”Mit ur ringer klokken 02.17. Der er noget ved det skæve tal, jeg godt kan lide”

Kl. 02.17-05: > Mit ur ringer klokken 02.17. Der er noget ved det skæve tal, jeg godt kan lide. At stå så tidligt op er voldsomt og meget usundt for mig, for jeg er galoperende B-menneske.

Hvis jeg har nået to-tre timers søvn inden da, så er det en succes. Jeg snoozer nogle få minutter, står op, tager et bad og sætter en stor kop sort kaffe over. Jeg spiser ikke morgenmad, men det gør jeg heller ikke, når jeg står op på et mere normalt tidspunkt. Klokken cirka 03 går jeg ned på gaden for at finde min bil og køre afsted mod tv-studiet i Odense.

Jeg bor på Nørrebro, så bilen kan godt være parkeret lidt langt væk, fra hvor jeg bor. Jeg er egentlig ikke træt, når jeg når derover. Min krop er mere i choktilstand. Jeg har prøvet at høre podcast i bilen, men det bliver alligevel for søvndyssende.

I stedet hører jeg meget høj musik. Gerne noget, jeg kan synge med på. Hans Phillip, Ukendt Kunstner, Frank Ocean. Sådan noget i den dur. Jeg ankommer i Odense kl. 05.

Kl. 05-13: > Min første udsendelse begynder 06.15, så jeg bruger timen inden da på at sidde sammen med en reporter og gøre nogle elementer og indslag klar til udsendelsen.

Så får jeg noget andet tøj på samt en masse sminke, og så sender vi en lind strøm af sportsudsendelser frem til klokken 13. Der er ikke mange pauser undervejs. Selvom udsendelserne kun varer tre-fem minutter pr. time, sidder mine kolleger og jeg og forbereder den næste udsendelse i pauserne imellem.

Jeg spiser slet ikke i den periode. Det er der ikke tid til. Jeg plejer dog at have en drikkeyoghurt ved min side. Gerne en jordbær, blåbær eller hindbær, for ellers går jeg ned med flaget.

Det er både godt og skidt, at der er så travlt, for jeg bliver meget træt bagefter, men mens jeg er i gang, går tiden rigtig hurtigt.

Kl. 13-15: > Min søn, Virgil, får fri fra skole klokken 14.30, og han går selv hjem og er der cirka klokken 15, så det forsøger jeg også at være. Det betyder, jeg skal køre fra Odense mod København, lige når jeg får fri. Jeg prøver dog lige at få smidt noget hurtigt i maven inden da.

Hjemturen er endnu værre end udturen. På det her tidspunkt har jeg været i gang i mange timer, og jeg er meget træt. Derfor ringer jeg ofte til en ven, for der skal lidt mere til for at holde energien oppe. Så kan vi sidde og fortælle historier og grine lidt med hinanden, og det holder mig vågen.

Kl. 15-17.30: > Nogle gange vil min søn bare gerne være derhjemme og slappe af, andre gange kører vi ud til Kastrup omkring lufthavnen, for han er flyspotter. Han samlede interessen op i sommer, og han er fuldstændig besat af det. Han kender samtlige flytyper, hvor de flyver fra, og han kan rangere dem ud fra alle mulige forskellige kategorier.

Enten tager vi ud til Flyvergrillen eller et af de andre spots, vi har fundet. Han har fået et kamera, der kan zoome sindssygt meget ind, og så står han der og filmer flyene. Mit hjerte smelter fuldstændigt, når han fanger et fly, og jeg kan se, hvor glad han bliver for det. Det er ret hyggeligt.

Vi fisker også ret meget sammen, og det er lidt den samme disciplin, i forhold til at man står og venter og venter, og lige pludselig kan der komme et specielt privatfly, der er ejet af en eller anden vigtig person.

På vejen hjem kører vi næsten altid forbi Lidl på Amager Strandvej. Både min søn og jeg elsker Lidl, og vi mener det ikke ironisk. Der er noget pissehyggeligt over at gå og finde sådan nogle sjove tyske produkter, som man ikke kan finde andre steder.

Det er også, fordi vi synes, at Fakta’en på Nørrebrogade, som er det supermarked, vi bor tættest på, er så elendig. Det må være det værste supermarked i hele verden.

Kl. 17.30-21: > Så er det tid til at lave mad. Jeg elsker det, og min søn er også begyndt at synes, det er sjovt at være med i køkkenet. Jeg slapper enormt meget af, når jeg laver mad. Jeg hygger mig med det, hører måske noget ’Undskyld vi roder’, mens min søn sidder og hygger med ude i køkkenet.

Vi laver ofte noget med spidskål fedtet ind i smør, citron og salt. Efter maden har vi en dårlig vane med at se lidt tv. Måske noget ’Family Guy’ eller ’South Park’. Det er jo ekstremt politisk ukorrekt, men også pissesjovt.

Jeg ved, at min søn har styr på, at det er satire. Jeg synes, det er en fed ting for ham at lære, at man godt kan lave sjov med noget uden at mene det alt for alvorligt.

Kl. 21-23: > Omkring klokken 21 begynder jeg at advare Virgil om, at det snart er sengetid. Han er selvfølgelig blevet B-menneske ligesom mig, så jeg kan levende sætte mig ind i, at han ikke er træt der. Men han er med på, at man skal ordentlig tid i seng, når man skal i skole dagen efter.

Klokken 21.30 ryger han ind på værelset. Selvom jeg har været oppe i 100 år og er sindssygt træt, så har jeg også lyst til at udnytte muligheden for lidt alenetid. Jeg rydder op i køkkenet, ser måske en fodboldkamp, og så hopper jeg også i seng.