Martin arbejder med mennesker på kanten af samfundet: ”Det giver mening for mig”

Martin arbejder med mennesker på kanten af samfundet: ”Det giver mening for mig”

Nogle mennesker arbejder for at leve. Andre lever for at arbejde. Tidligere fængselsbetjent og nu enhedsleder Martin har haft skiftende arbejdspladser, men fællesnævneren for dem alle har været at arbejde med mennesker, der af forskellige årsager ikke har fået den bedste start i livet. De er blevet hans kald.

Offentliggjort

Sponsoreret af kriminalforsorgen

Martin, du startede din karriere med at arbejde på en sikret døgninstitution for unge. Hvorfor valgte du lige den karrierevej?

”Jeg har altid haft en interesse for at arbejde med mennesker og særligt fundet en mening i at arbejde med mennesker på kanten af samfundet. Her kan jeg gøre en forskel. Mit arbejde på den sikrede døgninstitution for unge var jeg enormt glad for og fandt meget givende. Faktisk overvejede jeg flere gange, om jeg skulle uddanne mig til socialpædagog – jeg fik dog aldrig gjort noget ved det. Men kimen til min karrierevej blev uden tvivl lagt der.”

Sønderomme_09-09-2024__0001-copy-2.jpg

Hvad var dit næste karrieretrin?

”Flere i min omgangskreds var fængselsbetjente, og når de fortalte om deres job og hverdag, lød det som om, de havde fat i den lange ende – det var både spændende og gav mening. På samme tid var jeg overbevist om, at jeg kunne bruge min erfaring fra døgninstitutionen i kriminalforsorgen.

Det var jeg ikke ene om at tænke, og i 2011 blev jeg optaget på fængselsbetjentuddannelsen.

Da jeg blev færdiguddannet, arbejdede jeg først nogle år i Nyborg Fængsel, og siden blev jeg ansat i Enner Mark Fængsel, der er et topsikret fængsel i Horsens.”

Sonderomme_09-09-2024__0024.jpg

Hvordan var det at arbejde der?

”Jeg var meget glad for mit arbejde og mine kolleger, men jeg mærkede en længsel efter ikke bare at hjælpe folk ud af fængslerne, men tilbage i samfundet igen. I 2017 fik jeg arbejde som jobrådgiver i Odense Kommune. Her arbejdede jeg med ledige, der havde rocker- eller bandetilknytning. Det var et enormt spændende arbejde, som foregik i tæt samarbejde med både SKAT, Fyns Politi og kommunens kontrolenhed. For nogen kan det måske lyde som et krævende arbejde, men jeg havde min viden og erfaring som fængselsbetjent at trække på. Man skal fx kunne sætte klare grænser og stille krav og samtidig være empatisk og medmenneskelig.”

Men siden vente du tilbage til kriminalforsorgen i en stilling som enhedsleder. Hvorfor?

”Jeg havde aldrig sluppet tanken om, at jeg en dag ville vende tilbage i uniformen. I forbindelse med mit arbejde i kommunen havde jeg et møde med Nyborg Fængsel, og da jeg satte foden inden for murene, kunne jeg mærke en følelse af at være kommet hjem. Så da jeg kort efter læste, at Sdr. Omme Fængsel søgte en enhedsleder, slog jeg til. Jeg fik jobbet, og i dag er jeg med til at planlægge og koordinere driften af fængslet. Der er mange administrative opgaver, og arbejdet sker i tæt samarbejde med den øvrige ledelse. Den form for samarbejde var jeg vant til fra kommunalt regi, og det er noget, jeg trives rigtig godt i.”

Sønderomme_09-09-2024__0008-copy-2.jpg

Var det ligeså godt at komme tilbage til kriminalforsorgen, som du havde håbet på?

”Nu har jeg siddet på pinden i mere end et år, og det har vist sig, at det var det helt rigtige at søge tilbage til kriminalforsorgen. Sdr. Omme Fængsel er en unik arbejdsplads med fantastiske og dygtige kolleger. Det er tydeligt, at vi alle deler en fælles passion for at gøre en forskel for mennesker, og så bærer vi uniformen med stolthed. Lige nu er vi i gang med udvidelsen af et nyt, lukket afsnit, som gør Sdr. Omme til Danmarks største fængsel for afsonere. Det giver både os i ledelsen og de vigtige medarbejdere på gulvet mulighed for at sætte vores eget aftryk på fængslet og kulturen og derigennem være med til at sætte kursen for fremtidens fængsler. Det er virkelig spændende, og jeg glæder mig til at komme i gang.”

Om Martin

  • 46 år og bosat på Fyn
  • Har arbejdet på en sikret døgninstitution og været udsendt som soldat til Balkan
  • I 2011 blev han optaget på fængselsbetjentuddannelsen. Han blev færdiguddannet i 2014 og arbejdede efterfølgende i Nyborg Fængsel og siden Enner Mark
  • Arbejdede i seks år som jobrådgiver i Odense Kommune
  • Han vendte i juni 2023 tilbage til kriminalforsorgen som enhedsleder i Sdr. Omme Fængsel

Sdr. Omme Fængsel

Sdr. Omme Fængsel er et åbent fængsel, der modtager mandlige dømte fra Storkøbenhavn og Jylland. I 2025 udvides matriklen med et stort lukket afsnit med 200 ekstra pladser, som skal bemandes med over 100 uniformerede og civile medarbejdere.

Læs mere om arbejdspladsen og hverdagen i fængslet her.

Kriminalforsorgen_LOGO_640.png