
Hun kan trykke Frank på nogle ømme punkter, og hun ved hele tiden, hvor hun har ham,” siger Hvam og nævner, at han til trods for alt dette ser klippet som en forsonende scene, der indrammer ’Klovn’ ganske godt:
”Frank og Caspers idioti afsløres, og kvinderne er oven på, selvom Iben jo heller ikke er helt uskyldig. Men sådan er det bare. Det er kvinderne, der bestemmer, og derfor har Frank og Casper ofte også brug for alenetid med hinanden. Når de er på egen hånd, kan de godt virke som et par usympatiske drenge, men de er gift med kvinder, der bestemmer og som trækker dem i en mere sober retning. I grillscenen kommer kvinderne sejrrigt ud af situationen som to mødre, der rusker deres uvorne unger.”
Casper og Frank har problemer med aftalerne i ’Drys fra muffedissen’ fra sæson 5
”Endnu et sublimt eksempel på den høj- og lavkultur, som Casper og jeg til stadighed finder noget sjovt i at blande. En muffedisse er ofte af pels og for fine damer, og i scenen spiller Casper og Frank skak. Det bliver ikke meget mere højborgerligt, men straks stikker lavkulturen så sit fjæs frem, fordi Casper tror, at der tales om tissekoner, når der siges ”muffedisse”.
Kernen i scenen er, at Frank har talt over sig og fortalt Casper, at Mia døjer med noget udflåd, og de to kammesjukker har tilmed snakket med renserimanden om, at Mia drysser lidt fra tissekonen. Det er plat på ’Ørkenens Sønner’-niveau, men det gør ikke noget.
I ’Klovn’ er vi hverken for fine eller for platte til noget som helst. Scenen er samtidig klassisk for Casper-rollen, fordi han brager fuldstændig igennem og ikke kan se, at han har sagt noget forkert. Når han siger noget, der kan sætte Frank i fedtefadet, tager han aldrig ansvaret for det, men havde det været omvendt, havde Casper naturligvis været rasende på Frank.”
Frank leger med den pisk, han har fået i julegave i afsnittet ’God jul, Frank’ fra sæson 3
”Det var virkelig grænseoverskridende, da vi skrev og indspillede den her scene. Den er helt sindssyg, men jeg synes, vi lykkes med, at det ikke kollapser. Måske er det fordi, Frank faktisk slipper af sted med det, han gør, hvilket må siges at være lidt af en sjældenhed i ’Klovn’-universet.
På den måde får vi nok folk til at acceptere Franks logik, ja, måske deler de ligefrem hans begejstring for den pisk,” siger Frank Hvam og kan ikke lade være med at grine, mens han forklarer, hvordan scenen udvikler sig videre:
”Franks præmis er samtidig, at Bodil jo er hjernedød, og dermed er hun afsjælet. Derfor tænker han formentlig, at det ikke er så slemt igen med de piskeslag, men han ved jo også godt, hvordan andre vil reagere på det, så han giver hende hurtigt et skæg på. Da vi indspillede scenen, argumenterede Casper for, at Bodil skulle blinke med det ene øje, da Frank kommer tæt på hende, men dér sagde jeg nej. For hvis hun blinker, er det jo et overgreb, som hun reagerer på, og så ville scenen fremstå helt anderledes.
Dermed ikke sagt, at Casper vil gå længere end mig, for andre gange er det ham, der siger nej. Vi diskuterer hele tiden grænsen for komik, for vi gør klogt i at holde os på grænsen og ikke træde over den. Og heldigvis er danskerne meget tykhudede.”
Se, hvad vi ellers skriver om: Klovn, Casper Christensen og Frank Hvam
