’Kære’ eller ’Hej’ i mails? Meningerne er mange. Vi har spurgt en ekspert

Dette interview blev oprindeligt bragt under Euromans traditionsrige e-matrix i det fysiske magasin.

Til at begynde med, Thorleif, hvad er så din holdning til at begynde med et ’Hej du’ i en mail, der har et professionelt ærinde?

”Det vil umiddelbart virke uprofessionelt på mig, vel vidende at vi er forskellige, og at der kan lægges forskellige ting i det. Jeg skriver selv ’Hej du’ til folk, jeg kender godt. Men jeg ville aldrig gøre det til en fremmed. Så kan du lige så godt skrive ’Hva' så der, CEO?!’ Som udgangspunkt et no-go.”

Jeg ved, at du har beskæftiget dig med forskellen på ’Kære x’ og ’Hej x’. Hvor står du selv nu om dage?

”Jeg var en ’Hej’-mand, da jeg var selvstændig på fuld tid. For et halvt år siden blev jeg imidlertid ansat i en organisation, som jeg oplever som ’Kære’-land. Det er sådan, man kommunikerer med chefer og medlemmer. Jeg har længe holdt fast i ’Hej’, men jeg er begyndt at skrive ’Kære’ til medlemmerne, fordi det ligesom er sådan, man gør. Der må man hyle som de ulve, man er iblandt.”

Personligt kan jeg ret godt lide en velvalgt smiley i ny og næ. Er det helt off at gå med en smiley en gang imellem?

”De er blevet mere accepterede i dag. Selv advokater, som jeg arbejder en del med, bruger dem, når de laver indlæg på LinkedIn. Det er okay at bruge, men man skal være opmærksom på, at det almindelige, glade smileyansigt kan betyde noget helt forskelligt, alt efter om du er 30 eller 15 år. Blandt de unge, har jeg hørt, er den almindelige smiley vildt boomeragtig. Derfor handler det om at kende sin målgruppe.”

Der opstår ofte en stivhed i mailformen, synes jeg. Jeg oplever fx tit, at folk insisterer på – selv på femte eller sjette mail i en korrespondance – at indlede og slutte formelt. Som for at understrege, at mailen ikke er sendt af vedkommendes labrador. Hvorfor er det sådan, tror du?

”Det kan jo være indstillinger.”

Her taler jeg ikke om autosignatur.

”Okay, så er det måske vane. Men det kan godt virke lidt robotagtigt. Hvis man er i en dialog frem og tilbage, ville jeg ikke skrive ’Venlig hilsen Thorleif’ hver gang. Det er altid en god idé at tænke, hvad man ville gøre i den virkelige verden.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd og Job