Libertine-Libertine opretter mærkedage for levemennesket og har produceret en rosé med anerkendt vinhus til lejligheden
Levemennesket har fået en mærkedag. 'Jour du Voleur' skal finde sted to gange årligt, og det er tøjmærket Libertine-Libertine, der står bag det hele. De har endda skabt en rosé til formålet.
Da Euromans chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst forleden skulle introducere læserne i sit Morgenpost-nyhedsbrev for Rasmus Bak, medejeren af Libertine-Libertine, gav han ham prædikatet 'levemand':
"Begavet med en virkelig veludviklet sans for de gode ting i livet. Han står bag tøjmærket Libertine-Libertine og bevæger sig også hjemmevant i vin, musik og kunst. En samtale med ham er aldrig uden sjælelig stimulans, og den slags bekendtskaber skal man sætte pris på."
Og helt i denne tråd kan Rasmus Bak og Libertine-Libertine nu annoncere, at man vil afholde internationale fejringer af levemennesket. 'Vintyvens Dag' eller 'Jour du Voleur' skal fremover være en mærkedag den første torsdag i april og den første torsdag i oktober.
Annonse
Denne torsdag markerer således første udgave af mærkedagen, og der er til lejligheden også premiere på en vin, som Libertine-Libertine har produceret med Jean-Frédéric. En fransk vinproducent, der med sine biodynamiske marker og levende vine har skabt sig et anerkendt navn i Maravilhas.
Vinen er en rosé og lavet på 100 procent cinsaultdruer. 'Frisk, blød og opløftende i udtrykket'.
“Jour du Voleur er for mig et universelt budskab, som skal minde os mennesker om, at i en verden omgivet af kaos, er det fortsat utrolig vigtigt at fastholde blikket på de positive sider og opløftende nuancer i livet," fortæller Rasmus Bak, medejer af Libertine-Libertine, i en pressemeddelelse.
'Jour du Voleur' er en videreudvikling på Libertine-Libertines figur 'Voleur de vin' eller 'Vintyven' på dansk, som gik i luften med en ikke-sæsonbestemt og bæredygtig tøjkollektion sidste efterår.
Udover vinene byder mærkedagen også på en masse nyt tøj med vintyv-figuren:
Voleur de Vin-vinen er produceret i et begrænset antal og vil ligge side om side med tøjkollektionen hos udvalgte forhandlere. Læs mere på Libertine-Libertines hjemmeside.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.