Michael Laudrup bliver ambassadør for dansk skjortemærke

Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiden er ny ambassadør for skjortevirksomheden Barons, der samtidig lancerer deres første polo.

Michael Laudrup bliver ambassadør for dansk skjortemærke
Offentliggjort

Michael Laudrup og Barons, som mange nok kender fra 'Løvens Hule', har indgået et samarbejde, der gør den danske fodboldlegende til ambassadør og ansigt udadtil for skjortevirksomheden.

“Som ambassadør for BARONS får jeg mulighed for at give en ung, fremadstormende virksomhed et lille ekstra skulderklap, og personligt vil jeg gerne være velklædt, men ønsker ikke at bruge en masse tid på at købe tøj. På mange måder er Barons derfor bare det tøj, man automatisk hiver ud af skabet hver morgen,” siger Michael Laudrup i en pressemeddelelse.

Det sker i forbindelse med, at Barons lancerer deres første produkt uden for skjortemarkedet, en kortærmet polo. CEO i Barons, Joachim Latocha, supplerer om samarbejdet med den tidligere fodboldspiller:

“Man vælger jo ikke Michael Laudrup. Michael vælger dig. Michael er et ikon og har altid stået for mig som den ypperligste ambassadør, man kan drømme om. En person, som for mig er ensbetydende med at gøre tingene ordentligt. Der er nok ikke mange øjeblikke i ens karriere, hvor hårene rejser sig på armene, men det gjorde de, da Michael sagde ja. Vi er naturligvis meget stolte over samarbejdet.”

Joachim Latocha_CEO BARONS og Michael Laudrup 2.jpg

Det er to år siden, at Barons medvirkede i 'Løvens Hule'. Du kan læse mere om, hvordan det er gået for Latocha og co. siden i dette interview, som vi lavede tidligere på året.