Engang var USA den største mastodont på ur-markedet, men ét vigtigt dokument ændrede alt
Vi taler altid om Schweiz som arnestedet for moderne ur-mageri, men tilbage i 1800-tallet var USA motoren i industrien. Amerikanske urproducenter som Hamilton og Waltham Watch Company var dengang så langt fremme med en samlebåndsproduktion, at det fik schweizerne til at frygte for deres fremtid. Hvad skete der, og hvorfor er Chicago i dag ikke urenes Genève?
Foto: PR
Engang var USA den største mastodont på ur-markedet, men ét vigtigt dokument ændrede alt
”VORES UR-INDUSTRI ER fortabt, hvis ikke vi straks sætter forholdsregler i værk, så vi kan konkurrere med amerikanerne. Jeg siger ikke, at vi skal efterligne alt, men at vi implementerer deres måde at fremstille på i vores egen produktion. Gør vi det, er der stadig håb.”
Så desperat lød opråbet fra den schweiziske ingeniør Jacques David, da han i 1876 kom retur til sit hjemland efter at have besøgt Verdensudstillingen i Philadelphia. David, som senere blev direktør for Longines, havde under sit besøg i USA haft tid til at studere datidens store amerikanske ur-fabrikker som Walthan Watch Company i Massachusetts og Elgin i Illinois, der spyttede ure ud på samlebånd.
Han var bestemt ikke begejstret over, hvad han så. Eller rettere: Han var så imponeret over amerikanerne, at han forfattede en 108-sider lang rapport, som stadig den dag i dag betragtes som et af de vigtigste dokumenter i den schweiziske ur-branche.
