Paul Thomas Anderson har altid arbejdet med skalpel. ’PTA’, som han kaldes i den amerikanske filmbranche, har i mere end tre årtier skabt skelsættende filmiske indgreb i den amerikanske drøm. I ’Boogie Nights’ (1997) pillede han pornoindustriens heydays fra hinanden. I ’There Will Be Blood’ (2007) byggede han begsort en oliemoguls imperium op og lod ham derefter drukne mentalt. I ’The Master’ (2012) dissekerede han en religiøs sekt og dens skaber. Hans blik på USA som stedet, hvor man er sin egen lykkes smed, ender altså altid med, at mennesket kæntrer.
I hvert fald lige indtil nu. For når man har hevet og slidt i den amerikanske drøm så længe, som Paul Thomas Anderson har, er det passende – men også et nybrud – at han er aktuel med ’Licorice Pizza’ om to dagdrømmere, der flakker rundt i et solknitrende L.A. i 1970’erne. Teenageren Gary vil det hele: være skuespiller, blive en selfmade man med eget firma, ja, bare være noget. Alana er i midten af 20’erne, og hun ved ikke rigtig, hvad hun vil. Garys fascination af Alana trækker dem gang på gang sammen som magneter, selvom tilværelsen forsøger at skubbe dem lige så hurtigt fra hinanden igen.
Paul Thomas Anderson
Født 1970 i Studio City, Californien. Har som hovedregel fortalt sine film fra netop den del af USA. Skildrer især mænd, der presses ud over kanten og går til grunde. Anses som Amerikas førende filmkronikør og har modtaget et hav af priser ved blandt andet de prestigiøse filmfestivaler i Cannes, Venedig og Berlin.
Som i mange andre PTA-film råder tilfældighederne også her. ’Licorice Pizza’ er små slices af livet, der samles til én historie om, hvad det hele mon går ud på. Det er et svært fortælleteknisk trick, der kun lykkes, fordi instruktøren kan skabe stemninger som få. Ofte danser Radiohead-guitarist
Annonse
Jonny Greenwoods lydbillede sjælende omkring Alana og Gary, inden de pludselig sætter i fart. De unge mennesker løber ikke for livet, men nærmere fra det, når eventyret udebliver. I lange sekvenser uden klip følger kameraet dem, eller også zoomer det helt ind. Bumser, sved og usikkerhed blander sig med en tiltagende ild i deres øjne, mens de foretager valg om både karriere og kærlighed.
’Licorice Pizza’ er ikke dyster. Tværtimod tilføjer den lys til PTA’s oeuvre, fordi den hylder impulsiviteten og øjeblikkets uforudsigelighed. Og samtidig formår den at vende vrangen ud på den amerikanske sjæls inciterende rastløshed. Det er intet mindre end stor filmkunst.
’Licorice Pizza’ har premiere 17. marts.
3 karakterer i Paul Thomas Andersons film, du skal kende
Daniel Plainview i ’There Will Be Blood’
Daniel Day-Lewis’ nærmest besatte fortolkning af en mand, der er villig til at ofre alt for at få succes i olieårene i Det Vilde Vesten. Indbragte Day-Lewis en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.
Freddie Quell i ’The Master’
Engang rynkede mange på næsen af Joaquin Phoenix. Faktisk afskrev flere ham, men Phoenix har leveret et massivt comeback sidenhen. Det startede i ’The Master’, hvori han spiller en krigsveteran, som indrulles i en mystisk sekt.
Gary Valentine i ’Licorice Pizza’
Philip Seymour Hoffman var én af PTA’s hofskuespillere inden sin alt for tidlige død i 2014. Hans søn, Cooper Hoffman, har én af de to hovedroller i den nye film. Og man kan i hans spil let genkende det bævende og alligevel fandenivoldske, som hans far excellerede i.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
