Rolex-ure på auktion

Bruun Rasmussen afholder stor Rolex-auktion i København

Masser af flotte (og meget dyre) ure fra især 1950-70’erne, der er i høj kurs lige nu, kommer nu under hammeren.

Rolex
Offentliggjort

Man skal passe på med at vifte for meget med armene, hvis man lægger vejen forbi Bruun Rasmussen 1. juni. Det kan nemlig hurtigt blive rigtig dyrt at vinke på det forkerte tidspunkt, når en stribe ure primært af mærket Rolex kommer på auktion denne dag.

Rolex: Herrearmbåndsur af stål. Model Submariner, ref. 5508 "Gilt Hyphen". Chronometer certificeret automatisk værk. 1958. Vurdering: 120.000 kr.

Rolex blev stiftet i 1905 af tyske Hans Wilsdorf, og urene har nu gennem mere end 100 år stået som et symbol på tidsløs elegance, design og nå ja, rigdom. På denne auktion er det især de sporty ure fra 1950- 70’erne, og netop ure fra denne periode er særlig populære på alverdens auktioner i øjeblikket.

Urene er designet til passe til dykkerne, piloter og racekørere, og derfor har de også været brugt af blandt andet polarforskere og den engelske hærs specialstyrker.

Der er dog ikke kun Rolex-ure på auktionen. Der er tre Omega Speedmasters, hvoraf det ene, et meget sjældent ”Ultraman” med Pulsation krans.

Derudover er der ure fra blandt andre TAG Heuer, Breitlin, Patek Philippe, og Panerai.

Omega: Herrearmbåndsur af stål. Model Speedmaster "Ultraman", ref. 145.012-67 SP. Mekanisk kronografværk med manuelt optræk, kaliber 321. 1968. Vurdering: 50.000-60.000 kr.

Tudor: Herrearmbåndsur af stål. Model Monte Carlo "Homeplate", ref. 7031/0. Mekanisk kronografværk med dato og manuelt optræk. 1971. Vurdering: 120.000-140.000 kr.

Her kan du se Bruun Rasmussens ur-ekspert Kristian Haagen fortælle om nogle af de mest interessante ure:

Den 7.juni afholdes der også en netauktion, hvor der også er ure til mere overkommelige priser.

LÆS OGSÅ: Verdens dyreste Rolex Submariner er netop blevet solgt

LÆS OGSÅ: Disse ure går verdens mægtigste finansmænd med

LÆS OGSÅ: Til verdens største urmesse i Basel: Det schweiziske brand Oris slår et slag for deres historie og arv med tydelige vintagereferencer

Se, hvad vi ellers skriver om: Rolex, Omega, Ure og Kristian Haagen