Makaveli genoplivet fra de døde

Se trailer: Tupacs dramatiske liv bliver til en film

Efter Straight Outta Compton-succesen er turen kommet til den næste raplegende.

tupac redman notorious palladium
Offentliggjort

I går ville Tupac Shakur være fyldt 45 år.

I den anledning lækkede radioprogrammet Big Boy’s Neighbourhood en trailer for en stort anlagt film baseret på raplegendens voldsomme livshistorie, ’All Eyez on Me’.

Man kan undre sig over, at Hollywood ikke tidligere har ønsket at sælge billetter på historien om rapkometen, der måske kunne have givet verden endnu flere hits, hvis ikke han i 1996, på toppen af sin karriere, var blevet skudt ned og død i Las Vegas med et 'Fuck You' på læberne.

Til sammenligning blev den ligeledes myrdede Notorious B.I.G. mindet med en biopic i 2009.

Allerede i 2011 blev det da også annonceret, at ’All Eyez on Me’ skulle i produktion, men der skete ikke mere før sidste år, hvor instruktøren Benny Boom, der har instrueret musikvideoer for en række rappere, blandt andet LL Cool J, Nicki Minaj, Nas og Puff Daddy, gav sig til at indspille.

Hvem ved, om NWA-blockbusteren ’Straight Outta Compton’ havde noget at gøre med det?

I den korte teasertrailer nedenfor hører man Tupacs mors stemme. Hun advarer sin søn om den skæbne, han er behæftet med som sort.

Moren, Afeni Shakur, var som ung aktiv i den revolutionære Black Panther-bevægelse og blev senere hen afhængig af crack i en periode og på kant med sønnen indtil hun kom igennem afvænning. Afeni Shakur døde i maj måned i år. Tupacs kærlighed til og respekt for moren til trods for deres kontroverser er velkendt og velbeskrevet, først og fremmest i sangen ’Dear Mama’.

Traileren giver en fornemmelse af filmens tema – at for Tupac var karrieren – og livet selv – altid med livet som indsats. Man får også et glimt af skuespilleren Demetrius Shipp, der ser ud til at ramme Tupacs kropssprog og charmerende glimt i øjet ret præcist.

LÆS OGSÅ: De 12 bedste videospil fra din ungdom

LÆS OGSÅ: Rap-elitens yndlingsmusiker: Drake, Tyler og Rick Ross skylder mig penge

LÆS OGSÅ: Sådan finder du det skæg, der passer til din ansigtsform