Da Tobias Hansen fik en sms fra Morten Bruun vidste han, at han var god til sit arbejde

Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Tobias Hansen er et energibundt. Du kender ham både fra radioen og skærmen, når han kommenterer eller agerer ekspert på cykling eller fodbold. Jeg mødte Tobias første gang, da jeg for nylig var med i ’Kender du typen’, hvor multimennesket Tobias selvfølgelig og med den største naturlighed agerer vært, som havde han aldrig lavet andet. Det er svært ikke at blive i godt humør af Tobias' selskab, se blot hans svar herunder. En stor fornøjelse at byde velkommen til Tobias Hansen.

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

”Randonné – eller skitouring om man vil. Jeg har masser af venner, der tager afsted på langrendsski. Jeg forstår det simpelthen ikke. De får jo aldrig et pay off. Det gør du derimod, hvis du går randonné. Du sætter skind under dine ski og bevæger dig så ud i naturen, op mod en eller anden bjergtop ude i horisonten. Ligesom på langrend får du motion. Du er sammen med dine venner. Der er ingen mobildækning, så du er 100 procent til stede. Og så ender du med at få verdens smukkeste tur ned af et totalt urørt bjerg – modsat langrend hvor du aldrig skal køre ned og dermed aldrig smager adrenalinen. Tempoet bestemmer du i øvrigt selv, så med bare lidt skikunnen, kan alle være med. Lur mig, om det ligesom med gravelcykling ikke kan gå hen at blive hypet en dag.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

”En pool. Yes, den er god nok. Jeg er indehaver af en udendørs pool med sandfilter og klorvand og det hele. Den er ikke opvarmet, men da min bror ejer en del af landets Surf & Ski-butikker, har vi 12-15 våddragter hængende, så den bliver brugt flittigt af især mine unger. Faktisk er jeg i skrivende stund ved at fylde den op, så den er klar til sommerens våde udskejelser. Den er guld værd i øvrigt.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?

”Jeg har lige købt mig et helt smalt aero-styr på 38 cm til min gravelcykel. Det kostede lige på den anden side af 1.000 kroner. Totalt ligegyldigt vil nogen måske sige, men fabrikanten siger, jeg sparer 27 watt ved 40 km/t i forhold til et almindeligt styr. Hvis det er rigtigt, så er det jo sindssygt og en fuldstændig uundværlig del af en cykel, ha ha. Indrømmet, jeg er grejnørd på cykelfronten og kommer til at købe sådan nogle ting i ny og næ. Men det gør jo så, at cyklen lige bliver endnu sjovere at køre på, når jeg bare ved, det hele spiller 200 procent.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

”Mallorca. Den ø har alt, hvad jeg ønsker mig til en god ferie. Rå, vild, utæmmet natur. Bjerge. Smukke strande. Eksemplarisk cykelterræn i et solrigt og varieret terræn. På et relativt lille geografisk område har du muligheder for hele familien – og det er uanset, om du vil nyde stranden, spise hamrende god mad i Palma, tjekke de lokale ud i Portixol, vandre i bjergene omkring Deia, måle din form på Sa Calobra (verdens mest kørte Strava-segment, red.) eller ’opdage’ en lille autentisk restaurant med Sangria i verdensklasse i Banyalbufar.”

Hvornår vidste du, at du var god?

”Delikat spørgsmål – jeg elsker det. Og det er faktisk noget, jeg synes, vi er for dårlige til i Danmark. Altså, det med at sige højt, at man er god til noget. Der er sgu da ikke noget federe, så længe man rent faktisk har noget at have det i. Og i øvrigt også at huske at rose og fortælle folk, når de er gode til noget. Jeg tænkte, indtil for et lille års tid siden, at jeg nok mest bare var heldig, og at min karriere var et mesterværk af små lykketræf. Under sidste års Tour de France fik jeg imidlertid en sms fra Morten Bruun, fodboldkommentatoren og et af mine store idoler rent fagligt. Han havde siddet i sin bil og lyttet til min kommentering i radioen og sendte mig så uopfordret en besked om, at han selv som ikke-cykelfan var blevet fanget og ikke kunne forlade sin bil, fordi han skulle have det hele med. Den sms gjorde bare et eller andet, og lige der tænkte jeg: ’Han har jo ret – du er sgu dygtig til det her, Tobias’.”

Følg Tobias her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Morgenposten