Pierre-Emile Højbjerg sætter fokus på børn og unge i sorg med et nyt samarbejde

Landsholdspilleren har været med til at sammensætte en Goodiebox, der indeholder en række hår- og skægprodukter til mænd. En tredjedel af overskuddet går til NGO’en Børn, unge og sorg.

Pierre-Emile Højbjerg sætter fokus på børn og unge i sorg med et nyt samarbejde
Offentliggjort

Pierre-Emile Højbjerg spiller med hjertet uden på trøjen. Uanset om det handler om tacklinger, skud eller efterkamps-interviews, kan man være sikker på, at han giver alt, hvad han har.

Hvem husker ikke det følelsesladede interview, den dengang 19-årige Pierre-Emile Højbjerg gav efter en landskamp i Parken i 2015?

Det ligger ham dybt på sinde, at unge mennesker i sorg får redskaberne og rummet til at udtrykke deres følelser, Pierre-Emile Højbjerg mistede nemlig selv sin far i en alder af 18 år.

”Jeg er stolt og glad for, at Goodiebox og jeg kan være med til at sætte fokus på organisationen Børn, Unge og Sorg, fordi det er vigtigt for mig at give noget tilbage til dem, der har brug for det. Jeg kender alle de ting, der hører til i forbindelse med sorg, men også alle de ting i livet, der skal fortsætte,” siger Pierre-Emile Højbjerg i pressemeddelelsen.

Boksen indeholder en række grooming-produkter til mænd som fx barbergel, skægolie og ansigtsrens. Værdien af boksen er 1065 kroner, men sælges for 399 kroner.

Hvis det ikke skulle være motivation nok, så går en tredjedel af overskuddet til ’Børn, unge og sorg’, som er en organisation, der tilbyder psykologhjælp til danskere under 28 år, som har pårørende, der er alvorligt syge eller døde.

Som en anden Willy Wonka har Pierre-Emile tilmed lagt en ’Golden Ticket’ i enkelte bokse, som udløser en ekstra gave, der er signeret af Højbjerg selv.

Du kan læse mere om og købe Goodieboxen her.