Ny Netflix-dokumentar om luksus-festivalen ’Fyre’, der blev et katastrofalt flop
Anmeldelse: Fyre Festival skulle have været Instagram bragt til live med musik, modeller og overnatning på stranden. Men i stedet endte den som straffesag med anklager om svindel for millioner. Ny Netflix-dokumentar viser, hvad der gik galt.
Vil du feste med verdens bedst betalte supermodeller på Pablo Escobars ø på Bahamas? Du får musik fra store navne som Major Lazer, dyre middage, og du kommer til at overnatte i en luksuriøse villa på de hvide strande med det turkisblå vand.
Det var den pakke, Fyre Festival solgte – især gennem Instagram – og det var, hvad tusindvis af mennesker købte ind i. Det var alle sociale mediers våde drøm om fantastiske stories-muligheder. Men selvfølgelig (fristes man til at sige) endte drømmen i en mareridt, hvor den stort anlagte festival forvandlede sig til Fluernes Herre på seks timer.
I en ny Netflix-dokumentar ’Fyre – The Greatest Party That Never Happened’ får man historien om den kolossale fiasko og ikke mindst den ansvarlige bag, Billy McFarland. Sammen med rapperen Ja Rule har Billy McFarland en ide om at lave en booking-app, der skal gøre det muligt at booke store bands til koncerter, festivaler og private fødselsdage. En slags Uber for bookingen. Til at promovere denne app får de den ide at lave en stor festival for de rige og smukke på Bahamas.
Annonse
De inviterer de største supermodeller med ned til tre dages fest på den idylliske ø til én lang fest, der skal give deres social media-hold nogle gode billeder og film til en veltilrettelagt kampagne. Det materiale har folkene bag Netflix-dokumentaren fået fat i, og det er fremragende til at vise, hvordan Billy McFarland både er en charmerende bulderbasse og en før-finanskrise-hofnar, der i en døs af sprut og smukke kvinder padler rundt et godt stykke fra realiternes verden.
Han er god til at sælge, og når det gælder marketing, lykkedes festivalen over alle forventninger. De får en lang række influencere og modeller til at poste en orange firkant på samme tid som lancering af festivalen, og det går hurtigt viralt. De får tæt på udsolgt på ingen tid.
Men hvis man skal lave en stor festival, ikke mindst på en fjernt beliggende ø, skal man have god tid, mange penge og et godt organisatorisk talent. Billy McFarland har ingen af delene. De er undervejs så koncentreret om en flot Instagram-kampagne, at de glemmer, at en stor festival har brug for vand, mad og toiletter. Mange toiletter
Som deadline nærmer sig, løber problemer mere og mere op. Og det ender selvfølgelig helt galt, da gæsterne kommer.
Dokumentaren er primært fortalt gennem tidligere ansatte og beboere på øen. De har adgang til en række optagelser af Billy McFarland, hvor man ser ham i arbejde, og det materiale udnytter filmen ikke godt nok. Det er en uhyre interessant historie, der på mange måder illustrerer, hvor forhippet vi er på at skabe de perfekte rammer til vores perfekte billeder, at arrangørerne og gæsterne glemmer substansen.
Desværre er dokumentarer en smule for traditionel bygget op. Man kunne have leget en smule mere med formen, og den virker til tider som et forlænget nyhedsindslag. I betragtning af, hvor vild festivalen og Billy McFarland er, så er dokumentaren bestemt ikke noget festfyrværkeri. Den er dog stadig værd at se, da den genialt viser, at nok er Billy McFarland en svindler, men han lykkedes også i en verden, der vil svindles.
