Nyt afsnit af ’Tiger King’ på vej

Joe Exotics tidligere forretningspartner har haft besøg af Netflix.

Nyt afsnit af ’Tiger King’ på vej
Offentliggjort

Netflixserien ’Tiger King’ har været manges primære kilde til underholdning under coronakrisen med så mange plot twists, intriger og specielle personligheder, at dokumentarserien snildt kunne give stof til flere tv-dramaer og sæbeoperaer.

Historien om Joe Exotic udfoldede sig over syv afsnit og endte med, at tigerkongen røg i spjældet.

Men nu ser det ud til, at vi får et endnu et skud med eksotiske kattedyr og excentriske karakterer.

Joe Exotics forretningspartner Jeff Lowe udtaler, at Netflix har været forbi for at filme til et nyt afsnit af serien, og at afsnittet allerede skulle komme ud i næste uge.