Hvad er opskriften på et succesfuldt makkerskab, når man er to vidt forskellige mennesker? Det forsøgte vi her i magasinet sidste år at blive klogere på i et stort portrætinterview med Rolf Sørensen og Dennis Ritter. Og selvfølgelig måtte der jo komme en bog om de to en dag.
Det gør der nu, og i ’Rolf og Ritter’ deler det populære Tour-kommentator-makkerpar gavmildt ud af sjove og rørende anekdoter og ikke tidligere fortalte historier om de to, hvis man må kalde dem det, Tour-koryfæer.
Annonse
Udkommer 31. marts på Lindhardt og Ringhof.
’Skæbnen og håbet’
Niklas Natt och Dag er en mester i genren historiske romaner, og i sin nye bog går han lige skridtet videre, nemlig ved at tage udgangspunkt i sin egen families historie.
Bogen begynder i 1434, hvor Kalmar-unionen knager i fugerne og styres med usikker hånd af Erik af Pommern. I nord ledes et oprør af mineejeren Engelbrekt Engelbrektsson.
Midt i det bliver den unge Måns Bengtsson sendt afsted for at vinde Engelbrektssons gunst, så hans slægt, der bærer våbenskjoldet i blåt og guld, nat og dag, ikke bliver udraderet.
Er udkommet på Gutkind.
’Ole’
Carsten Kaag var i mange år en succesfuld reklamemand, men siden han solgte sit bureau, har han ernæret sig som forfatter og rådgiver, ud over at han også driver boghandlen Tranquebar i København. Kaag har skrevet flere bøger, heriblandt ’61 ord om dagen’, ’Helmuth’ og ’Magnus’, og han har en pæn (og trofast) læserskare.
I hans nye roman er grundsporene de samme som tidligere: mænd oppe i alderen, som jagter svar på de store spørgsmål i tilværelsen, længslerne, sprækkerne og meningen med det hele, intet mindre.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.