Designsamarbejder: "Køb med omtanke, for bras er der nok af derude på bøjlerne"
Collabs – samarbejde mellem tøjmærker – har længe været et redskab, som high end-mærkerne bruger for at nå bredere ud til kunderne, og som de mindre og yngre mærker bruger til at få et skub ind i branchen.
Foto: PR
Mange modehuse er gået med på trenden om at samarbejde på tværs modeverdenen – de såkaldte collabs – for at skabe opmærksomhed omkring de to mærker, der samarbejder. Hypen af collab-produkterne kan blive så eksplosiv, at produkterne bliver gensolgt til helt forrykte priser i flere år efter lanceringen. Brandsene kan også gennem samarbejde nå ud til helt nye kundegrupper, som ikke før havde kendskab til eller interesse for brandet. Men der er også en risiko for, at et eller begge brands kan miste troværdighed blandt sine faste kundeskare.
Efter små 150 år som velhavernes foretrukne leverandør i rejseartikler ansatte Louis Vuitton i 1997 den amerikanske designer Marc Jacobs som kreativ chef. Formålet var at videreudvikle det hæderkronede franske lædervarehus til at blive et modehus på niveau med Dior og Yves Saint Laurent. Da Louis Vuitton i efteråret 2000 præsenterede deres ready to wear-kollektion for foråret 2001 i Paris, præsenterede Marc Jacobs også et samarbejde med den omdiskuterede kunster og designer Stephen Sprouse.
”De graffitiovertegnede lædertasker stod i stærk kontrast til bourgeoisiet og alt, hvad Louis Vuitton og deres kernekunde stod for og forstod. Jeg husker, da vi fik pressemeddelelsen, at ingen rigtigt vidste, hvem Stephen Sprouse var, men vi var alligevel ikke i tvivl om, at det ville sælge. Og det gjorde det. Alt røg via venteliste. Det var før sociale medier, så dengang hypede hverken brands eller kunder specifikke lanceringsdatoer. Kunderne stod ikke i kø, men blev ringet op, når vi fik varerne hjem,” fortæller Christian Hansen, som arbejdede i Louis Vuittons butik i København fra 2000 til 2004 og herefter på Louis Vuittons pressekontor i London fra 2004 til 2006. I dag er han Communications Director hos det danske modebrand Baum und Pferdgarten.
Graffiti er gadekunst, som bliver kommunikeret til alle i det offentlige rum, og derfor stod Stephen Sprouses kunst- og udtryksform i diametral modsætning til Louis Vuittons status som brand. Samarbejdet skabte overskrifter over hele verden, og det franske modehus fik med ét åbnet op for et nyt publikum.
