Chateau Motel 1 år

Chateau Motel har fødselsdag:Sådan så det første år ud på Instagram

20 højdepunkter fra året, der gik.

Chateau Motel 1 år
Offentliggjort

I morgen er det et år siden, at folkene bag klubsuccesen Sunday åbnede klubben Chateau Motel i tre etager i den baggård i Knabrostræde, hvor Pan tidligere holdt til.

De fejrer sjovt nok dagen med en fest, der lover hiphop, house og måske endda liderlighed.

Ambitionen med Chateau Motel var at skabe en mere inkluderende fest, hvor siddende gæster ikke befandt sig på et plateau, hvorfra de kiggede ned på dansegulvets kødmarked, men befandt sig mit i det. Samtidig blev klubben indrettet med folkelig underholdning som bodegahygge og karaoke-lounge rundt om på etagerne.

"Vi arbejder rigtig meget med fester i festen og prøver at fylde så mange mennesker ind i de forskellige rum som muligt for at prøve at tvinge folk sammen og sammensætte et sjovt og underligt crowd," fortalte medejer Mads-Bo Smith til Euroman ved åbningen.

Men selv om Chateau Motel-stifterne har forsøgt at lægge afstand til festen på Sunday, er der en ting, der går igen på chateau'et:

Det er her Københavns flotteste mennesker lufter byens flotteste branderter.

Her er et lille udvalg fra året, der gik, som de tog sig ud på klubbens Instagram-profil.

LÆS OGSÅ: Til fødselsdagfest hos Remee: "Jeg har det som om vi er på et krydstogtskib, når vi fester her"

LÆS OGSÅ: Den aften jeg var picker på Panama

LÆS OGSÅ: Jeremy har Danmarks stærkeste netværk: "Jeg er en opringning væk fra alting"

Se, hvad vi ellers skriver om: Klubber og Natteliv