David Risley indrammer definitionen på det at have en personlig stil. Hans garderobe består af en kombination af gaver, arvestykker og genstande af funktionel karakter. Der er en skøn nonchalance over den britiske kunstners tilgang til at klæde sig på. Han fremstår aldrig poleret, men altid velklædt.
Han har en sand kunstners forståelse for farver (han er mest til tøjgenstande med solide farver), og han sammensætter dem på fineste vis, så det ikke stikker af. Han er ikke bundet af traditionelle idéer om dress-codes, men tager i stedet tøj på efter humør.
Han tager ikke beklædning for seriøst, og så er han, som flere burde være, fuldkommen ligeglad med mode og ’mærkevarer’.
Annonse
Det her er en test.
Kasketten er fra Norse Projects og er foræret til mig af min ven og medejer af mærket Mikkel Grønnebæk for tre-fire år siden. Han er desuden også medejer af galleriet V1. Jeg går med den næsten hver dag.
Brillerne er fra Tiger og kostede 30 kroner, hvilket var derfor, jeg købte dem.
Jakken blev efterladt på Galleri Bo Bjerregaard i Kødbyen, hvor min kæreste arbejder. De kunne ikke finde ud af, hvem ejermanden var, så de gav den til mig i stedet. Den var gratis, den passer mig og er varm.
Skjorten er fra det italienske, nærmere bestemt napolitanske, mærke Finamore 1925. Nogle af mine gamle venner, Andy og Uli, har en tøjbutik i Edinburgh, der hedder Dick’s, og de har givet mig skjorten i gave.
BlinkyPalermo er en Bichon Havanais og er syv år gammel.
Dette slips fra Drake’s var ligeledes en gave fra mine venner Andy og Uli.For mit vedkommende handler det om stemningen, jeg er i, og ikke en bestemt anledning, når jeg tager et slips på om morgenen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.