”Jeg har spildt meget koncentration gennem mit liv på at bage på kvinder”

Den 70-årige skuespiller Jesper Christensen om opdragelse, berømmelse og liderlighed … og om de råd, der evig og altid er dårlige.

Jesper Christensen
Offentliggjort

Hvilken af dine ejendele er du gladest for?

”Jeg er meget lidt glad for mine ejendele. Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg ikke rigtig blive ked af at undvære noget af det, jeg ejer. Generelt er jeg ret skeptisk over for ting, der koster mange penge. Da jeg var færdig med optagelserne til Bond-filmene, fik jeg et virkeligt dyrt ur af holdet bag. Det gav jeg til velgørenhed, for så skulle jeg ikke gå og være urolig for, at nogen ville stjæle det.”

Hvilket råd ville du give, hvis du mødte dig selv som dreng?

”Man skal ikke lytte til voksnes råd, og det gør børn heldigvis heller ikke. Når man er dreng, er man slet ikke klar til at få råd, så jeg ville bare give mig selv et klap på skulderen og sige, at jeg sgu er god nok. De første 95 procent af børneopdragelse handler om, at overdynge ungerne med kærlighed. De resterende fem procent må så handle om at forsøge at fremstå som et nogenlunde godt eksempel. Hvis man gør det tilstrækkeligt ofte, smitter det forhåbentligt af. Dine råd er intet værd, hvis du ikke selv opfører dig ordentligt.”

Hvornår gik det op for dig, at du havde et talent?

”Den slags går op for én i skolen. Jeg opdagede, at jeg kunne fjolle mig ud af situationer, hvor jeg ellers stod til en røvfuld. Men når den erkendelse så bundfælder sig, handler det nok mere om en følelse af at blive anerkendt. Jeg spillede sommetider et eller andet i danskundervisningen, og fornemmelsen af, at jeg kunne få alles opmærksomhed på ganske få sekunder, gav mig lyst til at spille skuespil og fik mig til at tænke, at jeg var god til det. Det var egentlig en overraskelse for mig, for jeg gjorde det jo bare helt naturligt. Samtidig læste jeg virkelig mange bøger som barn. De var mit tilflugtssted, hvis verden omkring mig ikke var god. Det betød, at jeg havde en indre verden, hvor jeg hele tiden satte små skuespil op for mig selv. At blive skuespiller var simpelthen helt logisk for mig.”

Hvilken bog bør enhver mand have læst?

”Det her er jo et trick-spørgsmål, fordi Euroman bare vil have én enkelt titel ud af mig! Det får I ikke, for jeg synes, at mennesker skal læse mindst 1.000 bøger. Før de har gjort det, gider jeg nærmest ikke tale med dem. Man bliver klogere på sig selv, når man læser bøger, men man skal selv finde frem til dem, der skal læses. Selv læser jeg Tolstojs ’Krig og fred’ hvert 10. år, mens den seneste store læseoplevelse, jeg har haft, er Heinrich von Kleists ’Samlede fortællinger’. Jeg fik den af min gode ven Kirsten Thorup, der havde skrevet forordet til bogen. Kleist er fænomenal, fordi han ser livet så dobbelt og ikke giver nogen svar … Åh, nu kom der nogle titler frem alligevel!”

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?

”Som gruppe er kvinder mænd overlegne. Helt fra de er børn, taler kvinder sammen og forstår at indgå i sociale interaktioner, mens alle drengene løber rundt og forbereder sig på en krig, der aldrig kommer. Vi drenge dyrkede, da jeg var lille, en helterolle, som er håbløst umoderne i dag. Derfor må vi som voksne løbe efter kvinderne og lære, hvad det er, de kan. Men vi skal huske på, at selv om kvinder er os overlegne rent socialt, bruger de det ikke altid sødt.

Kvinder kan også være onde, men vi har nu alligevel meget at lære af dem. Hvis vi mænd var bedre til at lytte og spørge, ville vi kunne drive det meget længere, end vi gør i dag.”

Hvilken færdighed ville du ønske, du mestrede?

”Som ung spillede jeg skak, mens de andre spillede på instrumenter. Nu ville jeg hellere kunne spille musik, men jeg kom for sent i gang med guitaren. Den blev aldrig naturlig for mig. Jeg ville gerne kunne spille et harmoniinstrument. At mestre et klaver ville være en stor glæde, fordi musik bærer så mange følelser.”

Hvordan kommer man sig bedst over en skuffelse?

”Man spiser en masse slik! Det er vel det mest korrekte, der er at sige om det, men det hjælper selvfølgelig også altid at arbejde. Det er dog nok mere, hvis man skal igennem en stor sorg, at arbejdet virker. Der findes en gammel skuespillerhemmelighed om, at man skal gå på scenen, selv om man er fyldt med sorg. Sorgen er alligevel noget, der skal deles op i bidder, og hvis man skal træde ind i en rolle i nogle timer, får kroppen tilført et skud adrenalin, som man så kan gå ud med på den anden side af jobbet – og være kommet en smule til kræfter igen.”

Hvad er det bedste ved at blive ældre?

”Man er ikke så liderlig længere. Det er en lettelse, fordi jeg har spildt meget koncentration gennem mit liv på at bage på kvinder. Unge mænd vil sikkert synes, det er flovt ikke at være på kvindejagt hele tiden, men man spilder faktisk virkelig meget af sit liv på den skide jagt og alle disse forestillinger om kvinders interesse i én. Også her er mænd ensporede, og det er fantastisk at lægge det bag sig, så man kan være mere til stede.”

Hvordan ændrer berømmelse en mand?

”På tusind forskellige måder. Alle kendte mennesker siger jo, at de ikke har forandret sig, men det er kun sandt på samme måde, som når gamle mænd siger, at de stadig er i 20’erne indeni. For mit eget vedkommende er jeg blevet mere sky. Det skyldes især, at folk føler, at man som kendt menneske er tilgængelig for dem i det offentlige rum. Jeg har ofte siddet midt i vigtige samtaler og følt, at der er nogen, som glor, og dermed føler man sig skyldig over for dem, man er ude med. De kan jo ikke frit opleve, hvad der sker, fordi de bliver nedstirret på grund af mig. Det er ubehageligt, og jeg har oplevet mine børn råbe af folk, der kigger. Det ligger i vores tid, at mennesker er fuldstændig skamløse, og det oplever man, når de genkender dig, skal jeg hilse og sige.”

Jesper Christensen

Jesper Christensen

Han er selvlært skuespiller fra blandt andet Fiolteatret, men stoppede med at stå på de skrå brædder i 1998, hvorefter han helligede al sin arbejdstid til film og tv-serier. Inden da havde han fået et gennembrud som faren i serien ’Nana’, og senere kom ikoniske roller som Kaj i ’Bænken’ og Mr. White i tre James Bond-film. Han har vundet fem Robertstatuetter og fire Bodilpriser gennem karrieren. I Michael Noers aktuelle periodefilm ’Før frosten’ leverer han endnu en unik præstation som bonden Jens, der må træffe et umuligt valg for at redde sin familie. Jesper Christensen bor til daglig på Christianshavn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skuespil, Film og Mænd