Sådan trænede Alicia Vikander op til rollen som Lara Croft i ’Tomb Raider’
Den 29-årige skuespillerinde tog fem kilo muskler på for at kunne udfylde rollen som den hårdtslående eventyrer.
Det er ikke første gang en Hollywood-skuespiller er nødt til at komme i kanonform for at tage en ny rolle på sig med overbevisning. Tænk på Tom Hardy og Christian Bale som henholdsvis Bane og Bruce Wayne i ’Batman’-trilogien, Hillary Swank i ’Million Dollar Baby’ eller Jake Gyllenhaal i ’Southpaw’.
Ofte ses det som en skuespilpræstation i sig selv. Og nu melder den svenske skuespillerinde Alicia Vikander sig ind i gruppen af mænd og kvinder, der gennem dagligt løftet jern og protein, har formet kroppen efter en rolle.
Tre måneder før indspilningerne til den nu præmiereaktuelle ’Tomb Raider’-film, begyndte Alicia Vikander en træningsrutine med kendistræneren Magnus Lygdback, for at kunne udfylde rollen som den veltrænede eventyrer Lara Croft.
Træneren, der blandt andet har trænet Alexander Skarsgård til rollen som Tarzan, opdaterede løbende sin Instagram med billeder og videoer af rutinerne, som fik den Oscar-vindende Alicia Vikander til at tage fem kilo muskler på i løbet af månederne.
Her kommer nogle af træningsrutinerne, der gjorde Alicia Vikander til Lara Croft:
Ryg:
Standing Row - 20 reps / 4 sæt
Kettlebell Swings - 20 reps / 4 sæt
Straight Arm Lifts - 20 reps / 4 sæt
Ben:
Goblet Squats - 20 reps / 4 sæt
Lunges - 20 reps / 4 sæt
Skate Jumps - 20 reps / 4 sæt
Mave:
Unavngiven maveøvelse (se video) - 1 minut
Vindueshvisker - 30 sekunder til 1 minut
Lommekniv - 30 sekunder til 1 minut
Arme:
Armkombinationer - 15 reps / 4 sæt
Bicep Curls - 15 reps / 4 sæt
Samlede armbøjninger - 20 reps / 4 sæt
Bryst:
Armbøjninger med rotation - Max Out / 4 sæt
Yoga-Worm - Max Out / 4 sæt
Explosive Side Push-Up – Til maks / 4 sæt
LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds har købt et ginfirma: ”Det er den bedste gin på jorden. Punktum.”
LÆS OGSÅ: En af New Yorks mest højre-swipede mænd giver sine bedste tips til Tinder
LÆS OGSÅ: Pornhub: Det her søgte folk mest på i 2017
Se, hvad vi ellers skriver om: Sundhed og Træning