”Hvis folk spørger mig, hvilken film jeg ville ønske, jeg havde lavet, er det altid en af dem, jeg svarer”

’Veronika Mars’ (2004-2019)

”Her er vi ikke i den klassiske god smag-kategori, men hvis man afholder sig fra at være snobbet, kan man finde inspiration i de fleste værker, synes jeg. Jeg så ’Veronica Mars’ som teenager og har muligvis et nostalgisk blik og forhold til serien af den grund. Det er en ungdomsserie, der handler om en teenagepige, som bor i en fiktiv by ved navn Neptune, der lider under ekstremt store klasseskel, og hvor der er ikke nogen middelklasse. Jeg synes, at det er en meget ambitiøs ungdomsserie, der gennem en underdog-fortælling og via detektivgenren portrætterer et virkelig presset samfund med overgreb, korruption og ekstrem kapitalisme på en seriøs, ikke-sensationel måde.”

’Fra bølle til bedste ven’ (2020)

”Det er en norsk dokumentarserie, der handler om familier med problemhunde, og som skal have hjælp til at træne dem. For mig ligger der nok en form for eskapisme fra en verden i flammer i det, når jeg ser ’Fra bølle til bedste ven’. Det er virkelig opløftende at se, fordi serien indeholder et helt konkret forandringspotentiale, der ofte bliver opfyldt. Derudover bliver man meget klogere på hunde, deres psykologi og nervesystemer, og så er det et spændende indblik i den symbiose, der opstår mellem to levende væsener, der er forskellige arter, men som er trænet til at leve sammen.”

’Thelma & Louise’ (1991)

”Hvis folk spørger mig, hvilken film jeg ville ønske, jeg havde lavet, er det altid en af dem, jeg svarer. Den er ekstremt velfortalt, psykologisk præcis, og selvom den er fra 1991, så har den jo været relevant lige siden med sit fokus på undertrykkelse og diskrimination på baggrund af, at Thelma og Louise er kvinder, og de begrænsninger og mulighedsrum, der følger med kvindekønnet. Manuskriptforfatteren, Callie Khouri, er selv kvinde, og selvom jeg ikke ved noget om hendes baggrund, virker filmen, som om den er fortalt af en, der er godt inde i historiens kerne. Den taler virkelig til mit forfatterhjerte, fordi den er så stramt fortalt, og det er en af de klassikere, der altid giver mig lyst til at lave film.”

’Verdens værste menneske’ (2021)

”Jeg er generelt glad for norske Joachim Trier og hans to tidligere film i Oslo-trilogien, ’Reprise’ og ’Oslo 31. august’, som ’Verdens værste menneske’ slutter af. Han er ubesværet og har et let penselstrøg; han får det til at virke nemt at lave film, hvilket det virkelig ikke er. Trier maler ikke med neon- og pangfarver, han karikerer ikke sine karakterer. Der er en naturalisme over det, som er meget tiltalende. Letheden og fortællelysten gennemsyrer også ’Verdens værste menneske’, men jeg synes måske, at generationsportrættet i filmen er lidt overfladisk. Det virker til, at Joachim Trier har set en tendens i ungdommen, som han gerne vil pointere, og dermed kommer vi som seere til at observere hovedkarakteren, Renate, udefra i stedet for at komme ind under huden på hende. Det bliver nok aldrig min yndlingsfilm fra Triers hånd, men den er stadigvæk god.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier og Film