'Verdens værste menneske' er filmen, vi ikke vidste, vi havde brug for

Særligt én sekvens i ’Verdens værste menneske’ er uforglemmelig. Her trykker Julie (Renate Reinsve) på en stikkontakt i sit køkken og stopper tiden. Både kaffe og kæreste (Anders Danielsen Lie) fryser. Det samme gør resten af verden.

Pludselig kan Julie bevæge sig frit. Hun løber ud ad døren, ud i det solbeskinnede Oslo. Hun jagter et eventyr, der ikke lugter af hverdag. På samme måde går tiden i stå, når man ser ’Verdens værste menneske’. Det er en nutidig fortælling uden for tid og sted. Gennemført og legesyg.

Den norske instruktør Joachim Trier bragede ind på filmlandkortet med ’Reprise’ (2006), der fortalte om to unge forfatterspirer. Et bevis på, at de bedste film kan formidle drømme og indre liv på en måde, der normalt kun er litteraturen forundt.

Hvor ’Reprise’ hovedsageligt var i dur med voice-over, samfundsrevsende kommentarer og højt tempo imellem alle følelserne, var ’Oslo, 31. august’ (2011) en filmperle i mol. I rolige kameraindstillinger fulgte vi her en dag i en selvmordstruet mands liv. Hver eneste scene sitrede om kap med hans bævende tilgang til tilværelsen.

’Verdens værste menneske’ afrunder Oslo-trilogien ved at kombinere det viltre filmsprog fra ’Reprise’ med stemningen i ’Oslo, 31. august’. Joachim Triers nye film er som basgangen i et jazznummer. Rolig, men altid klar på en afstikker. Hver gang Julie føler sig veletableret, må hun videre.

”Jeg elsker dig. Men jeg elsker dig ikke,” siger hun undervejs til kæresten, da hun har rundet de 30 år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Manden bag 'Verdens værste menneske'

Joachim Trier

(f. 1974 i København) Voksede op i Oslo. Uddannet fra National Film and Television School i London. ’Verdens værste menneske’ fik stående bifald ved Cannes Film Festival i 2021, mens Renate Reinsve modtog prisen for bedste kvindelige skuespiller. Ved Oscar-uddelingen i år var filmen nomineret til bedste internationale film, og Trier var nomineret for bedste manuskript.

’Verdens værste menneske’ beskriver en følelse, som aldrig før er vist så præcist i filmrullerne. Vi har uanede muligheder, og netop derfor har vi svært ved at vælge. Vores vægelsind sårer både os selv og andre.

Vi er hver især den værste, og Renate Reinsve spiller Julie med en besynderlig usikker selvsikkerhed. Hun bevæger sig fremad uden at komme nogen vegne, fordi verden bare driver af sted. Julie er en slags hovedperson, som de ikke laves længere. En videreudvikling af dem, de franske nybølge-filmskabere og Woody Allen forfinede for årtier siden.

Da hun trykker på stikkontakten og stopper tiden, er hun fri – for en stund. Sådan føles to timers norsk filmperle også. Livet går videre, men man er alligevel en smule forandret, da rulleteksterne kigger forbi. ’Verdens værste menneske’ er en film, du ikke anede, du har savnet.

3 film der har inspireret ’Verdens værste menneske'

’Hiroshima, min elskede’ (1959)

Alain Resnais filmatiserede Maguerite Duras’ manuskript. Filmen anses i dag som det første skvulp i den franske nybølge. Og med sin fortælling om forelskelse og minder, der pludselig vender op og ned på fortid og nutid, inden alt flyder sammen, har den en helt særlig plads i filmhistorien.

’Spejlet’ (1975)

Russiske Andrej Tarkovskij er et af artfilmverdenens største navne nogensinde. I ’Spejlet’ forsøger en mand at få styr på sit liv. Det udforskes via drømme og fritsvævende tanker. Kameraet fungerer nærmest som hovedpersonens underbevidsthed.

'Annie Hall’ (1977)

En rigtig snakke-film med masser af elegante livsbetragtninger, tristesse og jazzede toner. Nok er Woody Allen ikke længere comme il faut i filmbranchen, men uden hans film havde det været svært at forestille sig tonen i Joachim Triers afslutning på Oslo-trilogien.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film og Norge