Ugens kulturanbefaling:

Samtlige amerikanske artister bør være i mixtapeaktuel, engelsk rappers indbakke

Det kan være uoverskueligt at navigere i alle de kulturtilbud, der findes, hvad enten det er udstillinger, restauranter eller tv-serier. Derfor giver Euroman-redaktionen hver mandag anbefalinger til, hvad du kan se, læse, høre og spise i ugen, der kommer.

Samtlige amerikanske artister bør være i mixtapeaktuel, engelsk rappers indbakke
Offentliggjort

Lyt: Central Cee

London-rapperen Central Cee er et uimodståeligt talent. Med sin distinkte stemme og et flow, der er indøvet til perfektion, er han som et musikalsk krydderi, der kan løfte enhver generisk trap-produktion ud af suppedasen. Central Cee rapper, som havde han aldrig gjort andet, og han skriver med humor, vid og refleksion. Omvendt kan et helt mixtape med Central Cee, som det, han udgav i fredags (det hedder ’23’), føles en anelse enstrenget. Som at gå på restaurant og spise 15 retter med kanel i.

Til trods for Central Cees lidt begrænsede vokalværktøjskasse, er ’23’ en rimelig fleksibel omgang. Vi får pralende på-toppen-af-verden-rap på ’Khabib’. Soulet og ærlig introspektion på ’Retail Therapy’. Et storladent, paneuropæisk posse cut på ’Eurovision’ (hvis produktion desværre lyder som en kedelig drill-version af temaet til Robinson Ekspeditionen, man ville kunne downloade gratis på YouTube). På ’Lil Bro’, mixtapets mest dybsindige nummer, rapper Central Cee som en anden Slick Rick en næsten rørende dialog mellem sig selv og sin lillebror.

’23’ er ikke perfekt, men vers for vers er Central Cee i toppen af fødekæden. Samtlige amerikanske artister bør være i hans indbakke for et gæstevers i disse dage.

Lad mig i parentes bemærke, at det har været en glimrende måned i international hiphop. Her får du, om du vil det eller ej, smidt 10 numre lige i nakken, som du også skal huske at høre:

  • Conway the Machine ’Tear Gas’
  • Yeat ’Poppin’
  • YG ’Scared Money’
  • Iayze ’556’
  • Pusha T ’Diet Coke’
  • Leto ’Mozart Capitaine Jackson’
  • Snoop Dogg ’Crip Ya Enthusiasm’
  • KayCyy ’Okay!’
  • Karpe ‘PAF.no’
  • Yung Kayo ‘Yeet’

’23’ kan streames på alle platforme.

Magnus Kraft

Se: ’Winter On Fire’

I disse dage bliver vi alle mindet om krigens forfærdeligheder og totale meningsløshed, og på den konto kunne man muligvis argumentere for, at vi ikke trænger til yderligere beviser herpå. Men ’Winter On Fire’ er meget mere end dystopisk krigsporno.

Det er dokumentaren om Euromaidan-revolutionen, der udspillede sig i Ukraine i vinteren mellem 2013 og 2014. Her forsøgte den tidligere, korrupte, ukrainske præsident Yanukovych på trods af valgløfter og mod nationens ønsker at skubbe Ukraine væk fra EU og politisk tættere mod øst og Putin. Man efterlades harm over den diktatoriske politibrutalitet, men i højere grad får man et unikt indblik i det ukrainske folks hjerte, stolthed og ukuelige insisteren på at modsige sig undertrykkelse.

’Winter On Fire’ kan streames på Netflix.

Boris Schilling Weiss

Læs: Zack Bia i Complex

Amerikanerne har ord, vi andre kun kan drømme om. Smag lige på det her: Dot connector. Hvordan oversætter man det? Punkt-forbinder? Nej vel. Mellemmand? Kedeligt. Brobygger? Djøf-sprog.

Zack Bia er dot connector. I disse dage er det ham, der får ting til at ske i den amerikanske musikindustri. Hans titel lader sig ikke begrænse til dj, festarrangør eller pladeselskabsejer. Han er dot connector. Da Kanye West, Drake og Travis Scott til internettets store begejstring for nylig poserede side om side med den svenske kultrapper Yung Lean, var det Zack Bia, der havde forbundet punkterne.

Complex’ meget talentfulde journalist Eric Skelton har profiled (igen et ord, der ikke rigtig duer på dansk) den kun 25-årige Zack Bia, der i disse dage soler sig som pladeselskabschef for tidens mest omtalte, nye rapper, Yeat. Det er en fascinerende historie om strategen og netværksmonsteret Bia, der som få forstår, hvordan man får opmærksomhed i den nådesløse amerikanske underholdningsindustri.

Magnus Kraft

Spise: Grimal

Februar har budt på gode nyheder for dig, der er træt af at dele en burrata i seks lige store stykker. Det ligner en regulær gastrotendens, at den gode, gammeldags portionsanretning er tilbage på den københavnske tallerken efter en voldsom knopskydning af restauranter, der sværger til deleretter.

Nu er Grimal flyttet ind på lokalerne i Istedgade 128, hvor man vil kunne få en forret, en hovedret og en dessert i klassisk bistrostil. Det er manden bag Polly, Frank og Sol & Luna, Anders Vendelbo, der svinger taktstokken, og mens jeg selv har til gode at svinge forbi, har jeg fra en troværdig og upartisk kilde, at Grimal er en velkommen tilføjelse på et ellers mæt restaurantmarked. Primært, fordi at maden er himmelsk.

Grimal.dk

Magnus Kraft

Se, hvad vi ellers skriver om: Hiphop, Musik, Netflix og Restauranter i København