Mens Brad Pitt har haft travlt med at promovere filmen ’Bullet Train’ hen over sommeren, har Hollywood-stjernen sideløbende haft et andet projekt i gang: I denne uge offentliggjorde han, at han er blevet medstifter af brandet ‘God’s True Cashmere’, som primært laver bløde skjorter og bukser lavet i 100 procent cashmere, der produceres i Italien.
Især skjorterne må siges at passe godt til efterårets komme, og selvom prisen ligger fra omkring 12.200 kroner, har brandet ifølge Vogue alligevel en imponerende følgerskare.
Annonse
”Det er noget, som man kan beholde resten af livet – noget man kan give videre og lade blive til arvestykker,” siger Brad Pitt til Vogue.
Hvis du vil gribe dybt i lommerne og erhverve dig en af de bløde skjorter, kan du finde dem på Selfridge’s webshop her.
Lad dine tennisbolde hvile i egetræ
Det står ikke stille for Palmes Tennis Society for tiden. Forleden kunne vi berette om lanceringen af deres efterår/vinter-kollektion, og nu er det danske brand på banen igen. Denne gang med en tennisboldkurv, der giver de gængse stål-varianter, man normalt ser på tennisbanen, baghjul.
Kurven, som har fået navnet Trophy, er skabt i samarbejde med designduoen Frederik Gustav og er lavet i massivt, bejdset egetræ. Den produceres kun i et begrænset oplag på 12 styk, og koster intet mindre end 22.000 kroner.
Skal den med på dine næste tur på gruset, kan du læse mere her.
Bag det unge danske brand mfpen står Sigurd Bank, der dygtigt og vedholdende gør sit til, at danske mænd ikke alle skal gå klædt i smalle bukser og stramme silhouetter.
Mfpen laver pænt tøj med tydelige referencer til streetwear, hvor pasformen er generøs og udtrykket afslappet men moderne.
Lørdag holder det danske brand sample sale i deres kontor og studio på Amagertorv 5, 2. sal, 1160 København K. Der er åbent fra klokken 11 til 16, så det er med at være hurtig, hvis du skal have fingrene i deres styles til en god pris. Gå efter gode skjorter, bukser med vidde og deres lange frakker.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.