Frank Ocean på NorthSide

Legendarisk: Frank Ocean kommer på NorthSide Festival til sommer

Er vi de eneste, der skal have billetter nu?

Frank Ocean på NorthSide
Offentliggjort

Verdens måske sprødeste stemme kan opleves i Aarhus i år. NorthSide Festival har nemlig fået ingen ringere end Frank Ocean på plakaten.

Kunstneren lod sine fans vente i små fire år fra kæmpesuccessen ’Channel Orange’, indtil han i august endelig kom med nye lækkerier.

Først med videoudgivelsen 'Endless' og en uge senere med det anmelderroste album 'Blonde'. Og nu kan vi altså endelig opleve den amerikanske flødekonge på dansk jord til sommer.

I forvejen har den midtjyske festival høstet sig navne som Radiohead, Run the Jewels, MØ og naturligvis den aarhusianske galionsfigur Thomas Helmig.

NorthSide Festivallen løber fra d. 9. - 11. juni.

LÆS OGSÅ: Frank Oceans nye album 'Endless' er endelig ude

LÆS OGSÅ: Her er de 10 største filmflops i 2016

LÆS OGSÅ: Se Wes Andersons flotte julereklame for H&M

Se, hvad vi ellers skriver om: Frank Ocean og NorthSide